Regler for arbejde under Working Holiday?

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MaBi
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28.01.2015 13:27:02

Regler for arbejde under Working Holiday?

Indlæg af MaBi » 28.01.2015 13:44:50

Hejsa

Min kone, Canadier, og jeg står med et potentielt problem under opsejling.

Vi blev i efteråret gift og har søgt om FS per 27/11/14. Dvs. at hvis udlændingestyrelsen kan leve op til deres servicemål skal vi have svar ultimo februar. Vi kunne tjekke ja til alle punkter ifht. at sagen skulle være at betragte enkel.

Jeg har egen lejlighed, kontanter til sikkerhedsstillelse og fast arbejde, så alle de der essentielle ting skulle ligesom være på plads.

Min kone der er 26 år gammel, jeg er 30, er uddannet lærer og opholder sig pt. på WH visa. under dette må man opholde sig 12 mdr. i landet og arbejde i de 6. Hun har siden september arbejdet som vikar på to forskellige internationale skoler i KBH.

Imellemtiden nærmer vi os nu de 6 mdr. hun må arbejde, såfremt det anskues fra 1. arbejdsdag og 6 mdr. frem uafhængigt af pauser i arbejde. dvs. at dato for godkendelse af FS og udløb af de 6mdr ligger næsten lige op af hinanden.

mit spørgsmål går derfor på, hvorledes de 6 mdr. udregnes?

Hun har siden hun havde første arbejdsdag i DK start september holdt ferie således:
1 fuld uge i oktober
3 fulde uger i december/januar
og tager i næste uge til canada i
1 uge.

disse 5 uger, kan de lægges i enden på de egentlige 6 mdr. eller hvordan ligger landet der?

Jeg håber jeg har udtrykt mig klart og at der er nogen der kan hjælpe. nyidanmark.dk er meget vag omkring betingelserne for tilladelse og det samme er medarbejderne hos star.dk

på forhånd tak for hjælpen

Mads

MaBi
Indlæg: 2
Tilmeldt: 28.01.2015 13:27:02

Re: Regler for arbejde under Working Holiday?

Indlæg af MaBi » 30.01.2015 20:49:51

Om ikke andet så ville jeg sætte stor pris på at nogen kunne vise mig hvilken lovgivning der ligger til grund for Working Holiday visaet - således kunne jeg hyre en advokat til at kigge på detaljerne heri.

er der nogen der ved hvor og hvad hjemmelen hedder?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Regler for arbejde under Working Holiday?

Indlæg af fundiver199 » 31.01.2015 09:06:30

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... x?id=23105

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/w ... canada.htm

Det er vel netop meningen, at personen på arbejdsferie skifter mellem arbejde og perioder med ferie. Så jeg vil da gå ud fra, at man naturligvis ikke tæller uger med, hvor der slet ikke er arbejdet.

Dog vil jeg samtidig gå ud fra, at man ikke kan slippe afsted med at arbejde 74 timer om ugen i 3 uger, holde fri i 3 uger osv. Det må være underforstået, at arbejdet skal have "normalt" omfang. Så lige som det er tilfældet i A-kasse systemet, skal overarbejde ud over 37 timer / uge nok "afspadseres", før din kone kan begynde at tælle, at hun har holdt ferie.

Det vigtige her er nok hele opholdets og arbejdets karakter og formålet med det. Så jeg tror ikke, nogen har taget stilling til, hvordan man præcis skal tælle arbejdstimer op. Hvis man overhovedet har behov for at gøre det, er man nok allerede mindst på kant med reglerne.

Besvar