Udnyt din ægtefælles fradrag!

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Lincoln » 13.04.2015 14:09:03

Jeg var i dag hos SKAT for at få registreret min ægtefælle i systemet...

Og jeg er glad for at jeg tog fejl, og I (fundiver199, closed1, mh m.fl.) havde ret! :)

Jeg nåede end ikke at nævne for medarbejderen at min kone havde ret til det fulde personfradrag - før medarbejderen selv sagde at så længe det var inden for samme kalenderår, så var det lige meget hvornår min kone var registreret som tilflyttet hhv. reelt indrejst; hun ville have ret til det fulde personfradrag alligevel.

Så alt vel herfra! :)

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af DortheM » 19.10.2017 18:49:55

Poulsen skrev:
12.12.2014 00:54:51
Hej med jer.

Nu er min mand og jeg endelig kommet på den anden/gode side af FS. Hvis jeg ellers er blevet vejledt korrekt af SKAT så ville jeg lige dele lidt nyttig information ud omkring dette emne.

Vores info: Min mand kom til danmark i starten af året, vi ansøgte FS midt på året, han fik godkendt opholdstilladelse her sidst på året.

SKATS info: Som standard ligger et "uberørt" fradrag på ca 42.000kr. Skat anbefalede derfor min mand ikke at tage arbejde i år, da det ville betyde de kun ville tildele ham et fradrag tilsvarende de dage han har været i arb og dette knap kunne nå at være en fordel for os i løbet af kun 1 måned.

Eksempel: hvis min mand tog arbejde (selv hvis det blot var 4 timer om ugen) pr. 1 dec. Deler de, de 42.000 kr fradrag ud over året og tildeler ham et fradrag på 3452 kr, svarende til 30 dages fradrag (42.000/365 x 30). Jeg ville derved ikke være berettiget til at få resten af fradraget, da hans skattekort ikke har været aktivt længere periode end disse 30 dage. Hvis han derimod ikke tog arb. så har han ikke nogen "start" dato på skattekortet og jeg kunne derved overfører hele fradraget.

OBS. Om han kommer i arbejde med det samme eller ej i løbet af næste år er vi begge berettiget til vores fulde fradrag fra 1. jan - 31 dec 2015 da han vil have haft gyldigt ophold og mulighed for arb. hele skatteåret samt skattekortet derved også har været aktivt hele året.

Denne "undskyldning" gav min mand en fin mulighed for at have fuld fokus på skolestart og fornemme lasten af dette inden man accepterer en masse arb. timer man tror man kan have tid til ved siden af, så vi accepterede denne forklaring da den til forskel fra så meget anden ang. skat på sin vis giver mening.
Men jeg tvivler dog en smule på om det er korrekt, da jeg aldrig har støt ind i denne forklaring/udfordring før. Har I erfarring med dette?
Da vi nu er sidst på året og der er en lille chance for at vi får fs inden årets udgang, så er jeg lidt nysgerrig på om dette, med at det i forhold til skattefradraget ikke kan betale sig at begynde at arbejde inden årets udgang, er sandt?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af mh1 » 19.10.2017 19:58:57

Det konmer an på jeres respektive lønninger. Han kan næppe udnytte hele sit fradrag på tre måneder, så du vil kunne få den del han ikke kan bruge. Frem med lommeregneren.
mh
Rådgiver for ÆUG

gambler
Indlæg: 422
Tilmeldt: 16.01.2017 09:50:07

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af gambler » 19.10.2017 20:42:42

@DortheM du skal *ikke* tage udgangspunkt i hvad SKAT siger, fordi man kan nemt komme til at tale med en medarbejder,
der ikke ved hvad der korrekt

men derimod hvad der tidligere er faldet dom i osv.

og i udgangspunktet burde det hele gå automatisk når man for sit CPR no, og skulle der være fejl, er det jo ikke ''tabt''
så har man bare det mere fradrag næste år

jeg tager ihvertfald udgangspunkt i : indrejse dato - derfra er man skattepligtig, med deraf flg. skattefradrag,
og det kan så enten overføres til ægtefællen, eller man 2018 har fradrag ''tilgode''

nb : nu har jeg ikke lige linket eller pdf filen, fandt en tidligere dom i landsskatteretten, som jeg sendte til min revisor
som kører sagen hvis problemer

Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Jens v » 22.08.2019 20:43:33

Hej alle

Vi har en lille konflikt med skat angående udnyttelse af fradrag.

Situationen er følgende: min hustru kom til dk på turistvisum juli 2018 hvor vi blev gift. Hun kom derefter til dk igen i november og vi flyttede sammen til Malmø i februar 2019, hvor vi indgav ansøgning om EU, svensk opholdstilladelse og om folkebogføring.

Da jeg stadig arbejder i dk betaler jeg jo også skat der. Jeg kan udnytte hendes personfradrag for 2019, men skat mener ikke at 2018 kan komme i spil, da hun ikke har et dansk cpr eller har søgt om det.

Jeg er sikker på de tager fejl og er ved at klage over afgørelsen. Jeg har sendt kopi af pas etc, men denne gang vil jeg også sende kopi af vores ansøgninger til migrationsverket. Den eneste forskel mellem os, og den afgørelse der bliver omtalt i denne tråd er vi nu er endt i Sverige, men vi har jo været samboende i dk i 2018.

Er der nogen bud om hvorvidt jeg er galt på den?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2938
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Kim P. Nyberg » 23.08.2019 06:07:11

Du har for så vidt ret til at få overført din ægtefælles bundfradrag til dit skattekort - også for 2018. MEN du kan ikke få det overført, før hun rent faktisk har fået en dansk opholdstilladelse eller dansk EU-opholdskort. Så den ligger og hviler indtil det tidspunkt foreligger.

Jeg ved ikke hvornår planen er at vende tilbage til Danmark. Men forældelsesfristen er på 3 år. Det betyder, at flytter I for eksempel tilbage til Danmark i 2022, er hendes fradrag for 2018 tabt på gulvet.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Jens v » 23.08.2019 20:32:07

Hej Kim

Tak for dit svar.

Da jeg er skattepligtig i Danmark, har de som tidligere omtalt anerkendt, at jeg kan bruge hendes fradrag for 2019 uagtet at vi bor i Sverige og hun ikke har dansk cpr nummer. Hun er blevet folkebogført i Sverige fra februar 2019 og hun fik hendes personnummer i april mener jeg.

Som jeg ser det er forskellen mellem vores situation, og den situation parret i afgørelsen fra 2009 var i, at da vi ikke har søgt om familiesammenføring i Danmark, søger vi ikke cpr nummer med tilbagevirkende kraft fra hun kom til dk i juli 2018.

Spørgsmålet er vel om hun var skattepligtig i dk fra 2018, hvis det er tilfældet burde jeg kunne bruge hendes fradrag for 2018?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2938
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Kim P. Nyberg » 24.08.2019 12:37:47

Hvis hun har søgt om opholdstilladelse i Danmark inden turen til gæstelandet, vil jeg mene, at hun har ret til det fulde fradrag for 2018.

Hvis hun ikke har søgt om opholdstilladelse i Danmark inden turen til gæstelandet, har hun alene været anset som turist, og derved vil det nok fortsat være nej fra Skat.

Men uanset, I kan ikke effektivt udnytte fradraget, før hun har fået bevilget opholdsret i Danmark og fået dansk personnummer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Jens v » 26.08.2019 20:29:29

Hej Kim

Som sagt har de anerkendt at jeg kan bruge det for 2019.

Nu har jeg som sagt prøvet at sammenligne vores situation med afgørelsen i SKM2009.80.LSR og den eneste forskel jeg kan se, er at jeg nu bor i Sverige. I den omtalte afgørelse kom ægtefællen til Danmark på et turistvisum og de søgte derefter om ophold i Danmark. Det blev skønnet at hun var skattepligtig fra hun kom til danamrk, uagtet at det var på et turistvisum.

mfewk
Indlæg: 286
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af mfewk » 27.08.2019 12:09:03

For at du kan få din ægtefælles personfradrag skal I være gift og være samboende ved indkomstårets udløb. I var ikke samboende ved udgangen af 2018 og derfor kan du ikke få hendes personfradrag. Først fra 2019, hvor I er flyttet sammen.

mfewk
Indlæg: 286
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af mfewk » 27.08.2019 12:10:05

Og det er i øvrigt forkert det som Kim skriver. Selvfølgelig kan du få hendes fradrag i din danske skat selvom I er bosiddende i Sverige.

Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Jens v » 27.08.2019 21:19:47

I realiteten var vi jo samboende, omend på et turistvisa.

I den afgørelse jeg omtaler fra 2009 må de jo regne hendes ophold i med tilbagevirkende kraft, da hun kommer til Danmark på et turistvisa. Så jeg går ud fra, at hun dokumenterer sit ophold i Danamrk via ansøgningen om FS og her bliver hun regnet som skattepligtig fra hun ankommer til dk.

Er der i øvrigt nogen der har en kopi af den afgørelse?

mfewk
Indlæg: 286
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af mfewk » 28.08.2019 07:28:29

https://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1800203&vId=0

Ja, hvis hun var i DK/S ved nytår på et gyldigt turistvisum, bør du have ret til hendes personfradrag. Du må kunne dokumentere, at hun var i landet med det gyldige visum, stempel i pas mv. Udfordringen er måske at dokumentere, at I var samlevende, hvis I ikke har nogen offentlige papirer til hende med din adresse på. Hvis I først har søgt om familiesammenføring i 2019, dokumenterer det jo ikke, at I var samlevende ved udgangen af 2018.

Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Jens v » 29.08.2019 22:49:17

Det er rigtigt, omvendt kan man sige vi har et barn sammen, hun var på et famile visa som vi havde søgt om sammen, så det skulle jo være underligt hvis hun fx havde boet på et hotel i Jylland inden vi flyttede til Sverige 😀

Jeg har fået afslag på at bruge fradraget for 2018, men har fået at vide at jeg kan klage over afgørelsen, så jeg sidder og brygger på et svar. Det er derfor jeg er interesseret i detaljerne på den før omtalte afgørelse.

Nutpos
Indlæg: 30
Tilmeldt: 25.06.2019 18:01:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Nutpos » 30.08.2019 18:47:11

Mener svaret er klokkeklart, at du ikke er berettiget til det.. Du skriver jo selv længere oppe, at hvis hun var skattepligtig i DK i 2018, så kunne du få fradraget.. Men hun havde ikke ret til arbejde i DK i 2018 ligesom I ikke havde søgt FS i 2018.

Hun var her som turist, og derfor ingen fradrag og ingen fradrag at overgive til dig.

Besvar