Schengen regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Mark nielsen
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02.06.2011 22:41:30

Schengen regler

Indlæg af Mark nielsen » 03.06.2011 03:50:09

Hej.

Jeg står i det problem at min kæreste er blevet sendt tilbage til Brasilien den 28 marts efter ikke at kunne på greencard på baggrund af hendes MBA.
Hun havde været i landet siden 20 oktober og søgt et par dage efter, hun fik så afslaget i marts.
Hvor længe skal hun være ude af Europa før hun kan komme igen? Vi fik afvide af en advokat at hun skulle være ude i 3 måneder også skulle hun kunne komme igen. Men Da jeg læste schengenreglerne igennem, sagde de 6 måneder. Hun er gravid og kan jeg få hende herop på familiesammenføring? Vi er ikke gift men har arrangeret bryllurp den 5 juli i Kbh eller skal jeg tager der og blive gift med hende også søge familiesammenføring fra Sverige hvor jeg er bosiddende nu, før var jeg i Danmark.

Kan godt bruge nogle gode råd, eller nummeret på en god advokat

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Schengen regler

Indlæg af fundiver199 » 03.06.2011 06:04:48

Hun skal være ude i 3 måneder, før hun må indrejse i Schengen igen. Og ja naturligvis kan I søge familiesammenføring, hvis I gifter jer. Når du bor i Sverige, kan I vælge mellem at anvende EU-reglerne eller de svenske nationale regler. Det kan du læse om under "jeg vil.... flytte til Sverige/EU-land".

Hvis I gifter jer i Brasilien, giver EU-reglerne din kone ret til indrejse og ophold i Sverige uden hensyntagen til de normale schengenregler om 90 dage pr. 6 måneder. Men de tre måneder er jo alligevel snart gået, så det nemmeste er da, at hun bare rejser til Sverige 30. juni eller senere, og at I herefter gifter jer og søger opholdskort til hende efter EU-reglerne.

Husk at hun skal medbringe en oversat og legaliseret civilstandsattest fra sit hjemland. En civilstandsattest er et stykke papir, som dokumenterer, at man ikke er gift i forvejen. Hvis I skal giftes i Danmark, skal du også have en tilsvarende erklæring med fra Sverige.

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Schengen regler

Indlæg af mh » 03.06.2011 06:22:11

Forvirringen mht hvor længe der skal gå skyldes nok beregningsmetoden:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... ng_tid.htm
"Hvordan udregnes det halve år?
Det halve år regnes fra datoen for udlændingens første indrejse i Schengenområdet. 'Første indrejse' er:

den allerførste indrejse i Schengenområdet, og derefter
enhver anden efterfølgende indrejse i Schengenområdet, hvis der er gået mere end 6 måneder siden sidste indrejse.
Dette betyder, at hvis man indrejser for allerførste gang i Danmark eller i de øvrige Schengen-lande den 1. februar 2010, vil man kunne opholde sig i Danmark i tre måneder (dvs. 90 dage) inden for seksmåneders-perioden frem til den 31. juli 2010.

Hvis man så indrejser på ny i Danmark den 1. oktober 2010 – dvs. mere end seks måneder efter den allerførste indrejse i Schengenområdet – vil denne dato udgøre en ny 'første indrejse'. Derfor vil den 1. oktober 2010 være bestemmende for beregningen af en ny seksmåneders-periode, hvor man kan opholde sig i landet i op til tre måneder.

Hvis man indrejser igen den 1. juni 2011, vil det være denne dato, der udgør datoen for 'første indrejse', og så fremdeles."

Men i din kærestes tilfælde skal I, pga. at hun har været mere end 90 dage i Schengen, altså tælle dage fra hendes UDrejse.
mh

Mark nielsen
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02.06.2011 22:41:30

Re: Schengen regler

Indlæg af Mark nielsen » 03.06.2011 14:09:47

Tak Fuinder.

MH.
Min kæreste rejste ind i oktober, og hjem i marts. Vil det det sige, jeg skal tælle fra da hun lander i Amsterdam i oktober til hun rejser hjem igen i marts, hvor mange dage der er gået der? Det svare til cirka 158 dage.
Vil hun så kunne komme ind igen som Fuinder sige den 1 juli? Vi har nemlig planlagt bryllurp den 5, og hendes billet er købt.
Eller skal hun vente 3 måneder til så hun har været ude i et halvt år?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Schengen regler

Indlæg af fundiver199 » 03.06.2011 14:59:13

Mark nielsen skrev:Min kæreste rejste ind i oktober, og hjem i marts. Vil det det sige, jeg skal tælle fra da hun lander i Amsterdam i oktober til hun rejser hjem igen i marts, hvor mange dage der er gået der? Det svare til cirka 158 dage.
Nej det vil det ikke sige. Hvis din kæreste havde været her i under 90 dage, så skulle du tælle 6 måneder frem fra den dato i oktober, hvor hun rejste ind. Var hun indrejst 5. oktober 2010 kunne hun således starte på en ny 6 måneders periode ved at indrejse 5. april 2011 eller senere. Og det ville i så fald være fuldstændig ligegyldigt, om hun var udrejst 15. oktober 2010 eller 2. januar 2011. Forskellen ville alene være, at hvis hun var udrejst 15. oktober 2010, så ville hun stadig have 79 dage tilbage på sit "klippekort" og kunne derfor komme tilbage til Danmark når som helst, blot højest for en periode på 79 dage.

Men fordi hun var her i mere end 90 dage, skal hun i stedet være ude i 3 måneder. Og det gælder så uanset om hun var her i 95 dage eller i 30 år. Hvis hun f.eks. var indrejst 22. marts 1981 og udrejst 22. marts 2011, så kunne hun tidligst komme tilbage 23. juni 2011. Det samme gælder, hvis hun var indrejst 15. december 2010 og udrejst 22. marts 2011. Eller hvis hun var indrejst 3. januar 2010 og udrejst 22. marts 2011. Og så videre. Når hun har været her i mere end 90 dage, er hendes indrejsedato fuldstændig irrelevant og det afgørende er i stedet alene udrejsedatoen.

Ovenstående fremgår ikke specielt klart af teksten på Nyidanmark, og derfor spurgte ÆUG for nylig US om det og fik bekræftet, at det forholder sig som angivet ovenstående. Hvilket de fleste vel også i forvejen havde formodet ud fra rent intuitive overvejelser.

90 dage pr. 6 måneder svarer jo således til, at man skal være ude i cirka 3 måneder, før man må komme tilbage igen.

Besvar