Pension til EU-borger med permanent ophold

[Kim P. Nyberg]

Efter jeg læste brevene til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som Frede har været så venlig at linke til, synes jeg faktisk de danske myndigheder direkte fører borgerne systematisk bag lyset. Og det har givet mig tre teorier til hvad der ligger bag:

1: Dansk Folkeparti har dikteret, hvad Ankestyrelsen skal mene, og resultatet er blevet derefter. Og det er i hvert fald ikke i overensstemmelse med den faktiske EU-ret, som den ligger i traktater, direktiver, forordninger og Domstolsafgørelser.

2: Forleden blev Claus Hjort Frederiksen afsløret i, i sin tid som beskæftigelsesminister, at sætte demokratiet ud af kraft, og tvinge sine ansatte til at administrerer i strid med gældende lovgivning. Er det også det, der er sket i de her EU-sager?

3: Det har vel alle dage været sådan, at politikerne er varme tilhængere af EU i det omfang, det er til fordel for myndighederne, men når det kommer til individets rettigheder, skal det helst tysses så langt ned som muligt, således at det ser ud som om, at EU ikke vedkommer den enkelte borger, men kun myndigheder og storindustrien.

Under alle omstændigheder har Danmarks nuværende forvaltning af EU-borgernes sociale rettigheder seriøst mange lighedspunkter med Tamilsagen for knap 20 år siden. Og det siger vist ikke så lidt, og så fortjener de danske myndigheder at få EF-Domstolen på nakken.

Egentligt burde det ikke være nødvendigt for Domstolen at dømme Danmark, for Domstolen har jo i flere omgange taget stilling til ligebehandlingsprincippet og EU-borgernes rettigheder. Så det ville jo være ligetil for Danmark at overføre til dansk lov. Men Danmark er desværre meget modstræbende, hvis ikke direkte modvillige.

Hvordan kommer man så videre herfra, hvor tingene står nu? Andragendet til Præsidenten for EU-Kommisionen bliver formodentligt overdraget til Domstolen, idet Præsidenten ikke har mandat til at afgøre tvister mellem borgere og myndigheder. Det er kun Domstolen, der må det. Domstolen kan så tage sagen op af egen drift eller efter anklage fra Kommisionen.

En anden vej, som borgerne kan bruge, og som faktisk er den officielle kommandovej, er at printe brevene til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og så slæbe hele dynen i Byretten. Naturligvis hvis man har tiden, kræfterne og midlerne til sådan et tiltag. Da det drejer sig som EU-relaterede emner, SKAL Byretten sende sagen direkte videre til EF-Domstolen uden unødig ophold, med mindre sagen er åbenlyst grundløs. Og som det er ved alle andre domstole, er det sådan ved EF-Domstolen, at den tabende part skal betale sagens omkostninger.

Og man behøver i princippet ikke være en større gruppe, for at lægge sag an. Af økonomiske årsager kan det selvfølgelig være en fordel, men ellers er det irrelevant. En enkelt person kan sagtens - med en advokat ved sin side - slæbe myndighederne for retten.

[ZB]

Kære Kim

Klart din 2 er en reel mulighed....

[Kim P. Nyberg]

En anden mulighed er jo selvfølgelig at afvente hvad brevene til Folketinget og Præsidenten for EU-Kommisionen vil få af resultat inden man kaster al energien ind i en egentlig retssag.

Personligt tror jeg det er en kombination af de tre teorier, hvoraf nr. 1 vejer tungest i regnskabet.

[Frede]

Socialpolitisk forening og EAPN har stævnet regeringen.

http://www.stopfattigdom.nu/ikke-katego ... 3%A6vning/

Selve stævningen kan læses her:

http://www.stopfattigdom.nu/wp-content/ ... ng-2-4.pdf

Frede

[brøkpensionist]

Hej til alle her på denne tråd,

tak for Kims konstruktive kommentarer til mine øretæver til de danske myndigheder og andragendet til EU-Parlamentet, som stadig er under redigering, og hvor jeg også kommer ind på starthjælp, fordi § 27a i aktivloven også giver mulighed for en brøkpension på starthjælp.

Du har nok ret i, at jeg ikke opnår mere med mine henvendelser til Arbejdsmarkdsudvalge og til Socialudvalget end at få delt øretæver ud.

Og desværre er det også min og andres opfattelse, at EU holder sin beskyttende hånd over lille Danmark, for jeg har kendskab til 2 andre personer, som, ligesom jeg, også har klaget over det samme til EU-Kommissionen, som er den eneste myndighed indenfor EU, der kan rejse en sag foran EU-domstolen, når der er tale om brud på EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 eller direktiv 2004/38/EF.

I første omgang fik disse 2 personer svar fra EU-Kommissionen, at Danmarks udlægning af pensionslovgivningen var helt i overensstemmelse med EU-retten, og derfor var det ikke nødvendigt at foretage sig mere i denne sag.

Så klagede disse personer til EU's Ombudsmand, som åbenbart havde et andet syn på sagen, og derfor forlangte af EU-Kommissionen, at de endnu engang skal se på deres sag, som indtil videre ikke ført til en s....

Og i min sag ved EU-Kommissionen sker der ikke en s...., fordi Karin Møhl Larsen, som repræsentant for den danske regering i det Rådgivende Udvalg for Vandrende arbejdstageres Sociale Sikring ved Rådet for den Eurpæsike Union, simpelthen nægter at give mig svar på mine spørgsmål, som pålagt af EU-Kommissionen.

Men nu vil jeg give en lille forklaring om arbejdstagerbegrebet i Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, idet jeg henviser til sammenfatningen i EU-dommen sag C-85/92 (Maria Martinez Sala):

"Begrebet social fordel omfatter saaledes alle rettigheder, det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt, som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager, i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager, eller allerede fordi han har saedvanlig bopael paa det nationale omraade, og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i de andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet.

Indholdet af begrebet arbejdstager i henhold til faellesskabsretten er ikke entydigt, men afhaenger af det retsomraade, der er tale om. Begrebet arbejdstager i forbindelse med traktatens artikel 48 og forordning nr. 1612/68 er saaledes ikke noedvendigvis sammenfaldende med begrebet arbejdstager i forbindelse med traktatens artikel 51 og forordning nr. 1408/71.

I forbindelse med traktatens artikel 48 og forordning nr. 1612/68 skal en person, der i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger, anses for arbejdstager.

Status som arbejdstager efter forordning nr. 1408/71 har derimod enhver, der er forsikret, eventuelt blot mod en enkelt risiko, i henhold til en tvungen eller frivillig forsikring som led i en almindelig eller saerlig social sikringsordning som omhandlet i artikel 1, litra a), i forordning nr. 1408/71, uanset om der bestaar et arbejdsforhold.

En statsborger i en medlemsstat, der lovligt har bopael i en anden medlemsstat, er omfattet af det personelle anvendelsesomraade for traktatens bestemmelser om de europaeiske borgeres retsstilling og kan goere de rettigheder gaeldende, som unionsborgerne er tillagt ved traktatens artikel 8, stk. 2, herunder den i artikel 6 knaesatte ret til ikke inden for traktatens materielle anvendelsesomraade at blive udsat for forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet."

Endvidere siger præmis 36 og 37 i denne dom følgende:

36 En person har saaledes status som arbejdstager efter forordning nr. 1408/71, saafremt den paagaeldende er forsikret, eventuelt blot mod en enkelt risiko, i henhold til en tvungen eller frivillig forsikring som led i en almindelig eller saerlig social sikringsordning som omhandlet i forordningens artikel 1, litra a), uanset om der bestaar et arbejdsforhold (jf. herved dom af 31.5.1979, sag 182/78, »Pierik II«, Sml. s. 1977, praemis 4 og 7, og af 9.7.1987, forenede sager 82/86 og 103/86, Laborero og Sabato, Sml. s. 3401, praemis 17).

37 Kommissionen har paa dette grundlag gjort gaeldende, at appellanten i hovedsagen maa anses for arbejdstager i henhold til forordning nr. 1408/71, allerede fordi hun har vaeret omfattet af den obligatoriske alderspensionsforsikringsordning i Tyskland, eller fordi den sociale bistandsmyndighed lod hende og hendes boern tilknytte sygeforsikringsordningen og afholdt udgifterne til de hermed forbundne bidrag."

Derfor er starthjælp til unionsborgere eller at nægte familieydelser til unionsborgere, der kommer til Danmark fra en anden medlemsstat indenfor Fællesskabet ulovligt, jf. Ankestyrelsens ulovlige principafgørelser A-1-06, A-34-06, 137-09, 138-09, 180-09, 207-09, B-2-08 og B-6-07, fordi Ankestyrelsen netop stiller krav om forudgående beskæftigelse i Danmark for ret til kontanthjælp og familieydelse, især fordi danske statsborgere, der hele deres liv har boet i Danmark, ikke skal have været arbejdstager i Danmark for ret til de samme sociale fordele.

EU-dommen sag C-85/92 kan findes her:

http://ec.europa.eu/community_law/your_ ... da.htm#top

Det er da helt utroligt, hvordan Ankestyrelsen udlægger § 11, stk. 6 i aktivlvoven, hvor der står, at unionsborgere, der er omfattet af EU-retten, ikke skal opfylde optjeningsprincippet i aktivloven om forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark for ret til kontanthjælp og ikke starthjælp.

Og når dette optjeningsprincip i aktivloven er fraveget for en unionsborger, der er omfattet af EU-retten, så er det vel også fraveget for unionsborgeres ret til fuld pension og ikke brøkpension.

I denne sammenhæng vil jeg henvise til en af mine yndlingsdomme fra EU-domstolen sag C-244/97 (Gerdina Lustig), præmis 30-32:

30 Det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis skal alle bestemmelser i forordning nr. 1408/71 fortolkes i lyset af formaalet med traktatens artikel 51, som er, navnlig ved sammenlaegning af forsikrings- bopaels- eller beskaeftigelsesperioder, at bidrage til at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed (jf. i denne retning dom af 9.8.1994, sag C-406/93, Reichling, Sml. I, s. 4061, praemis 21, og domme af 26.10.1995, sag C-481/93, Moscato, Sml. I, s. 3525, praemis 27, og sag C-482/93, Klaus, Sml. I, s. 3551, praemis 21).

31 Dette formaal indebaerer, at vandrende arbejdstagere ikke maa miste retten til sociale sikringsydelser eller taale en nedsaettelse af stoerrelsen af disse, fordi de har udnyttet den ret til fri bevaegelighed, som tilkommer dem i henhold til traktaten (Reichling-dommen, a.st., praemis 24), og at navnlig bestemmelsen om sammenlaegning af forsikrings-, bopaels- eller beskaeftigelsesperioder har til formaal at sikre, at udoevelsen af den traktatfaestede ret til fri bevaegelighed ikke bevirker, at en arbejdstager mister de sociale fordele, som han ville have haft krav paa, hvis han havde tilbragt hele sit erhvervsaktive liv i en enkelt medlemsstat (Moscato-dommen, a.st., praemis 28).

32 Det er imidlertid ubestridt, at en person, der befinder sig i Gerdina Lustig's situation, fra tresaarsalderen ville have haft ret til en hoejere alderdomsydelse, hvis hun havde tilbagelagt hele sit erhvervsforloeb i den medlemsstat og efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis betingelser hun foerst opfyldte.

Jeg opfyldte først betingelserne for førtidspension efter dansk lovgivning, og jeg ville vel ubestridt have haft ret til en højere pension, hvis jeg havde tilbagelagt alle mine bopælstider i Danmark og efter lov om social pension, for så ville jeg nemlig få udbetalt en fuld dansk social pension og ikke kun en brøkpension.

Så i denne ånd vil jeg nu slutte for i dag og vil ønske alle herinde en god weekend.

Hilsen
den lille øretæveuddeler - revselsretten længe leve

[Kim P. Nyberg]

I første omgang fik disse 2 personer svar fra EU-Kommissionen, at Danmarks udlægning af pensionslovgivningen var helt i overensstemmelse med EU-retten, og derfor var det ikke nødvendigt at foretage sig mere i denne sag.

Ja, teksten i loven er vel egentlig god nok. Problemet er vel bare, at undtagelsesbestemmelserne, f.eks. §11, stk. 6 fuldstændig negliseres af myndighederne. Man holder skyklapperne på stk 3, og dér bliver de tilsyneladende.

[brøkpensionist]

Det er da helt utroligt, hvordan Ankestyrelsen udlægger § 11, stk. 6 i aktivlvoven, hvor der står, at unionsborgere, der er omfattet af EU-retten, ikke skal opfylde optjeningsprincippet i aktivloven om forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark for ret til kontanthjælp og ikke starthjælp.

Ja, Ankestyrelsen har meget underlig måde at udlægge både dansk lovgivning og EU-retten på, når det handler om danske sociale ydelser til unionsborgere.

Så det er jeg fuldstænig enig med dig i, Kim.

Hilsen
Britta

[brøkpensionist]

Præsidenten af EU-Parlamentet har ikke beføjelse til at slæbe de danske myndigheder foran EU-domstolen.

Kun EU-Kommissionen har beføjelse hertil, hvis denne EU-myndighed mener, at en klage fra en EU-borger om brud på EF-traktaten, EF-forordninger og direktiver giver andledning herfor, se dette link:

http://ec.europa.eu/community_law/your_ ... da.htm#top

Mange hilsner fra

Britta - den lille øretæveuddeler

[Frede]

Har lige skrevet en yderligere kommentar på http://kimnyberg.urbanblog.dk

Mvh

Frede (Liliane)

[anis]

Hej
En mand fra Tunesiene har boet 5 år i danmark , og siden 5 år arbejede han fultid (37 timer /per uge )med opholds- og arbejdstilladelse , hvis på grund den krise han blive fyret fra arbejder , så hendes opholdstilladelsen blive inddraget .
han betal skat til 5 år .
Hvis han vil gerne tilbage i hjemeland , han kan ikk får nogen penge tilbage fra skat og pension ?
hilsen
ani

[mh1]

Han kan ikke få skat tilbage, medmindre han i det seneste skatteår, han har været i DK har betalt for meget i forskudsskat.

Hvad han måtte have indbetalt til ATP og anden pension vil han heller ikke umiddelbart kunne få udbetalt straks, men han vil muligvis kunne få dem udbetalt når han når pensionsalderen. Man kan godt bevare såvel bank- som pensionskonti, selv om man flytter ud af DK.

[fundiver199]

Ja optjent pension via ATP og en evt. arbejdsmarkedspension, som de fleste i dag indbetaler 8-16% af deres løn til, er personlig ejendom og kan derfor naturligvis tages med til udlandet. Så den pågældende bør sørge for at meddele både ATP og den pensionskasse, som han formentlig er medlem af, hvad hans nye adresse i udlandet er.

Men som mh skriver, så kan pensionspenge tidligst udbetales, når man fylder 60 år. Og det gælder naturligvis også, selvom man er bosat i et andet land. Hvis vedkommende begynder at arbejde i et andet land og spare op til pension i en pensionskasse i det land, så kan pengene fra den danske ordning muligvis overføres hertil, så han ikke behøver holde styr på mange forskellige pensionsordninger.

Men det er noget, som han i givet fald må tale med de to pensionsselskaber om. Jeg ved ikke, hvordan reglerne er for sådan noget, når det drejer sig om selskaber i forskellige lande.