I december 2014 flyttede vi til DK, hvor vi indgav ansøgning til Statsforvaltningen. Denne har vi endnu ikke fået svar på.
Jeg har tidligere talt med en jurist fra Statsforvaltningens EU afdeling som sagde at min mand godt må arbejde under ansøgningen. Men at han skal få et midlertidigt CPR nr / kildeskat nr fra Skat.
Nu har min mand så været så heldig at finde arbejde og har fået ansættelseskontrakt. Jeg ringede da til Skat Udland som fortalte hvilken blanket han skulle udfylde og aflevere sammen med kopi af pas, kvitteringsbrev fra Statsforvaltningen og ansættelseskontrakt.
I dag da vi så havde en aftale med Skat for at aflevere papirerne siger medarbejderen at han skal have sit opholdskort først. Hun ringer endda til Statsforvaltningen og de siger det samme fra deres EU afdeling. Efter meget frem og tilbage siger hun at hun ville tale mine sine kollegaer i morgen, da hun var på vej hjem.
Da vi går derfra ringer jeg til Statsforvaltningen hvor jeg får fat i en medarbejder der blankt siger at det må han ikke. Jeg siger at det mener jeg nu nok at han må hvortil hun spørger hvorfor jeg så ringer hvis jeg godt ved det! Hun prøver så at stille mig om til EU afdelingen men det tager den ikke, så hun ville be dem om at ringe tilbage.
Vi kører så ind på Statsforvaltningen i Odense hvor jeg spørger om det samme og de siger at det mener de ikke han må, men de er ikke sikre og at det er EU afdelingen er i København der har med sådanne sager at gøre. Den søde medarbejder prøver dog at ringe til en masse forskellige uden held. Hun lovede at ringe til dem igen i morgen og så give mig besked.
Så nu er vi spørgsmål:
Er der nogen som ved hvordan reglerne er? Og hvor jeg kan finde det på skrift?
På forhånd tak for hjælpen
