Green card

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Green card

Indlæg af leasvane » 10.10.2011 11:53:44

Hej ÆUG,
Jeg vil meget gerne lytte til folks erfaringer og raad mht greencard og evt. alternativer.
Jeg bor i Tyrkiet med min tyrkiske mand og er gravid med termin i marts. Vi vil meget gerne til Danmark inden födslen og har i begyndelsen af august ansögt om greencard til min mand. Vi valgte greencard fordi det umiddelbart var lettere end familiesammenföring - min mand er bygningsingenör hvilket falder inden for positivlisten, har god arbejdserfaring mm., hvilket alt sammen gör at han tjener mere end tilstraekkeligt med points ifht. skalaen. Efter sigende burde behandlingstiden ogsaa vaere betydeligt kortere end familiesammenföring, der er en masse krav der falder vaek, etc.
Vi havde ved ansögning regnet med en ventetid paa ca. 4 maaneder, men da jeg ringede til udlaendingeservice i sidste uge var det förste jeg hörte en automatisk besked i telefonröret vedrörerende ansögere fra 2010 - nemlig at disse kunne forvente deres sager afsluttet i december 2011. Dvs. minimum et aars ventetid. Senere da jeg kom igennem til en ansat, kunne hun selvfölgelig ikke give nogen tidsfrist, men udtrykte tydeligt at der ville gaa LANG tid, fordi der aabenbart var kommet rigtig mange ansögninger i aar. Saa vidt jeg kan forstaa paa proceduren skal ansögningen först til CIRIUS, hvor to maaneder gaar med at tjekke uddannelsens status. Senere ryger den tilbage til udlaendingeservice som kigger paa om ansögeren lever op til resten af kravene. Men för den overhovedet naar op överst i bunken löd det til at der gaar rigtig mange maaneder.
Jeg fortalte den ansatte om vores situation og hun tog en note om at vi gerne ville föde vores barn i DK - men jeg aner ikke hvad dette har af betydning og tror aerlig talt ikke vi naar det hvis vi bare venter paa svar fra nu af. Jeg fornemmer at det er en god ide at ringe og laegge pres paa saa meget som muligt. Men jeg ved ikke om der er en lettere vej til at faa processen speedet op? Der er ogsaa financielle grunde til at vi gerne vil afsted saa hurtigt som muligt, jeg mister min A-kasse forsikring hvis det bliver senere end marts.
Kan nogle komme med raad eller alternativer i forhold til vores situation?
Paa forhaand tak,
Lea

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Green card

Indlæg af fundiver199 » 10.10.2011 12:12:46

Ikke umiddelbart. Lange ventetider pga. sagsdynger kan man grundlæggende ikke gøre andet end at finde sig i. Alle de andre venter jo lige så længe som din mand, og selvfølgelig kan US ikke fremskynde behandlingen af hans ansøgning på bekostning af andre. Så kommer de jo bare til at vente endnu længere. Hvis I bliver trætte af at vente, så kan I overveje ”EU-løsningen”, som du kan læse om under ”jeg vil…. flytte til Sverige/EU-land”.

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Green card

Indlæg af leasvane » 10.10.2011 13:55:26

okay, tak for dit svar. det er ikke muligt, nu da ansögningen er indgivet i tyrkiet, at tage til danmark og vente paa svar der vel? jeg har hört om en lignende sag fra sverige hvor ansögeren efter sigende fik lov til at tage til sverige efterfölgende og vente paa afgörelsen der. desuden har jeg hört at det kan fremskynde processen hvis man indgiver flere ansögninger paa en gang, fx baade green card og familiesammenföring, ved ikke om det har hold i virkeligheden. er der i övrigt nogen der ved hvornaar regeringens nye regler traeder i kraft paa disse omraader?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Green card

Indlæg af fundiver199 » 10.10.2011 22:52:38

Det er som hovedregel ikke muligt at få et visum til Danmark, hvis man har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Så hvis din mand ønsker at rejse til Danmark på visum, skal han først trække sin ansøgning om greencard tilbage.

Ingen ved, hvornår de nye og mere lempelige (stort set som i 2010) familiesammenføringsregler kommer til at træde i kraft. Der skal laves et lovforslag, det skal sendes i høring, og det skal behandles 3 gange i Folketingssalen. Det er meget usandsynligt, at alt dette kan nås i år, så det bedste bud er nok 1. kvartal 2012.

Men det kan også blive senere, hvis regeringen af en eller anden grund venter med at fremsætte netop det lovforslag. I så fald tror jeg dog nok, at den bliver punket ret voldsomt af sit støtteparti Enhedslisten, som næppe kan se nogen gyldig grund til at trække den annoncerede tilbagerulning af en del af VKO´s udlændingestramninger særlig meget i langdrag.

Og også set fra regeringens eget synspunkt mener jeg, at det er noget, som de lige så godt kan få overstået hurtigst muligt, da det jo åbner for hele den "udlændingedebat", der stadig er en øm tå for Socialdemokraterne, og som de vel derfor ikke er interesseret i at have tæt på det næste valg.

Jo hurtigere de får det gjort, jo mere tid bliver der også til, at folk kan observere, at Verden ikke gik under af den grund. Så mit gæt - og andet eller mere er det ikke - vil være, at de nye regler træder i kraft i løbet af 1. kvartal 2012.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Green card

Indlæg af mh1 » 11.10.2011 06:13:57

Du er vel opmærksom på dette: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... rupper.htm
Nederst på siden står de særlige regler for tyrkiske statsborgere.

Du skal følge meget opmærksomt med i, hvad der sker på visumområdet. Der er ændringer på vej mht. visumkravene mellem Tyrkiet og EU, og det er lempelser for visse grupper, der er tale om.
mh
Rådgiver for ÆUG

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Green card

Indlæg af leasvane » 11.10.2011 16:18:46

Tak for begge jeres kommentarer, kvalificerede gaet er altid bedre end uvidenhed.

Mh, jeg har prövet at laese paa de notater der er linket til paa US, men har godt nok svaert ved at faa hoved og hale paa det. Det lader til at tyrkiske statsborgere, der er ökonomisk aktive i et medlemsland (med virksomhed i Tyrkiet og serviceydelser til statsborgere i et medlemsland), i fölge disse domme ret har til at omgaa krav om opholdstilladelse og arbejdstilladelse mv.? Deraf fölger spörgsmaalet saa hvordan man bliver ökonomisk aktiv i Danmark uden först at komme til landet. Hvis man skal pröve at oversaette det til nogle forstaaelige scenarier, hvad kunne disse saa vaere (ud over det med lastbilchaufförer)? Ville en person som min mand, civilingenör med firma i Istanbul, have man nogen mulighed for at göre brug af disse saerregler?

Ogsaa spaendende med aendringer paa visumomraadet TR/EU - har du et tip til hvor man bedst kan fölge med i dette?

Lea

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Green card

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2011 18:51:27

Som udgangspunkt kan associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet ikke rigtig bruges til at få "første lovlige ophold" i Danmark, idet Danmark allerede havde indført indvandringsstop, da vi blev medlem af EU og dermed omfattet af den aftale. Så den vil først få betydning, når din mand har fået en opholdstilladelse efter de samme regler, som gælder for alle andre. Så vil han være vanskeligere at "kyle ud", hvis han ellers er økonomisk aktiv i Danmark.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Green card

Indlæg af mh1 » 11.10.2011 19:52:12

De særlige regler svarer til 'montørreglen': Hvis din mand har eget firma, eller er ansat i et firma, og skal udføre en arbejdsopgave i DK, så kan han rejse visumfrit ind i DK og blive op til 90 dage.

Det er IKKE en omgåelse af reglerne, det er NETOP at følge reglerne.

For at finde ud af, hvad der sker kan man læse tyrkiske (net)aviser, evt. søge på nettet på 'vize' og 'AB'. Fx her: http://www.anadoluajansi.com.tr/tr/alt- ... laylasiyor
men der kommer næppe mere konkrete oplysninger, før det er helt officielt.
mh
Rådgiver for ÆUG

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Green card

Indlæg af leasvane » 12.10.2011 07:41:48

tak igen for jeres kommentarer. jeg har nogle ekstra spørgsmål.
som jeg forstår det kan denne regel bruges til at komme frit til landet som serviceyder (lad os sige at min mand finder nogle i danmark, der efterspørger hans firmas tjenester, f.eks. som konsulent). hvor let eller svært er dette i realiteten? hvad er EU eller US' fortolkning af en service, etc?
efterfølgende kan reglen så give ret til at få ens opholdstilladelse forlænget hvis man har været økonomisk aktiv i landet. men de tre måneder som serviceudbyder er altså ikke omfattet af denne økonomiske aktivitet? det skal være inden for en visumkategori (familiesammenføring, green card, positivliste eller noget fjerde)?
jeg tænkte også på om man under disse 90 dage kan indgive ansøgning om green card eller familiesammenføring eller noget tredje til US og dermed få retten til at opholde sig i danmark mens sagen er under behandling (men miste retten til at arbejde)?
og på den anden side om der er nogle problemer i at gøre brug af servicereglen samtidig med at man allerede har en ansøgning under behandling (som vi har nu)?
tak

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Green card

Indlæg af mh1 » 12.10.2011 08:20:32

I og med at der er VISUMFRI adgang når man bruger montørreglen eller de særlige regler for tyrkiske statsborgere, så skal man jo IKKE søge om noget som helst. Man skal blot, lige som dem der bruger montørreglen, ved indrejse kunne dokumentere, for hvem det er man skal udføre arbejdet, og hvad det er for noget arbejde. Derfor er US jo slet ikke på banen i det spil.

Læs her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... reglen.htm
"For, at en udlænding kan være omfattet af montørreglen, skal han/hun have til opgave at montere, installere, efterse, reparere eller informere om brugen af maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende, dvs. tekniske anlæg. Det kan fx være højteknologiske maskiner, som skal opsættes af en udenlandsk virksomheds personale, der er uddannet til at opsætte disse korrekt.

Udlændingen skal være ansat i eller have tilknytning til den virksomhed, som leverer det importerede produkt, ligesom han/hun normalt forventes aflønnet af samme virksomhed. Er udlændingen ansat i et andet firma, skal den virksomhed, som leverer produktet, have indgået en aftale med det pågældende firma om, at det skal udføre monteringen."

Hvis din mand fx sælger edb-programmer, kan han formodentlig med held argumentere for at han selv skal følge med programmet for at installere det og instruere i div. vedr. brugen, opdateringer osv.

Der kan næppe være noget som helst til hinder for at man indgiver ansøgning om opholdstilladelse på et eller andet fornuftigt grundlag, som man har en reel mulighed for at få opholdstilladelse på. Kommer man som turist på visum til x antal dage, må man jo også godt indgive ansøgning om opholdstilladelse under sit visumophold, så der kan næppe være nogen som helst regel, der forhindrer nogen, der har visumFRIT ophold i at søge.

Der kan næppe heller i princippet være noget til hinder for at man bruger sin ret til at rejse visumfrit ind, selv om man har en ansøgning om opholdstilladelse i behandling. Jeg kan ikke rigtig forestille mig, at paskontrollen har en liste liggende over personer, der har søgt om opholdstilladelse med samt en instruktion om at forhindre dem i at bruge deres ret til visumfri indrejse.
mh
Rådgiver for ÆUG

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Green card

Indlæg af leasvane » 23.10.2011 01:15:06

hej igen og tak for information om de særlige regler for tyrkiske statsborgere.

vi er nu nået til et lidt nyt stadie i vores proces, idet min mand lidt pludseligt har fået arrangeret et par jobinterviews med danske ingeniørvirksomheder inden for den næste måned. især én mulighed virker til at være realistisk. hvis det nu viser sig at han rent faktisk får tilbudt et job, overvejer vi at skifte strategi og ansøge efter positivliste eller beløbsordning (i fald hans løn vil falde ind under denne kategori) for at kunne nå til landet hurtigere (vi har stadig en deadline omkring slutningen af januar, hvor jeg senest må flyve i min graviditet og så jeg kan nå ikke at ryge ud af dagpengesystemet). i den forbindelse overvejer vi:

1) hvor lang den reelle sagsbehandlingstid ca. er for tiden i disse to kategorier?

2) er der nogle umiddelbare fordele/ulemper ved at søge hhv. den ene eller den anden ordning, hvis begge er mulige?

3) hvis der bliver tale om et jobtilbud allerede i næste måned overvejer vi at indgive ansøgning om f.eks. positivliste, mens vi stadig er i danmark. i så fald får min mand lov til at opholde sig i landet, mens sagen er under behandling, i hvert fald, ser det sådan ud på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... soeger.htm:

"Hvis man opholder sig lovligt i Danmark (på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne), kan man normalt indgive ansøgningen i Danmark.

Ansøgningen kan indgives i Servicecenteret i Udlændingeservice. Udlændingen har som udgangspunkt lov til at opholde sig i Danmark, mens Udlændingeservice behandler sagen.

Hvis man ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis man er udvist af Danmark, har fået fastsat en frist for sin udrejse af landet eller har en anden ansøgning under behandling, må det forventes, at en ansøgning indgivet i Danmark bliver afvist, og at man bliver henvist til at indgive ansøgningen i sit hjemland."

mit spørgsmål går på den sidste sætning. vi har jo en green card ansøgning under behandling, der er indgivet i tyrkiet. det lader til at vi skal trække denne tilbage, hvis vi vil ansøge om noget nyt fra danmark. er dette rigtigt forstået?

tak for hjælpen

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Green card

Indlæg af fundiver199 » 23.10.2011 08:24:53

1) De aktuelle servicemål for forskellige sagstyper er oplyst på www.nyidanmark.dk

2) Umiddelbart nej. Beløbsordningen er dog langt mere brugt end positivlisten, og det skyldes nok, at den er mere enkel, og at næsten alle jobs på positivlisten alligevel giver en løn på 375.000 om året.

3) Din mand kan ikke få udstedt et visum til Danmark, så længe han har nogen form for ansøgning om opholdstilladelse under behandling. Så greencard ansøgningen skal trækkes tilbage for, at han overhovedet kan få et visum.

Besvar