Udnyt din ægtefælles fradrag!

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Claus J.
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08.08.2010 11:19:21

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Claus J. » 08.08.2010 11:38:03

ok.. Vi blev så gift i torsdags (05-08-2010) og fredag var vi hos udlændigestyrrelsen og indlevere vores FS ansøgning med div. bilag, nu her efter d. 1 August falder vi så desvære ind under den nye regel, hvor man skal have kommunen til og undersøge ens fortid omkring modtagelse af offentlig ydelser 3 år tilbage istedet for 1 år som det var førhend, øv øv. men det jo heldigvis ok nemt og gøre igen..

Anyway, nu kommer turen så til skattevæsenet, som jeg læser på det her forum kan det medføre lidt besvær, men det jo det hele værd for at få ekstra fradrag.

vore sitution er som følgende
som sagt vi er Gift
vi har kendt hinanden i lidt over et år nu (27 Juni sidste år)
jeg er 28 hun er 26
hun har været au pair pige helt op til vi er blevet gift, så hun har ikke haft post adresse hos mig, men vi sender adresse flytning i morgen (mandag)
hun er fra filipinerne og har været her i landet ca. 1½ år og hun er registreret i systemet selvf. med sygesikring CPR nr. pga. af hendes au pair tid

som det ser ud virker det rimelig ligetil, jeg skal vel ringe, eller møde op direkte på skattevæsenets kontor, med vores papirer

hendes pas, hvor udlændinge styrrelsen har stemplet, fordi vi nu er under proces angående FS
vores ægteskabs papirer fra rådhuset

jeg ved ikke om vi kan gøre det så tidligt i forløbet her, eller først når udlændinge styrrelsen har behandlet vores FS færdig og vi har fået en afgørrelse ??

så håber i kan hjælpe lidt her på forummet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 08.08.2010 15:50:20

Det skal nok lige vente lidt, for du kan jo kun overtage din kærestes bundfradrag for 2010, hvis I er samlevende pr. 31/12 2010. Og det kan man jo ikke vide endnu, om I er. Det kan jo f.eks. være, at din kone får afslag 1/11 2010 og herefter rejser hjem. Hvis jeg var sagsbehandler hos kommunen, ville jeg derfor nægte at ændre din forskudsopgørelse, før din kone havde fået sin opholdstilladelse og et dansk CPR-nummer.

Så hvis du vil have en lavere skattebetaling her og nu, så er det nok en del nemmere bare at gå ind på http://www.skat.dk og selv ændre din forskudsopgørelse ved f.eks. at skrive, at du forventer at indbetale 42.000 på en kapitalpension. Det har præcis samme skattemæssige effekt som et dobbelt bundfradrag.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Kim P. Nyberg » 08.08.2010 15:54:05

Claus,

Du skriver, at hun allerede har vaeret i Danmark i halvandet aar som au pair. Dermed maa det formodes, at hun allerede har modtaget sit bundfradrag fra den periode. Du kan derfor ikke gaa til Skat og bede om dem en gang til.

Og da I ikke var gift paa davaerende tidspunkt, kan du under ingen omstaendigheder goere krav paa beloebet.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 08.08.2010 16:28:54

Så vidt jeg ved, så er de lommepenge, som en au-pair modtager, skattefri. Så jeg vil mene, at situationen er fuldstændig den samme, som hvis konen netop var kommet hertil på visum.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 09.08.2010 18:03:18

Dvs. det er med at smutte til skattecenteret og meddele når ens ægtefælle har fået opholdstilladelse, og sige, at man gerne vil benytte sig, af hans fradrag.
Dog er jeg MEGET forvirret (trods mange forum omkring emnet) omkring hvis min mand får arbejde, om det så er dumt at jeg benytter mig af hans fradrag fra 1.april i år (hvor han kom til DK), eller om han selv skal benytte sig af fradraget når han får et job snart?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af mh1 » 10.08.2010 06:55:58

@ Betoncirkeline, det kommer helt an på, hvor meget han vil kunne nå at tjene. Det kan i jeres tilfælde nok være bedst at vente til årets udgang, og så regne på hvad der bedst kan betale sig og så meddele skattevæsenet om du vil have hans fradrag eller ej.

Beholder han det selv, skal han måske slet ikke betale skat af det, han tjener, men hvis fradraget er større end det, han tjener, så er det sikkert mest fordelagtigt at du får det, og han så betaler skat uden fradrag. Men det kan i jo først vide 31. december :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 10.08.2010 07:11:12

Hej mh.
Du formår da bare lige, at forklare det, så jeg forstår det:-)
Mange tak skal du have. Men ja, hvis han f.eks. får arbejde 1. oktober e det nok begrænset hvor meget han kan nå at tjene. Men det regner vi på.
Tak for hjælpen:-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2010 10:58:51

Der er ingen grund til at træffe den beslutning, før året er gået. Hvis det drejer sig om, at man gerne vil have et større rådighedsbeløb her og nu, fordi der er lavvande i kassen, så kan den danske statsborger bare ændre sin forskudsregistrering på www.skat.dk ved at skrive, at han/hun forventer at indbetale 42.000 på en kapitalpension. Og hvis ægtefællen så kommer i job og skal bruge sit fradrag selv, så skal man bare huske at ændre tallet tilbage til 0 igen, hvis man vil undgå at få en restskat.

Det er først, når selvangivelsen skal afleveres året efter, at der er behov for at tage stilling til, hvem af de to ægtefæller, som skal have bundfradraget.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 10.08.2010 12:58:58

Super Fundiver.

Men min mand kom d. 1. april, dvs. jeg kan godt ændre min forskudsopgørelse nu i dag, og skrive, at jeg indbetaler (42.000/12 mdr) = 3500 kr/md =>3500 kr. * 9 mdr = 31.500 kr.

Så hvis jeg retter det i dag (eller skal jeg vente til vi står med opholdstickeren i hånden?), så kan jeg rette det tilbage fra den dag min mand får arbejde?

Og skal jeg ikke underette nogle om, at det er min mands fradrag jeg bruger?

Tak for hjælpen!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2010 14:07:01

Hvis du ender med at overtage din mand bundfradrag for 2009, så er dette bundfradrag på 42.000 kroner, uanset om han kom til Danmark 1. januar 2009 eller 31. december 2009. Det afgørende er alene, at han har taget fast ophold i Danmark, og at I var gift og samboende 31. december 2009.

Du skal ikke forklare noget til nogen som helst, hvis du ændrer din forskudsregistrering på skats hjemmeside. Hvis du angiver en indbetaling til kapitalpension på 42.000, så er det naturligvis fordi, du forventer at foretage en sådan, inden fristen udløber 31.12 2010. Og hvis du ikke får det gjort, så er det naturligvis fordi, du ombestemte dig, eller fordi I pludselig fik nogle uforudsete udgifter. Men den slags er der ingen, der spørger om, så længe du bare betaler en evt. restskat til tiden.

Jeg vil dog anbefale, at man bruger netop rubrikkerne om kapital- og ratepension til at styre sin skattebetaling og ikke f.eks. rubrikken om rentefradrag. For hvis man endelig bliver spurgt, så er det jo noget sværere at (bort)forklare, hvorfor man forventede at få renteudgifter på 50.000 kroner, når det faktiske tal endte på 2.000 kroner.

Og der er faktisk netop indført en regel om, at adgangen til selv at ændre forskudsregistrering online kan spærres, hvis man åbenlyst misbruger den. Konsekvensen af dette er dog ikke andet end, at man så fremover må benytte den ”gammeldags” metode med at gå til kommunens skattemedarbejder og fremlægge dokumentation for sine ændrede økonomiske forhold.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 10.08.2010 14:13:11

Tak igen Fundiver.
Det var en god idé. Jeg har lgie været inde på tast-selv og har kigget lidt på det.
Men det er skam for 2010 jeg mener, han er kommet til DK 1. april 2010, jeg troede bare jeg kunne ændre i det allerede nu - men det kan jeg måske ikke?

Og hvis jeg kan, er spørgsmålet så, om jeg skal vente til jeg står med det endelige brev i hånden om opholdstilladelsè? Jeg har fået brev om garantien og har stillet den også.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2010 14:22:52

Du kan sagtens ændre din forskudsregistrering for 2010. Det kan man gøre helt frem til 30. november 2010. Det er op til dig, om og hvornår du gør det. Det må jo bl.a. komme an på, hvor sikker du føler dig på, at I vil være gift og samlevende pr. 31.12 2010, således at der vil være et fradrag at overføre. Hvis dette er meget usikkert, så er det jo lidt farligt at ændre din forskudsregistering, da du så kan blive fristet til at bruge nogle penge, som du egentlig skulle have betalt i skat. Og det hævner sig jo så på et senere tidspunkt, når du får en restskat, som du ikke har sat penge til side til at betale.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 10.08.2010 14:39:53

Tak Fundiver, du har ret i det du skriver. Det er selvfølgelig bittert at få ændret noget, og jeg så skal betale det tilbage.
Men jeg overvejer det lige.

Men jeg tror alridg jeg lige forstod, om jeg skal skrive de 42000 kr på eller jeg skal skrive det for 9 måneder da han kom 1. april? Beklaer alle mine spørgsmål, men det er rart med nogle seriøse og brugbare svar, så jeg kan få styr på det også:-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2010 14:42:24

fundiver199 skrev:Hvis du ender med at overtage din mands bundfradrag for 2009, så er dette bundfradrag på 42.000 kroner, uanset om han kom til Danmark 1. januar 2009 eller 31. december 2009. Det afgørende er alene, at han har taget fast ophold i Danmark, og at I var gift og samboende 31. december 2009.

Betoncirkeline
Indlæg: 189
Tilmeldt: 30.08.2009 22:20:48

Re: Udnyt din ægtefælles fradrag!

Indlæg af Betoncirkeline » 10.08.2010 14:58:56

Jo tak.
Den fangede jeg så ikke fordi jeg bare tænkte over han kom til DK i 2010.
Men det må jo være det samme! Jeg forstod bare ikke om jeg kan benytte det for 2010 i år, når du havde skrevet det som omhan kom i 2009.

Besvar