Kontanthjælp under processuelt ophold

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Mor_fra_Kenya
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13.03.2020 22:07:31

Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af Mor_fra_Kenya » 13.03.2020 22:22:01

Jeg skriver på vegne af en kenyansk statsborger som september 2019 søgte om at blive familiesammenført med sin herboende danske datter. Dette skete mens mor og datter var på besøg i Danmark. (Sagen minder meget om en tilsvarende sag som også er beskrevet i "Ophold på andet grundlag" Datteren er fire år og har hele sit liv boet med mor, men også haft løbende kontakt til den herboende danske far. Datteren har nu tæt kontakt til begge forældre - og har adresse hos far. Moren har ophold et andet sted. De er ikke gift.

US har givet moren processuelt ophold og kort tid efter tilbagebetalte man ansøgningsgebyret med henvisning til "Vi har vurderet, at du kan indgive din ansøgning gebyrfrit, da du kan være omfattet af den afledte opholdsret, der følger af Chavez-Vilchez-dommen." Denne lille detalje er kun medtaget fordi den kan være interessant for andre, som måske også bør påberåbe sig dommen.

Spørgsmålet angår dog noget helt andet. Siden mor kom til Danmark har hun klare sig selv via opsparing og hjælp fra venner, men hun er nu løbet tør for penge. Hun må IKKE arbejde mens hun venter på en afgørelse, men hvad sker der hvis hun søger om kontanthjælp? Vil det skade hendes sag?

Jeg har kun fundet en enkelt omtale af problematikken: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ ... /index.htm

Er der nogen her på ÆUG som har erfaring med kontanthjælp og processuelt ophold? Jeg er med på, at den type ydelser i almindelighed skader muligheden for forlængelse af en opholdstilladelse med mere, men situation er jo noget anderledes når man direkte har forbud mod at arbejde og samtidig skal vente op mod et par år på en afgørelse.

skaanebo
Indlæg: 11574
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af skaanebo » 13.03.2020 23:50:45

Hun er ikke berettiget til kontanthjælp, når hun kun har processuelt ophold. Kommunen kan evt. hjælpe hende med en enkeltbillet hjem til hendes hjemland, og så må hun vente der for egne midler, indtil sagen er afgjort.

Mor_fra_Kenya
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13.03.2020 22:07:31

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af Mor_fra_Kenya » 14.03.2020 00:17:34

Andre bud? Så du svaret til Folketinget? Er der nogen der har konkrete erfaringer med dette eller kan henvise til afgørelser.


Mor_fra_Kenya
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13.03.2020 22:07:31

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af Mor_fra_Kenya » 16.06.2020 11:47:10

En tilbagemelding på denne sag. Jeg fik afklaret retsgrundlaget.

Følgende fremgår af § 3 i lov om aktiv social politik: ”Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.”

I den konkrete sag nåede opholdskommunen også frem til denne konklusion, og den pågældende udlændig på processuelt ophold modtager nu integrationsydelse.

I de fleste tilfælde vil integrationsydelse skade ansøgerens sag. Men ikke alle: Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, afviger fra opholdstilladelser efter § 9, stk. 1 , nr. 1. Ved opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 er der tale om familiesammenføring mellem ægtefæller eller samlevende, hvor det er et krav at parterne ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv social politik. Der er ikke samme krav ved en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.1.

Netop denne sag drejer sig om 9 c.

Jeg kan oplyse, at ansøgeren fik tildelt skattepersonnummer og ikke CPR.

Metin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12.06.2018 08:00:11

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af Metin » 19.06.2020 19:15:25

Hej, jeg er tyrker og gift med en dansk. Jeg bor i Danmark i 10 år, og vi har 3 børn. Jeg går på hf på VUC, derfor får jeg SU, men min kone får kontanthjælp siden januar måned. Jeg skal ansøge om at få forlænget min opholdstilladelse i oktober måned. Mit spørgsmål; er der nogen mulighed for at godkende min ansøgning til forlænget min opholdstilladelse? Eller er det helt håbløst?
Mvh.

Mor_fra_Kenya
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13.03.2020 22:07:31

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af Mor_fra_Kenya » 20.06.2020 20:52:14

Hvor gamle er de 3 børn? Har din kone børn fra tidligere ægteskab i Danmark? Har du? Alt efter omstændighederne i din sag er der måske håb. Der er meget på spil for din familie, og jeg ville overveje at finde de knapt 10.000 kr. som de koster at få en erfaren udlændingeadvokat til at hjælpe dig. Fx er der en hos Stagetorn (Peter Kragh). Jeg har selv anvendt dem i et par konkrete sager.

MilleA
Indlæg: 8
Tilmeldt: 17.03.2020 08:52:11

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af MilleA » 25.06.2020 16:52:23

Metin skrev:
19.06.2020 19:15:25
Hej, jeg er tyrker og gift med en dansk. Jeg bor i Danmark i 10 år, og vi har 3 børn. Jeg går på hf på VUC, derfor får jeg SU, men min kone får kontanthjælp siden januar måned. Jeg skal ansøge om at få forlænget min opholdstilladelse i oktober måned. Mit spørgsmål; er der nogen mulighed for at godkende min ansøgning til forlænget min opholdstilladelse? Eller er det helt håbløst?
Mvh.
Jeg talte engang med en kollega, som tidligere arbejdede i forlængelseskontoret i Udlændingestyrelsen. Hun sagde, at de lagde ret stor vægt på integrationsaspektet, og at mange fik forlænget opholdstilladelsen, hvis man har gjort sit for at lade sig integrere, inkl. uddannelse og arbejde.

MilleA
Indlæg: 8
Tilmeldt: 17.03.2020 08:52:11

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af MilleA » 25.06.2020 16:54:02

Mor_fra_Kenya skrev:
16.06.2020 11:47:10
En tilbagemelding på denne sag. Jeg fik afklaret retsgrundlaget.

Følgende fremgår af § 3 i lov om aktiv social politik: ”Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.”

I den konkrete sag nåede opholdskommunen også frem til denne konklusion, og den pågældende udlændig på processuelt ophold modtager nu integrationsydelse.

I de fleste tilfælde vil integrationsydelse skade ansøgerens sag. Men ikke alle: Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, afviger fra opholdstilladelser efter § 9, stk. 1 , nr. 1. Ved opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 er der tale om familiesammenføring mellem ægtefæller eller samlevende, hvor det er et krav at parterne ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv social politik. Der er ikke samme krav ved en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.1.

Netop denne sag drejer sig om 9 c.

Jeg kan oplyse, at ansøgeren fik tildelt skattepersonnummer og ikke CPR.
Tak for oplysningerne, det er en interessant sag og ny information for mig!
Hvordan gør kommunen det helt lavpraktisk med at få udbetalt pengene? Jeg havde et større postyr en gang, da jeg hjalp en polsk statsborger til at få udbetalt sin kontanthjælp - han var berettiget, men da han ikke havde et såkaldt "aktivt" CPR-nummer, altså at han ikke var folkeregistreret, så tog det godt nok mange diskussioner, før de fandt en kreativ måde at udbetale på - og han havde endda en bankkonto.

Men overfører de til hustruen i dette tilfælde, eller hvordan? Uden bank og folkeregistrering?

mh
Indlæg: 10062
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Kontanthjælp under processuelt ophold

Indlæg af mh » 04.07.2020 09:25:13

@ Metin
Som udgangspunkt vil det være til hinder for forlængelse/ permanent opholdstilladelse.

Men mon ikke mindst ét af de tre fællesbørn kan sikre din ret til fortsat ophold?

Hvis du ikke allerede var i DK, ville I 'af hensyn til barnets tarv' kunne få familiesammenføring på trods af kontanthjælp, hvis mindst ét af jeres børn havde 'selvstændig tilknytning' til Danmark ved at være min. 6 år gammel og have gået i dansk institution/dagpleje og skole, og dette frafald af krav gælder også ved forlængelse.
mh

Besvar