Udvist af Danmark

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
tyrkiet
Indlæg: 36
Tilmeldt: 30.11.2010 16:42:30

Udvist af Danmark

Indlæg af tyrkiet » 30.11.2015 17:32:46

Hej Forum
Min mand står muligvis til udvisning af Dk. Vi er familiesammenført via eu-regler. Han er straffet for at have tildelt en lussing og at have sparket ud efter en person. Vi har været i byretten, og skal nu i landsretten da anklager har anket udvisning. Mit spørgsmål lyder på, hvis han bliver udvist, kan jeg søge om økonomisk hjælp til at flytte med min mand tilbage til Tyrkiet? Jeg er ftp og min mand har kun deltidsarbejde, så vi er uden midler. Jeg tænker lidt på, at man i Eu-direktivet skriver at man værner om familien og de socialerettigheder. Dommen han fik er hele ude af proprotioner, og hans advokat er også totalt udeforstående overfor dommen. Selve straffen for hans handlinger er 2 mdr betinget fængsel. Kan nogle hjælpe.

Mvh Tyrkiet

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Udvist af Danmark

Indlæg af skaanebo » 30.11.2015 18:12:44

Har I ikke en advokat til at hjælpe jer allerede?

Ang. dit spørgsmål om økonomisk hjælp så er svaret meget enkelt: Nej, den form for hjælp gives ikke til danskere.

tyrkiet
Indlæg: 36
Tilmeldt: 30.11.2010 16:42:30

Re: Udvist af Danmark

Indlæg af tyrkiet » 30.11.2015 18:29:34

Jo, vi har en advokat, men han er forsvarer, og kender ikke til mange af de regler. Vi har ikke råd til en ekstra advokat. Men mener at have læst et sted, at man kan yde flyttehjælp hvis der er særlig tilknytning til et udland, og måske nogle kendte til, hvad der skal til for at opfylde disse krav.

Mvh Tyrkiet

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Udvist af Danmark

Indlæg af skaanebo » 30.11.2015 19:32:03

Er det ikke nemmere bare at flytte til Sverige eller Tyskland? Når I har gjort brug af EU-regler før, kan I jo gøre det igen.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Udvist af Danmark

Indlæg af skaanebo » 30.11.2015 20:54:00

Hvis I ikke stoler på jeres advokat og hans/hendes kompetencer, kan I jo også vælge en anden, som måske er bedre inde i lovgivningen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udvist af Danmark

Indlæg af fundiver199 » 03.12.2015 07:07:21

Personer med EU-opholdsret kan kun udvises, hvis de udgør en fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden. Det lyder meget mærkeligt, at din mand skulle udgøre en sådan fare pga. kriminalitet, der kun har givet 2 måneders betinget fængsel. Så mon ikke landsretten vil fastholde byrettens afgørelse om IKKE at udvise din mand?

Faktisk forekommer det uforståeligt og helt ude af proportion, at anklagemyndigheden overhovedet har begæret udvisning i sådan en sag, og at de herefter ikke har accepteret byrettens korrekte afgørelse af spørgsmålet. Det lyder lidt, som om der er gået politik i spørgsmålet, f.eks. i form af en instruks fra Søren Pind om, at de SKAL begære udvisning i alle sager og SKAL indbringe alle afgørelser for højere instanser, selvom de står med en udpræget tabersag.

Besvar