Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 07.07.2016 13:40:29

Hej alle sammen!

Jeg vil rigtig gerne til Danmark og studere min vidergående uddannelse. Der er dog nogle ting, som jeg er lidt usikker på.

Mine spg. er flg.:

1) Er det korrekt, at man ikke er berettiget til SU under sin uddannelse? Jeg mener bestemt, at have læst, at alle der studere i DK er berettiget til SU.

For kan se, at de skriver, at man skal have det, der svarer til en SU sats pr. mdr. dog MAX i 12 mdr. Hvad mener de med det, når uddannelsen jeg vil ind på, tager 3,5 år?

Skal man også det, hvis man egentlig er berettiget til SU??

2) Jeg kan ingen steder på Nyidanmark læse mig frem til ansøgning til børn? Jeg har en datter på snart 3 år, som selfølgelig skal med mig. Det lyder dumt, men er det lovligt, at hun må gå i vuggestue/daginstutition? Hun skal da ligeledes opnå noget.

3) Jeg har læst, at man ikke må modtage nogen form for offentlig hjælp (kontanthjælp, barselspenge, boligstøtte osv...), men er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan økonomien kommer til at løbe rundt?

Jeg ved, at man må arbejde MAX 20 t. ugentlig (dette SKAL man overholde, da mange er blevet udvist pga. flere timer ugentligt), men altså som egenlig mor med et barn, så er det lidt svært, hvis man SKAL bo selv. Man er heller ej berettiget til boligstøtte el. lign, men er det muligt at man må bo hos sin mor og far? For så er det jo meget lettere mht økonomien.

Er der nogle "regler" omkring egentlige mødre?

4) Er det korrekt forstået, at man gerne må søge MENS man er i Danmark, dvs. efter at jeg får det hele på plads med studievejlederen, da de også skal bidrage i selv ansøgningen.

Pft.

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 07.07.2016 14:02:42

Manglede lige at tilføje, der bliver givet opholdstilladelse for hvor lang tid uddannelsen tager, i mit tilfaelde 3,5 år + 6 mdr. som man har til at finde et arbejde.

Dvs 4 år til at starte med får jeg (og mit barn) opholdstilladelse for.

Når man afslutter uddannelsen og finder et arbejde, og har en arbejdskontrakt på lad os sige 2 år, bliver opholdstilladelsen så kun forlaenget med 2år?

Sammenlagt, vil det sige 6 år i Danmark, hvornår kan man i den periode søge om permanent opholdstilladelse?

mh
Indlæg: 9885
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af mh » 07.07.2016 22:16:41

Hvad nationalitet har du? Og hvad er det for en uddannelse?

Hvis det er en videregående uddannelse, kan dit barn få opholdstilladelse sammen med dig. Hvis ikke, er det mere kringlet, men I kan ansøge sammen.

Hvis du får SU, kan du ikke samtidigt få kontanthjælp, men boligstøtte givet efter boligstøtteloven må du godt.
mh

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 08.07.2016 09:12:18

Jeg er 'tredjelandsborger'.

Det er en vidergående uddannelse. Jeg har hele min skolegang i Danmark, så det bliver ikke noget problem at studere. Har boet fra 95 til og med 2011.

Jeg ved, at der står at man kan blive ligestillet med Danske borgere, hvis det er, at man arbejder mindst 30t ugentlig - jeg må så kun arbejde 20t. ugentligt, så der kan jeg ikke "klemme" mig under.

Mine foraeldre bor i Danmark, men er ikke Danske Statsborgere endnu (dog har de boet i DK siden 95-erne).

Er det ikke korrekt, at alle der studerer i DK må modtage SU? Jeg synes bare ikke, at jeg kan finde noget om det konkret.

Pft for svaret.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af fundiver199 » 08.07.2016 09:22:43

1) Hvis du får opholdstilladelse med henblik på at studere i Danmark, er du ikke berettiget til dansk SU, og du skal desuden betale undervisningsafgift.

2) Hvis du bor lovligt i Danmark f.eks. som studerende, kan dit barn selvfølgelig gå i skole og institution.

3) Det er rigtigt, at du med opholdstilladelse som studerende er udelukket fra at modtage en lang række offentlige tilskud. Reglen er mere vidtgående end den, der gælder for ægtefællesammenførte.

Der er til gengæld ingen regler om, hvordan du skal bo, så du kan godt bo gratis hos dine forældre. Jeg gætter på, at de fleste udenlandske studerende modtager økonomisk tilskud fra deres forældre for at finansiere en del af udgifterne.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/for_sam ... erende.htm

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 08.07.2016 10:18:09

Tak for svaret Fundiver.

Hvad så, når jeg er færdig og har fundet arbejde efter, og sidder med en arbejdskontrakt eksvis, der siger 2år? Så har jeg jo boet Danmark/lovligt ophold i 6 år.

Hvornår er det muligt at søge om permanent opholdtilladelse til mig og barn? Er det efter 4 år? (det tager uddannelsen jo + de 6 mdr jeg har at finde et arbejde i).

Er det korrekt forstået, at jeg må modtage børnepenge, men EJ børnetilskud? Jeg kan ikke helt fange den, den med børnetilskud under Nyidanmark.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af fundiver199 » 08.07.2016 11:25:06

Der er både et opholdskrav og mange andre krav for at få gjort en opholdstilladelse permanent. Herunder et krav om at have været i fuldtidbeskæftigelse i mindst 2½ år. Så det kan vel tidligst blive 2½ år efter, du er færdiguddannet, at du kan opfylde alle kravene.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... ophold.htm

Det er beskrevet på Nyidanmark, hvad du ikke må modtage. Jeg ved ikke, hvad du mener med "børnepenge" eller "børnetilskud", da ingen af disse begreber mig bekendt findes i dansk lov. Så jeg kan ikke svare dig. Kommunen har derimod vejledningspligt, før de tilbyder dig en ydelse.

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 08.07.2016 13:18:55

Tak igen for dit svar.

Jeg kan nu se, at der menes fuldtids arbejde ved beskæftigelse. Så er det forstået i hvert fald! Der står dog, at det ikke er 2,5 år i træk. Men at man blot skal være i arbejde, når ansøgningen gives. Man må således godt arbejde i 1 år, og evt en "pause" i 6 mdr og derefter 1,5 år igen i arbejde. Er det således "nok" baggrund for at indlevere ansøgning for permanent?

Efter endt studie, er det så forlængelse man skal søge om, og efter de 2,5 år er gået, så kan man endelig søge om permanent?

Mht barn, har jeg ret til at modtage nogen form for ydelse mht barn, fra start studie til slut?

Jeg kan self læse mig frem til, at man ikke må modtage offentlig hjælp, men ER dette offentligt:

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt børnetilskuddet, jf. lovens § 7, tilkommer et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet

Mvh.

EDIT til børnetilskud og det sidste "tilkommer et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet"

Falder mit barn under den paragraf? Hun skal jo gå i vuggestue. Så mit spg lyder, har jeg ret fra start studie og fremad af modtage børnepenge/børnechecken som enlig? Og om jeg overhovedet må modtage nogen form for tilskud?

mh
Indlæg: 9885
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af mh » 08.07.2016 15:16:08

Tjek efter hvilken lov et tilskud gives. Hvis det IKKE er 'Aktivloven' (Lov om aktiv socialpolitik), så er det ikke en 'forbudt ydelse'.

Hvor meget studieafgiften er, kan du undersøge på universiteternes sider. Ikke alle universiteter tager samme takst, og der er himmelvid forskel fra fag til fag. På jura køber de studerende selv bøger mv. og på de allerfleste fag kan man stoppe 400-500 studerende ind i en aula med én underviser, og det er billigt. På naturvidenskab, medicin og uddannelser som bioanalytiker foregår en del undervisning i laboratorier med begrænset plads, dvs. holdene er nødvendigvis små, og der skal dyrt maskineri og div. kemikalier, forsøgsdyr mv. til, og det er dyrt.

Jeg forstår godt, at du helst vil uddanne dig i DK, når du er vokset op der, men har du undersøgt muligheden for at få din uddannelse i Sverige? Det er stadig noget lettere at opnå en permanent opholdstilladelse i Sverige, og lettere at få statsborgerskab. Ingen ved dog, hvor længe det vedbliver. Men det er til gengæld temmelig sikkert at den gensidige aftale mellem de nordiske lande om at nordiske statsborgere (næsten) frit kan flytte fra et til et andet land ikke sådan lige bliver ændret.
mh

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 08.07.2016 15:26:11

Hej Mh og tak for dit svar!

Jeg kan simpelthen ikke fange den, om jeg er berettiget til at modtage nogen ydelse (børnecheck, tilskud osv..) til mit barn.

Jeg har forstået, at jeg ikke kan/må modtage SU, derimod må jeg godt arbejde 20t ugentlig og det giver alligevel lidt, da vi kan bo hos min mor og far i Danmark.

Min tanke var at studere en vidergående uddannelse som socialrådgiver, da jeg mener, at der ER arbejde at få efterledes.

-

Mht til Sverige, det har slet ikke strejfet mine tanker! Hvordan tror du, at det er muligt? Det triste er, at dette l*rte land ikke er EU, ellers var det jo hele meget lettere.

mh
Indlæg: 9885
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af mh » 08.07.2016 16:39:37

Børne- og ungeydelse (som det hedder nu, men som kaldes børnecheck) gives - tadaa! efter 'lov om en børne- og ungeydelse' og altså ikke Aktivloven.

Børnetilskud til enlige forsørgere (som du muligvis ikke vil være berettiget til, selv om din mand ikke bor i DK), gives efter Børnetilskudsloven, og altså heller ikke Aktivloven.

Du kan evt. få din mand sat i bidrag, hvis han ikke kommer med til DK, og få børnebidrag udlagt af kommunen. Det vil så blive til en gæld, som han vil skulle betale, og som kan spænde ben for at han kan få en opholdstilladelse, hvis han ikke betaler. Det er heller ikke en ydelse efter Aktivloven, idet det i princippet er din mand, der betaler.

Du må fsv. godt modtage SU, men som 3.-landsborger er du ikke umiddelbart berettiget til det.

For dig er det største problem imidlertid studieafgift. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor meget den er for socialrådgiveruddannelsen, fordi de åbenbart går ud fra at den ikke bliver søgt af udlændinge, som taler dansk. Men de normale studieafgifter ligger på ikke under 100.000 kr/år. Du er pisket til at finde en måde at blive udvekslingsstudent, eller finde et privat legat, uanset om du vil studere i DK eller evt. i Sverige.

Du bør kontakte det universitet/den professionshøjskole, du vil ind på, og høre dem ad om hvilke muligheder der er for legater. At søge midler til at studere for er et arbejde i sig selv, skal jeg hilse og sige. Jeg har selv prøvet det til udlandsstudier. Positivt svar i 1 - 2% af ansøgningerne.

Der er uddannelser i Sverige som svarer til socialrådgiveruddannelsen, og et af uddannelsesstederne er Göteborg, altså ikke langt fra DK. De øvrige ligger længere oppe i Sverige. Uddannelsen varer 7 semestre (3,5 år) som i DK.

Kravene for optagelse i Göteborg er:'Grundläggande behörighet' (adgangsgivende eksamen) Matematik B og Samfundsfag A, ELLER Matematik 2a/ 2b/ 2c og Samfundsfag 2a/ 2b/ 2c.
Som udlænding (også hvis du var dansk) skal du også kunne bevise at du kan tilstrækkeligt svensk til at følge uddannelsen. Hvis du har gymnasieeksamen fra et andet nordisk land, gælder dette dog som en bekræftelse på at du opfylder kravet om at kunne svensk på et vist niveau.

http://www.studentum.se/skola/goteborgs ... met-248392

http://utbildning.gu.se/anmalanochantagning

Her for studielegater: http://utbildning.gu.se/education/admis ... holarships
mh

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 08.07.2016 21:28:38

Tusinde, x milioner tak for dit svar. Der er virkelig guld at hente her!

(Tak fordi du husker min historie Mh ;-) og tak for tips og hjælp inden..)

Umiddelbart lysner selve økonomien op for mig, da jeg kan modtage børnechecken (børnepenge), samt at jeg kan arbejde de 20 t. i ugen, det giver alligevel lidt i pungen og til os/barnet. Der skal jo betales for dagsinstutition, samt bøger til mig. Jeg er dog heldig, at min gamle chef, stiller et arbejde til rådighed any time.
Planen var, at vi skulle bo hos mine forældre, da det er stort nok, at vi har et stort værelse for os selv. Ville gerne have egen lejlighed, men det har vi ikke penge til. Umiddelbart kan jeg ikke læse mig frem til, at der skulle være specielle regler omkring dette, om hvor man skal bo.
Far skal ikke med i denne omgang, det må simpelthen vente - vi har ikke midler nok til, at han også skulle kunne studere. Det ville være dejligt, MEN... Det ser ikke sådan ud, da han kun kan engelsk + økonomisk set.

Jeg har kontaktet uddannelsesstedet i byen, jeg kommer fra, og håber på svar inden længe. Hvis de evt. vil betale studieudgifter for de 3,5 år, kan det så passe (mener at jeg har læst), at man IKKE skal stille den garanti (SU sats x max 12 mdr) til rådighed?


Pft.

EDIT

Tilføjer lige, jeg har ikke mulighed økonomisk set at bare "flytte" til Sverige, og ser helst at det bliver i Danmark, da det er det, som jeg er opvokset med, samt hele min familie og alt er her.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2016 05:23:48

Personer med studieopholdstilladelse har også "forbud" mod at modtage andre offentlige ydelser end dem, der udbetales efter aktivloven og integrationsloven. Kravet til dem om selvforsørgelse er mere vidtgående end det, der stilles ved ægtefællesammenføring. Men børnecheck er dog ikke på listen.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/for_sam ... erende.htm

Kommunerne har pligt til at indberette udbetaling af offentlig hjælp til forsørgelse til udenlandske studerende.

Kommunen skal således underrette Styrelsen for International Rekruttering og Integration om udlændinge, der har opholdstilladelse som studerende, og som modtager offentlig hjælp til forsørgelse, jf. udlændingelovens § 44 e.

Som offentlig hjælp til forsørgelse anses:

•Kontanthjælp og starthjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik
•Hjælp efter §§ 27-27 a i lov om aktiv socialpolitik
•Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik
•Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik
•Revalideringsydelse efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
•Barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)
•Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
•Efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
•Uddannelsesydelse efter kapitel 9 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
•Fleksydelse efter lov om fleksydelse
•Folkepension og førtidspension efter lov om social pension
•Delpension efter lov om delpension
•Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister efter kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
•Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
•Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt børnetilskuddet, jf. lovens § 7, tilkommer et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet

.............................................

Til gengæld indførte Folketinget i 2012 et optjeningsprincip for børnecheck, så først efter 2 år vil en nytilflyttet modtage det fulde beløb. Men da kravet hedder ophold i 2 ud af 10 år, kan det forhold, at "voresliv" tidligere har boet i Danmark, måske komme hende til gode.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... nelser.htm

Betingelser

For at få opholdstilladelse skal man dokumentere:
•at man er optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution. Uddannelsen skal enten være godkendt af en statslig myndighed, eller der skal foreligge en gyldig udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om uddannelsens indhold
•at man kan tale og forstå det sprog, som undervisningen gennemføres på, samt kan tale og forstå dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau
at man kan forsørge sig selv med egne midler under opholdet. Man skal dokumentere at have et beløb, der svarer til SU-stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. For 2016 er satsen 5.941 kr. pr. måned.

Hvis man er optaget på en videregående uddannelse, hvor man selv betaler studieafgift, kan man i stedet for dokumentation for forsørgelse vedlægge dokumentation for, at studieafgiften for 1. semester er betalt.

Voresliv
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26.04.2015 15:14:09

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af Voresliv » 09.07.2016 07:28:33

Ja, jeg her "terpet" mht hvad man ikke må modtage at offentlige ydelser. Kan efter fleres kommentarer fastlukke, at jeg kan modtage børnecheck til mit barn.

MEN, om jeg klemmer mig ind, under de 10 år, må jeg tage med kommunen, når vi en skønne dag når så langt.

Jeg kan stadig ikke fange denne:

"Man skal dokumentere at have et beløb, der svarer til SU-stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. For 2016 er satsen 5.941 kr. pr. måned.

Hvis man er optaget på en videregående uddannelse, hvor man selv betaler studieafgift, kan man i stedet for dokumentation for forsørgelse vedlægge dokumentation for, at studieafgiften for 1. semester er betalt"


1) Mn uddannelse tager jo 3,5 år, så hvorfor står der så "dog maksimalt svarende til 12 måneder" - vil dette sige, at jeg hvert år skal vise, at jeg har 60.000 kr opbebåret på min konto? Eller er det kun ET år?

2) Hvis uddannelsesstedet beslutter sig for, at betale studieafgifterne, skal jeg stadigvæk vise, at jeg har 60.000 kr opbebåret på min konto?

mh
Indlæg: 9885
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studie - økonomi? (medbringene barn på 2år)

Indlæg af mh » 09.07.2016 11:03:34

Som jeg læser det er kravet at du skal bevise at have et beløb på 12 x SU-satsen, altså 71.292 DKK på kontoen. ELLER du skal have kvittering for at have betalt det første semester. Hvis du finder ud af at studieafgiften for ét semester er lavere end 12 x SU, så er det således fordelagtigt at vælge den dokumentation.

Efterfølgende er kravet så at du klarer dig selv på lovlig vis, ved bl.a. at arbejde de timer, du har lov til. Der vil ikke blive set på nøjagtigt hvor meget du har til rådighed, blot på om du søger om de ydelser, som er 'forbudte'. OG dit uddannelsessted vil naturligvis have studieafgiften også udover det første semester.

Så længe du ikke modtager SU, kan du formodentlig uden problemer modtage hjælp fra dine forældre i form af jævnligt at spise hos dem, få vasket tøj o.l., som ellers ville kunne føre til at du ville blive betragtet som hjemme- og ikke udeboende (og dermed få nedsat SU, som det er sket for nogle). Men når du ikke får SU er der jo ikke noget at sætte ned.
mh

Besvar