Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Chinatown
Indlæg: 13
Tilmeldt: 21.09.2014 12:49:38

Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af Chinatown » 21.02.2015 20:09:32

Hej

Er der noget til hinder for, at jeg køber en byggegrund for mine egne penge og så derefter at bygge et typehus på grunden, som min udenlandske kæreste betaler for?
Det er i mit navn at huset skal stå i, indtil min kæreste har opholdt sig i Danmark i 5 år har ret til at eje ejendom.

Vil der blive problemer med skat og justitsministeriet mht. denne model?

På forhånd tak.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af mh1 » 21.02.2015 22:06:52

Jeg ville d.... ikke gå med til den ordning, hvis jeg var din kæreste/din kærestes rådgiver!

Den som står tinglyst som ejer er ejer, og når I kun er kærester vil kæresten stå uendelig svagt, hvis I går fra hinanden.

Når en bygning tilhører en anden end grundens ejer, skal bygningen tinglyses som selvstændig fast ejendom for at bygningens ejers rettigheder er beskyttet. Og det er jo så det, der ikke kan lade sig gøre.
mh
Rådgiver for ÆUG

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af s.københavn » 22.02.2015 11:31:34

Undskyld jeg lige blander mig her. Men er det rigtigt at man først efter 5 års ophold i dk må eje en bolig i dk? :/

Min mand og jeg afventer svar efter EU reglerne i dk er det også sådan jf dem?

Det er fordi vi snakker om at efter 1-2 år når vi er flyttet tilbage at købe et hus. Og jeg får bestemt ikke lov til at låne til huset selv. Dvs min ægtefælle og jeg skal låne i banken begge to og han skal jo naturligvis også have del af boligen. Men det er måske anderledes her fordi vi er ægtefæller? Og man ved eventuel skilsmisse deler hvis der ikke er lavet ægtepagt (hvilket det jo self ikke skal hvis vi begge køber).
Men tænker rent generelt? Så vil banken måske ikke låne til min mand hvis han ikke står på skødet?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 22.02.2015 11:38:09

Nej det er ikke rigtigt. Det med de 5 år gælder kun for personer, der ikke bor i Danmark på det tidspunkt, hvor de ønsker at erhverve fast ejendom. Det kan de så alligevel få tilladelse til, hvis de tidligere har boet her i mindst 5 år og dermed kan siges at have en vis tilknytning til landet, selvom de ikke bor her lige nu.

Men personer, der bor i Danmark, må altid erhverve fast ejendom, og de skal ikke spørge nogen myndigheder om lov.

Som mh skriver, bør din kæreste naturligvis ikke putte et større pengebeløb i opførelse af en bolig uden selv at stå som medejer af denne. Dermed bliver der så heller ingen problemer med skat el., som du spørger om.

http://www.justitsministeriet.dk/arbejd ... st-ejendom

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 22.02.2015 11:40:12

Reglerne er ikke lavet for at forhindre herboende udlændinge i at eje deres egen helårsbolig. De er lavet for at forhindre - sådan lidt populært sagt - kapitalstærke tyskere i at opkøbe alle de danske sommerhuse, så de ikke længere er tilgængelige for danskerne selv.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af s.københavn » 22.02.2015 16:40:00

På den måde. Så det var lidt mere betryggende :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af mh1 » 22.02.2015 21:43:16

@ s.københavn: Hvis I køber hus sammen, kan I købe det 'i lige sameje' og få skøde med begge jeres navne på. Hvis ejerforholdet ikke er 50:50 (fordi en af jer kan lægge mere i kontant udbetaling end den anden) kan I lave en ægtepagt om, hvor stor en del der tilhører hvem.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 23.02.2015 00:30:38

Og bare for, at der nu ikke skal herske nogen form for tvivl: Det oprindelige spørgsmål synes at være affødt af en misforståelse af reglerne for erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Chinatown
Indlæg: 13
Tilmeldt: 21.09.2014 12:49:38

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af Chinatown » 23.02.2015 10:37:21

Okay tak for svar.

Bare lige for at få det helt på plads... så mener i altså godt at min kæreste, der er kinesisk statsborger med dansk opholdstilladelse (EU-reglerne) kan købe helårshus her i DK, uden at spørge justitsministeriet om lov først? Hun har kun opholdt sig i DK i nogle måneder.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 23.02.2015 14:49:51

Ja det kan hun godt.

Chinatown
Indlæg: 13
Tilmeldt: 21.09.2014 12:49:38

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af Chinatown » 23.02.2015 16:21:53

Det er super!

Chinatown
Indlæg: 13
Tilmeldt: 21.09.2014 12:49:38

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af Chinatown » 25.02.2015 10:46:15

Hej igen...

Jeg har nu forhørt mig hos en advokat, og det i siger passer desværre ikke.

Svar fra advokaten:
Nej, der skal søges Justitsministeriet om tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark, når personen ikke er EU-statsborger eller har haft fast bopæl i Danmark i 5 år.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 25.02.2015 11:42:17

Advokatens svar er forkert, eller også har I talt forbi hinanden, så han har svaret på noget andet end det, du troede du fik svar på.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=142901

"§ 1. Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med justitsministerens tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet."

Hvis man har bopæl i Danmark, falder man ikke ind under de persongrupper, der nævnes i §1. Det står også på Justitsministeriets hjemmeside, og selvfølgelig skal du tro mere på, hvad der står på den ansvarlige myndigheds hjemmeside (og i loven) end på, hvad nogen fortæller dig, eller du tror, at de har fortalt dig.

Chinatown
Indlæg: 13
Tilmeldt: 21.09.2014 12:49:38

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af Chinatown » 25.02.2015 12:18:59

Mange tak for svar.
Så er det slået fast :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Køb af ejendom med penge fra udenlandsk kæreste

Indlæg af mh1 » 25.02.2015 16:44:17

Advokaten har sandsynligvis ret.

http://www.administrationshuset.dk/nyhe ... t-ejendom/
"Efter justitsministeriets mangeårige praksis kunne en person ikke anses for at have fast bopæl her i landet, førend vedkommende havde været her i 5 år. Dette kunne ses i sammenhæng med reglerne om opholdstilladelse, idet tidsubegrænset opholdstilladelse normalt først gives efter 5 års ophold. Udlændinge, der kom her til landet, kunne således i realiteten ikke erhverve fast ejendom i Danmark uden tilladelse i de første 5 år. Dette gjaldt uanset om opholdstilladelsen var meddelt med henblik på varigt ophold i landet."

Jeg ville skrive til Justitsministeriet for at få et helt klart svar. Evt. lade brevet samtidig udgøre en anmodning om tilladelse, dersom svaret er at tilladelse er nødvendig.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar