Side 1 af 10

Udnyt din ægtefælles fradrag!

: 13.06.2007 14:20:59
af ABJ78
Dette indlæg stammer fra det gamle Forum, hvor det blev startet af Ronni.

En kort guide til at få sin ægtefælles personfradrag fra indrejsen

Punkt 1. Den udenlandske ægtefælle er skattepligtig fra indrejsetidspunktet og skal således have fradrag fra
indrejsedatoen
(jf. Kildeskattelovens § 8. stk. 1).
Følgende dokumenter bør medbringes på skattekontoret:

i. Den udenlandske ægtefælles pas.

ii. Breve fra Familieadvokaten (link allernederst)

iii. Kildeskatteloven 1 § 1, 7 og 8 (link allernederst)

iv. Udlændinge loven § 7 og 9 (link allernederst)

v. Afgørelse om opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingestyrelsen.

Punkt 2. Hvis I er blevet gift inden et kalenderårs afslutning (og er samlevende), kan hele fradraget overføres til den herboende ægtefælle med tilbagevirkende kraft (Jf. Personskatteloven § 10. stk. 3).

Punkt 3. Eksempel: A indrejser i Danmark 1/5/2004, bliver gift med sin herboende kæreste B 1/10/2004 og får opholdtilladelsen 1/2/2005. I dette eksempel kan B få overført A’s personfradrag for perioden 1/5 – 31/12 2004 …
Og så naturligvis fra 1/1/2005 og frem.

Jeg vil gerne uddybe Punkt 1, som er det centrale punkt i hele dette hurlumhej, og knytte nogle kommentarer til, hvorfor de enkelte dokumenter er vigtige.
Det første dokument, I hiver frem er naturligvis den udenlandske ægtefælles pas, så ToldSkat kan se hvornår han/hun er indrejst i Danmark. (Det burde være nok, hvis medarbejderen kender reglerne).
Det næste stykke dokumentation, I skal hive frem, er brevet fra familieadvokaten.dk, som meget pædagogisk forklarer problemsituationen og giver det korrekte svar (skattepligtig fra indrejsen).
Hvis den lokale ToldSkat medarbejder ikke vil acceptere dette brev som gyldig dokumentation, skal I tage Kildeskatteloven § 1, 7 og 8 frem.
Kildeskattelovens § 1 omhandler skattepligten, om hvem det påhviler at svare indkomstskat (og altså få fradrag). Det gælder blandt andre: personer, der har bopæl i Danmark og personer, der uden at have bopæl opholder sig i landet i mindst 6 måneder.
I § 8 står der så, at skattepligten indtræder fra begyndelsen af det ophold, som begrunder skattepligten.

Kildeskatteloven er altså klokkeklar. Der står intet om nationalitet, dato for opholdstilladelse eller andet. En familiesammenført udenlandsk ægtefælle er skattepligtig fra indrejsen i Danmark, og er altså berettiget til personfradrag.
Der hvor jeg så personligt tror, at mindre kompetente skattemedarbejdere går forkert i byen er fordi, at der i Kildeskatteloven § 7.stk. 2 og § 8. stk. 3, er der en undtagelse til den generelle regel. Der står således at udlændinge, som søger / har fået opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, er skattepligtig på tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen. Her er det vigtigt, at dette er en UNDTAGELSE fra den generelle regel, hvor den generelle regel = skattepligt fra indrejsen.
Her er følgende to dokumenter vigtige:
Udlændingeloven §7 og §9, samt afgørelsen fra Udlændingestyrelsen.
Man kan således læse af Udlændingeloven§ 7, at den er gældende, hvis der gives opholdstilladelse til flygtninge og nødstedte fra Kosovo. § 9 derimod er for personer, der får opholdstilladelse efter reglerne for familiesammenføring.

Så er det at I skal fremvise afgørelsen fra Udlædningestyrelsen, hvor der står noget i retning af, at "Fornavn Efternavnsen" har fået opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Udlændingelovens § 9.
Det vil altså sige, at den familiesammenførte ægtefælle IKKE falder ind under udtagelsen (skattepligtig fra tidspunkt for opholdstilladelse), men derimod under den generelle regel (skattepligtig fra indrejsen).

Det er min oplevelse, at når først ToldSkat har accepteret indrejsedatoen, som det korrekte tidspunkt for den udenlandske ægtefælle bliver skattepligtig, så forløber som det uden problemer mht. til at overføre personfradrag og uudnyttet bundfradrag.

Det er rigtig, at en udlænding der flytter til Danmark først kan oprettes i ToldSkats systemer, når vedkommende har fået CPR-nr./ opholdstilladelse, og først derefter kan dette fradrag overdrages til den danske/herboende ægtefælle. MEN jf. Kildeskattelovens §8.stk 1, er en person skattepligtig (og har således ret til fradrag) fra begyndelsen af opholdet i landet såfremt opholdet har været på mindst 6 mdr. (her står ikke noget om opholdstilladelse).

Held & lykke på skattekontoret!

Link til familieadvokaten:
http://www.familieadvokaten.dk/breve-900/b900-521.html

Link til Kildeskatteloven:
http://147.29.40.90/_GETDOCM_/ACCN/A20050108629-REGL

Link til Udlændingeloven:
http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20050082629

: 13.06.2007 14:28:49
af ABJ78
Som sagt er dette et indlæg fra det gamle forum, hvor Ronni fungerede som Skatte ekspert! Jeg har mere eller mindre copy/pasted det her og lagt relevante links med.
Desværre har jeg kun denne del af tråden, men det er vel også den vigtigste.
Ronni, jeg håber det er OK jeg har lagt din tråd ind. Muligvis er det kun midlertidigt, til ÆUG lægger udvalgte tråde fra det gamle forum ind i det nye?

: 13.06.2007 19:42:23
af Jeanne
Ej det var bare super, du har sat den ind, den får jeg nok snart brug for og havde ikke lige fået gemt den på min computer, så det var dejligt der var en anden der havde gjort det.

Tak Anne :)

: 14.06.2007 18:50:51
af baas
Det var da et herligt tidspunkt at forummet kom op at køre igen, og at der var en venlig sjæl som havde gemt opskriften på fradrag. Den blev dog aldrig nødvendig:

I dag var vi på besøg hos Skat, og damen kiggede da også lidt da jeg sagde at nu skulle hun huske at fradraget gælder fra indrejse dato. I samme øjeblik kom en anden medarbejder gående, og hun spurgte ham hvordan det hang sammen, og han sagde uden tøven at det er indrejsedatoen der er gældende. Så for os gik det helt smertefrit, ligesom resten af processen med FS har været. Vi fik FS i lørdags og mandag har konen første arbejds dag på sit nye job.

Tak

Søren

: 14.06.2007 22:05:42
af Eyvind
baas skrev:................. Så for os gik det helt smertefrit, ligesom resten af processen med FS har været. Vi fik FS i lørdags og mandag har konen første arbejds dag på sit nye job. Søren

Tillykke Søren!
Det kunne være hyggeligt hvis du ville uddybe dine possitive oplevelser.
Indtil nu har mine erfaringer også været forholdsvise possitive, men jeg frygter det værste.
Min kone er fra Filippinerne og vi blev gift igår. Hun medbragte hendes 2 børn og deres turistvisa udløber om 2 uger. Desuden er "vi" gravide, så det er meget vigtigt for mig at få familiesammenføringspapirerne iorden inden udløb.
US har mulighed for at dispensere fra reglen om inddragelse af sikkerhedsstillelsen på grund af "humanitære årsager".
Mon graviditet er god nok grund til ikke at inddrage sikkerhedsstillelsen på 53.000kr.?
Er der nogen der har erfaringer?

MVH Eyvind

: 15.06.2007 07:26:04
af ABJ78
Hej Eyvind.
Dit indlæg hører ikke rigtig ind under emnet fradrag, måske skulle du oprette spørgsmålet et andet sted - evt under Familie Sammenføring, da det vel er det, det handler om.
Tillykke med brylluppet i lørdags og held & lykke fremover.

: 15.06.2007 10:05:19
af Eyvind
ABJ78 skrev:Hej Eyvind.
Dit indlæg hører ikke rigtig ind under emnet fradrag, måske skulle du oprette spørgsmålet et andet sted - evt under Familie Sammenføring, ............
Anne du har ret!!!
Egentlig var det bare en bibemærkning til min bemærkning til Søren, men;
"Ordnung muss sein" ;-)

MVH Eyvind

Hjælp

: 25.07.2007 22:03:42
af sanimian
Hej ÆUG jeg er en helt nye bruger. Jeg vil lige om der er nogen der ved om at hvordan reglerne for ægtefælles personfradrag egentlig går ud på. Jeg kan fortælle min egen sag, som er følgende. Min kone kom til Danmark i feb 2005, og efter hendes turistvium udløb søgte vi med det samme om OT. Det fik hun så 16 måneder efter i sep2006. I mellemtiden har hun fået lov fra US at besøge sin syge mor, (Fra maj 2006 til juni 2006 besøgte hun sin mor i fem uger) Men hun fik et tilbagerejsetilladse hun har været her ligesiden feb 2005. Hvordan skal jeg forholde mig til , at få hendes fradrag med tilbagevirkende kraft. hjælp jeg har fået 10 forskellige ting at vide fra Skat. Håber i vil hjælpe jeg har virkelig brug for det´.

: 25.07.2007 22:27:11
af ABJ78
Hej Sanimian.
Jeg vil da mene, at du er berettiget til at få din kones fradrag helt tilbage fra den dato hun kom her på turistvisum.
Der er dog en ting, der står lidt uklart for mig. Jeg går ud fra at I var gift allerede da din kone kom her i februar 2005. Du siger I søgte om OT (via FamilieSammenføring?) efter at hendes turistvisum udløb. Passer det? For det vil jo så sige, at hun faktisk ikke opholdt sig lovligt i landet, da I søgte FS. Og i den situation ved jeg ikke lige, hvordan man skal forholde sig til skattespørgsmålet... Man kan vel slet ikke få lov til at søge om FS hvis visum er udløbet?
Men altså - hvis I indgav ansøgningen inden hendes visum udløb, så er der ingen ko på isen - så skal du bare følge proceduren i det første indlæg. Print brevet fra Familieadvokaten, print kildeskatteloven og highlight de nævnte paragraffer, og find brevet frem fra US hvor der står, at din kone har fået OT på baggrund af §9 i udlændingeloven. Og så ud på skattekontoret. At din kone har været bortrejst 5 uger har ingen betydning - hun har stadig opholdt sig i landet mere end 6 måneder (det var iøvrigt en utrolig lang sagsbehandling - 16 måneder?)
Det skulle gå automatisk hos skat efter at din kone har fået meddelt OT, men de der 16 måneder burde du som hendes mand kunne udnytte, og derfor er der sikkert skattepenge at hente hjem igen.
Held og lykke.

hej

: 26.07.2007 14:22:26
af sanimian
Jeg er først og fremmest ufattelig glad for et hurtigt svar. Tusind tusind tak for det. Nej vi søgte om OT inden hendes turistvisum udløb , og helt lovligt. Hun fik derefter procceselt ophold helt lovligt. Det er rigtig vi var gift før hun kom til Danmark, og søgte så først når hun var kommet til Danmark på et turistvisum, også derefter helt lovligvis søgte OT. Jeg kan ikke fortså hvorfor det tog 16måneder, men jeg fik da skiftet sagsbehandler et par gange.

Har lige ringet til skat, og jeg fik fat i en uhøflig dame som mente at man skal bo uafbrudt i Danmark fra indrejsedatoen for at få personlig fradrag med tilbagevirkende kraft. Jeg fortalte, at min kone havde været i sit hjemland for at besøge sin syge mor, men damen mente at så havde man ikke krav på at få fradrag, og desuden har hun arbejdet med det i 30år og jeg skulle bare tro på hvad hun sagde til mig. Jeg spurgte hende om hun kunne henvise til en lov der lige netop siger det , som hun fortæller mig men det havde hun ikke lyst til da hun mente at hun kunne alle lov uden ad.

Nå men jeg skal der ud på Fredag, og tager alle de ting som du har nævnt i første indlæg. Håber at det så virker.

Tak tak tusind tak


Lige en anden ting ved du hvis jeg giver afkald på min kones OT, og flytter til sverige( kun på grund af billig bolig og bil ) Har hun så lov til at OT i sverige. Jeg tænkte på at hende OT i Danmark bliver afmeldt. Hvordan søger jeg så på lovligvis hendes OT i sverige? Skal hun rejse hjem og søge der, eller tage hende med til migrationsverket i sverige får hun processelt ophold der med et samme? Håber du igen kan hjælpe med din guldkorn ? mange tak Har kigget på bolig , men hvordan skal jeg søge ?

: 26.07.2007 15:10:42
af ABJ78
Hej igen.
Ja sikke en rappenskralde du fik fat i. Uha, jeg vil næsten håbe det er hende du skal ud til, så hun kan få røde ører over at tale sådan!
Hvis du ser på den allerførste paragraf i afsnit 1 ikildeskatteloven, så står der:

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende


Altså, kortvarige udlandsophold er medregnet de 6 måneder, det står klart og tydeligt! Det må selv rappenskralden give dig medhold i! Jeg synes især man kan argumentere for, at 5 uger ud af 16 måneder, det er et særdeles kortvarigt opold! Så bare klø på.

Mht. dit spørgsmål nummer 2, så vil jeg krybe udenom da jeg ikke har ret meget styr på Sveriges reglerne. Men prøv at poste dit emne under EU Sveriges og Slesvigløsningen - der er mange - især Skaanebo - som er eksperter på området!

Vh. Anne.

: 26.07.2007 19:15:34
af billybob
Hej Anne og tak for dit indlæg.

Min mand fra Tyrkiet kom til dk i dec 2006 hvor vi blev gift. Han tog hjem igen i Januar 2007 og kom tilbage 14 . juli 2007 ( turistvisum ) vi har lige indleveret FS papirer og håber selvfølgelig at det går iorden.
Når ( jeg er optimist ) han får opholds og arbejdstilladelse er det så fra 14. juli jeg kan få hans fradrag ????
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen fra Liss





ABJ78 skrev:Som sagt er dette et indlæg fra det gamle forum, hvor Ronni fungerede som Skatte ekspert! Jeg har mere eller mindre copy/pasted det her og lagt relevante links med.
Desværre har jeg kun denne del af tråden, men det er vel også den vigtigste.
Ronni, jeg håber det er OK jeg har lagt din tråd ind. Muligvis er det kun midlertidigt, til ÆUG lægger udvalgte tråde fra det gamle forum ind i det nye?

: 26.07.2007 19:43:40
af ABJ78
Hej Liss.
Det kommer lidt an på, hvor lang tid jeres ansøgning tager. Altså, hvis svaret først kommer, når der er gået 6 måneder fra d. 14 juli, så kan du 100% sikkert udnytte fradraget. Hvis der går kortere tid - og det håber man jo der gør - så kan du ifølge kildeskatteloven ikke udnytte hans fradrag. Men hvis jeg var dig ville jeg alligevel prøve at høre dem ad - jeg har læst et indlæg af Delfinus, at det lykkedes dem at få fradraget fra indrejsedatoen, selvom ægtefællen egentlig ikke havde opholdt sig i DK i over 6 måneder.
Al mulig held og lykke med ansøgningen!

hvor lang tid tager det ????

: 04.08.2007 19:21:44
af sanimian
Jeg har været forbi skat for halvanden uge side og bedt dem om at få min kones fradrag med tilbagevirkende kraft, men jeg har ikke hørt noget, Er der nogen der ved hvpr lang tid tager det før man får en ny årsopgørelse??? vi flytter snart til sverige har det noget indflydelse på at vi flytter ?

: 16.08.2007 09:04:45
af engel
har lige netop fået en ændret årsopgørelse idet jeg har fået overført min mands fradrag fra sidste år, altså fra hans indrejsedato til han fik ot. Jeg undrer mig dog bare over at det kun er ca 33 % af hans fradrag jeg får udbytte af. er der noget jeg har misforstået ? synes jeg havde læst at man var berettiget til det fulde fradrag. nogen der kan svare mig ?