SU efter 2 år i dk

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
evamaria
Indlæg: 40
Tilmeldt: 31.07.2011 14:07:06

SU efter 2 år i dk

Indlæg af evamaria » 15.12.2013 13:53:55

Hej

Min mand og jeg kom til danmark i februar 2012 efter et ophold i sverige og vi fik godkendt vores ansøgning om opholdskort i juli 2012.
Nu skal min mand til at begynde uddannelse og vi er derfor interesserede i om han kan få SU. Jeg kom tilbage til dk som studerende så den mulighed vi går efter er at at han bliver ligestillet med danske statsborgere på baggrund af vores ægteskab. Der kræver det at vi har været gift i 2 år (det er nemt, det har vi) og så at han har boet i danmark i 2 år. Og der er jeg i tvivl om hvornår de tæller fra. Folkeregistret har ham nemlig registreret fra juli hvor han fik opholdskortet, men burde det egentlig ikke være februar da vi jo søgte efter eu-reglerne og derfor havde alle rettigheder i det øjeblik vi satte fod på dansk jord?
Jeg håber nogen har et indspark til om det er en helt fjollet kamp at tage og evt erfaring med det selv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU efter 2 år i dk

Indlæg af fundiver199 » 15.12.2013 16:26:18

Jeg ved det ikke men gætter på, at de 2 år regnes fra tidspunktet for hans folkeregistrering.

Han kan også blive ligestillet efter EU-reglerne, hvis du har et fritidsjob ved siden af studierne, og dette har tilstrækkeligt omfang til at gøre dig til EU-arbejdstager. Den tidligere danske tolkning med, at du ikke kunne være arbejdstager, hvis din hovedaktivitet er at studere, blev underkendt af EU-domstolen for knap 1 år siden.

H_Larsen
Indlæg: 233
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: SU efter 2 år i dk

Indlæg af H_Larsen » 22.12.2013 18:50:50

Hejsa

I Lov om Det Centrale Personregister stå der følgende:
§ 22.
Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser.
Stk. 2.
For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne herom i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov).
Stk. 3.
Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset.


Der vil du kunne se at din kommune har registreret din mand efter loven.

Jeg havde et lignende problemstilling mht optjeningsprincippet og der fik jeg ret i en klage til Udbetaling Danmark, at det var den dag min kone og jeg havde ophold i Danmark man skulle tælle de 2 år fra.

Der var en vending i loven der sagde følgende:
Bekendtgørelse om dokumentation, beregning, udbetaling og revision af børne- og ungeydelsen
§ 1. Bopælskravet beregnes på grundlag af oplysninger om personens bopæl eller fast opholdssted i henhold til CPR-registret.

Og det var ordlyden "fast opholdssted", der gjorde jeg fik ret i min klage

Jeg ved ikke om der de samme regler for SU

hilsen Larsen

Besvar