Tyskland og retten til fri bevægelse

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af fundiver199 » 16.05.2011 10:33:35

Måske skulle I sammen med advokaten overveje at sende en klage over forløbet til EU-kommissionen. Det er ganske gratis og kan måske hjælpe til at bringe lidt skub i tingene på det udlændingekontor.

Thomsen7
Indlæg: 3
Tilmeldt: 24.08.2009 15:14:36
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af Thomsen7 » 05.07.2011 20:37:16

Hej

Hvor er det rart at denne hjemmeside findes! Jeg har brugt en del timer på at læse herinde, men vil gerne være helt sikker på at jeg har forstået hvordan fremgangsmåden er ift. til, at udnytte min ret til fri bevægelighed i EU sammen med min kæreste (fremtidige mand) - og ved kortest mulig proces.

Jeg har nogle spørgsmål som jeg ville være glad for, hvis I kunne hjælpe mig med at besvare.

Situationen er den, at min kæreste (sydafrikaner 24 år – snart 25 år), i perioden 1. april 2011 til 2. december 2011, skal være i praktik i Hamburg, Tyskland. Han har selvfølgelig et gyldigt Schengen visum for denne periode.
Den 1. august 2011 flytter jeg (dansker, 26 år) til Hamburg hvor min kæreste og jeg skal bo sammen i en lejlighed (begge vore navne er på kontrakten og vi kan leje den på ubestemt tid).

Vi snakker om at blive gift i Danmark (da det ifølge andre i samme situation, er noget besværligt, at blive gift i Tyskland) og derefter søge om opholdstilladelse til ham.

Er det rigtigt forstået, at min kæreste ikke behøver rejse hjem til Sydafrika for at ansøge om opholdstilladelse?

Vi vil komme til at ansøge i Hamburg da vi bosætter os der nu. Er det på det der hedder Ausländerbehörde, at man ansøger om opholdstilladelse? Er det "bare" at udfylde et ansøgningsskema også vente på et svar? Kan man finde ansøgningsskemaet på nettet?

Er det rigtigt forstået, at hvis sagsbehandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse ikke afsluttes inden hans visum udløber i december 2011, så skal de give ham processuelt ophold indtil ansøgningen er færdigbehandlet?

Hvis han får opholdstilladelse, skal han så på nogen måde forlade landet, inden det kan træde i kraft?

Findes der organisationer i Tyskland (gerne Hamburg) som kan rådgive os under proceduren, eller nogen som vi kan snakke med inden vi ansøger?

Skal man kunne bevise hvor længe man har været sammen (vi har været kærester i 3 år og har flybilletter, billeder og utallige e-mails) når vi vælger at ansøge jf. EU reglerne?

Kan nogen give os et bud på hvor mange måneder processen cirka vil tage, fra vi ansøger til vi får en afgørelse? (Min kærestes visum udløber d. 2. december hvor han skal rejse hjem til Sydafrika).
Vi har hørt noget om, at sagsbehandlingstiden vil være 10 uger, kan den være længere?

Når ansøgningen er behandlet, og vi forhåbentligt har fået positiv afgørelse, er der så andet som skal ansøges om, i forhold til opholdstilladelsen?

Vil det være tilstrækkeligt at indgå i registreret partnerskab, eller skal vi giftes i kirke eller på rådhus, for at han kan få opholdstilladelse i Tyskland?

Er der noget krav til min indkomst i Tyskland i forbindelse med ansøgningen? Kan en formue gøre det ud for en månedlig indkomst? Imens min kæreste er i praktik, får han ”løn” fra organisationen (ca. 7-800 euro pr. måned). Er der noget krav til min indkomst når vi senere flytter til Danmark?

Hvis min kæreste får opholdstilladelse i EU, gælder det så for 5 år? Og skal man så genansøge efter de 5 år?
Hvor længe af gangen må han forlade EU og fx rejse til Sydafrika når han (forhåbentligt) har opholdstilladelse?

Skal jeg søge om nogle former for tilladelse i Tyskland, opholdstilladelse eller arbejdstilladelse? Jeg regner med at være der i 5-6 måneder.
Jeg har tænkt mig at framelde mig folkeregistret, flytte min adresse til Hamburg, aflevere mit gule sygesikring, oprette bankkonto i Hamburg, melde til dansk SKAT, at jeg flytter til Tyskland, købe forsikring i Hamburg (og afmelde den jeg har herhjemme). Jeg har netop solgt min andelslejlighed. Er der mere man bør gøre for at have ”taget konsekvenserne”?

På forhånd mange tak!

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af fundiver199 » 05.07.2011 21:56:03

Thomsen7 skrev:Jeg har brugt en del timer på at læse herinde
Har du også læst "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land" samt indlægget "ofte stillede spørgsmål?"
Thomsen7 skrev:Er det rigtigt forstået, at min kæreste ikke behøver rejse hjem til Sydafrika for at ansøge om opholdstilladelse?
Hvis han er gift med dig, så behøver han jo slet ikke at søge om opholdstilladelse. Så er han omfattet af en afledet ret til fri bevægelighed i EU, hvis du opfylder de grundlæggende betingelser for selv at have denne ret.
Thomsen7 skrev:Vi vil komme til at ansøge i Hamburg da vi bosætter os der nu. Er det på det der hedder Ausländerbehörde, at man ansøger om opholdstilladelse?
Ingen af jer skal søge om opholdstilladelse. Du skal som unionsborger søge om et få udstedt et registreringsbevis, og din mand, som ikke selv er unionsborger, skal søge om at få udstedt et opholdskort. Begge dele er papirer, som bekræfter de rettigheder, I har. Lige som et sygesikringsbevis gør det. Det er ausländerbehörde, der udsteder begge dele.
Thomsen7 skrev:Er det "bare" at udfylde et ansøgningsskema også vente på et svar? Kan man finde ansøgningsskemaet på nettet?
Det ved jeg ikke.
Thomsen7 skrev:Er det rigtigt forstået, at hvis sagsbehandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse ikke afsluttes inden hans visum udløber i december 2011, så skal de give ham processuelt ophold indtil ansøgningen er færdigbehandlet?
Nej. Dels skal din mand ikke søge om opholdstilladelse med om opholdskort. Dels har han via dig en afledet ret til at bo i Tyskland, hvis du da ellers opfylder de grundlæggende betingelser, så derfor har han ikke brug for et "processuelt ophold".

"Processuelt ophold" er noget, en stat kan tildele en udlænding, der ikke har en ret til at opholde sig på dens område. Men en sådan ret har din mand helt automatisk, så længe han ledsager eller slutter sig til dig i et andet EU-land end Danmark, og så længe du selv opfylder de grundlæggende betingelser for at udnytte din egen ret til fri bevægelighed.
Thomsen7 skrev:Hvis han får opholdstilladelse, skal han så på nogen måde forlade landet, inden det kan træde i kraft?
Se svaret på ovenstående spørgsmål.
Thomsen7 skrev:Skal man kunne bevise hvor længe man har været sammen (vi har været kærester i 3 år og har flybilletter, billeder og utallige e-mails) når vi vælger at ansøge jf. EU reglerne?
Nej. I skal enten være gift eller kunne dokumentere, at I har samlevet på fælles bopæl i mindst 18 måneder.
Thomsen7 skrev:Kan nogen give os et bud på hvor mange måneder processen cirka vil tage, fra vi ansøger til vi får en afgørelse? (Min kærestes visum udløber d. 2. december hvor han skal rejse hjem til Sydafrika). Vi har hørt noget om, at sagsbehandlingstiden vil være 10 uger, kan den være længere?
De tyske myndigheder må være op til 6 måneder om at udstede registreringsbevis til dig og opholdskort til din mand.
Thomsen7 skrev:Når ansøgningen er behandlet, og vi forhåbentligt har fået positiv afgørelse, er der så andet som skal ansøges om, i forhold til opholdstilladelsen?
Se tidligere svar. Ingen af jer skal søge om opholdstilladelse.
Thomsen7 skrev:Vil det være tilstrækkeligt at indgå i registreret partnerskab, eller skal vi giftes i kirke eller på rådhus, for at han kan få opholdstilladelse i Tyskland?
Registreret partnerskab er for homoseksuelle og har samme retsvirkning som et ægteskab. Hvis din kæreste har samme køn som du selv, skal I indgå et registreret partnerskab. Hvis I har hvert sit køn, skal I gifte jer. Man kan ikke i Danmark blive gift med en person, der har samme køn som en selv. Og man kan heller ikke indgå registreret partnerskab med en person af det modsatte køn.
Thomsen7 skrev:Er der noget krav til min indkomst i Tyskland i forbindelse med ansøgningen?


For at have ret til fri bevægelighed skal du være et af følgende:

* arbejdstager
* selvstændig erhvervsdrivende
* udstationeret
* pensionist
* studerende
* person med tilstrækkelige midler

Hvis du ikke er nogen af de fem øverste ting, så kommer du under kategorien "person med tilstrækkelige midler", og så skal du kunne dokumentere, at I kan klare jer selv uden hjælp fra et tysk bistandskontor.
Thomsen7 skrev:Kan en formue gøre det ud for en månedlig indkomst?


Ja men den skal jo have en anseelig størrelse for, at man kan antage, at I kan klare jer selv i Tyskland uden på noget tidspunkt at blive en byrde for det sociale system. Der findes ingen faste regler for, hvor stor en formue, der kan være tilstrækkelig, men vi taler nok om noget i retning af, hvad der svarer til et helt års tysk bistandshjælp for både dig selv og din mand, hvis du slet ikke har nogen løbende indtægt. Og da der ingen faste regler er, så er Tyskland for så vidt i sin gode ret til alligevel at give jer afslag, og jeg kender ikke til eksempler på folk, der har udnyttet den fri bevægelighed i Tyskland på den måde.
Thomsen7 skrev:Er der noget krav til min indkomst når vi senere flytter til Danmark?


Ja med mindre du har været økonomisk aktiv i Tyskland (arbejdstager, selvstændig eller udstationeret), så skal du også råde over "tilstrækkelige midler" i Danmark, så I ikke kan antages at blive en byrde for det danske bistandssystem.
Thomsen7 skrev:Hvis min kæreste får opholdstilladelse i EU, gælder det så for 5 år? Og skal man så genansøge efter de 5 år?


Din kæreste får opholdskort i Tyskland, og det gælder i 5 år. Efter 5 år har han ret til tidsubegrænset opholdskort. Hvis I flytter til et nyt EU-land, inden de 5 år er gået, skal han have et nyt opholdskort i det pågældende land, og herefter går der så 5 år, før han opnår ret til tidsubegrænset opholdskort i det pågældende land.
Thomsen7 skrev:Hvor længe af gangen må han forlade EU og fx rejse til Sydafrika når han (forhåbentligt) har opholdstilladelse?


Op til 6 måneder om året.
Thomsen7 skrev:Skal jeg søge om nogle former for tilladelse i Tyskland, opholdstilladelse eller arbejdstilladelse? Jeg regner med at være der i 5-6 måneder.


Du skal søge om registreringsbevis senest 3 måneder efter din ankomst til Tyskland.
Thomsen7 skrev:Jeg har tænkt mig at framelde mig folkeregistret, flytte min adresse til Hamburg, aflevere mit gule sygesikring, oprette bankkonto i Hamburg, melde til dansk SKAT, at jeg flytter til Tyskland, købe forsikring i Hamburg (og afmelde den jeg har herhjemme). Jeg har netop solgt min andelslejlighed. Er der mere man bør gøre for at have ”taget konsekvenserne”?
Det vil være en rigtig god ide at sørge for at få en form for liv i Hamburg. Meget gerne i form af et arbejde. Det vil også fjerne enhver tvivl om, hvorvidt du og din mand overhovedet har ret til fri bevægelighed, hvilket er meget tvivlsomt, hvis du bare skal sidde på din flade og tære på bankbogen.

Herudover er indsamling af dokumentation meget vigtig, hvis I senere ønsker at flytte til Danmark. Altså dokumentation for, at du faktisk har opholdt dig i Hamburg og ikke kun har haft en adresse. Det er især sådan noget som huslejekvitteringer, regninger for el, vand, varme og telefon samt kontoudtog, der dokumenterer køb af dagligvarer og betaling af regninger i Tyskland. Det må varmt anbefales at bruge kreditkort og bankoverførsler så meget som muligt og kontanter så lidt som overhovedet muligt.

camaBeijing
Indlæg: 4
Tilmeldt: 04.03.2009 06:47:53
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af camaBeijing » 19.07.2011 09:12:38

Ja med mindre du har været økonomisk aktiv i Tyskland (arbejdstager, selvstændig eller udstationeret), så skal du også råde over "tilstrækkelige midler" i Danmark, så I ikke kan antages at blive en byrde for det danske bistandssystem.
I svaret ovenfor noterer jeg der specifikt nævnes "udstationeret". Ved arbejde i Tyskland og senere flytning til Danmark med udenlansk (Kinesisk) ægtefælle og fælles barn, er dette noget som man skal være opmærksom på, altså hvorvidt det er en fordel at være udstationeret fra en dansk virksomhed eller arbejde direkte for en tysk virksomhed?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af fundiver199 » 19.07.2011 09:18:15

Det gør ingen forskel, om man er udstationeret for en dansk arbejdsgiver eller ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver.

xvanducx
Indlæg: 17
Tilmeldt: 02.12.2010 12:35:22
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Opdatering

Indlæg af xvanducx » 25.07.2011 10:44:13

Til info,

Tyskerne opererer med 2 typer visa. SHORT-STAY visummet (under 90 dage), som er et Schengen visum og LONG-STAY visummet (over 90 dage), der svarer til en opholdstilladelse, på tysk hedder det Aufenthaltstitel/-erlaubnis. Hvis man vil gøre sig håb om at få en nogenlunde smertefri proces i forbindelse med ansøgning om opholdskortet, skal man have fat i long-stay visummet. Det kan ansøges på nærmeste ambassade i overensstemmelse med opholdsretten, hvis ambassaden er bekendt med opholdsretten.

Den tyske nationale familiesammenføring sker efter reglerne fra Aufenthaltsgesetz (AufenthG - http://bundesrecht.juris.de/aufenthg_2004/index.html), hvor bl.a. boligforhold indgår.

Familiesammenføring iht. opholdsretten sker efter reglerne fra Freizügigkeitsgesetz/EU (FreizügG/EU - http://bundesrecht.juris.de/freiz_gg_eu_2004/index.html), der er visse paragraffer fra AufenthG, som anvendes i FreizügG/EU, de kan findes i paragraf 11 i FreizügG/EU.

Det lader til at FreizügG/EU har eksisteret siden 2004.

----------

Herunder er mine egne erfaringer med Tyskland indtil videre. De er angivet punktvis iht. til Tyskland trin for trin, men er ikke angivet i samme rækkefølge, de er angivet i den rækkefølge som jeg udførte dem.

Hvis der er bilag tilknyttet, er de angivet sidst i punktet. Bilagene er i JPG-format og kan findes her: http://www.flickr.com/photos/40561425@N ... 995946223/

3. Jeg tog kontakt til Auswärtiges Amt og spurgte til, hvordan min ægtefælle kunne flytte sammen med mig til Tyskland. Man fortalte mig, at min ægtefælle skulle henvende sig til den tyske ambassade i KBH for at søge om et visum, og at et opholdskort vil blive udstedt til min ægtefælle af Ausländerbehörde efter ankomst i landet. Bilag 3.

1. Jeg fandt min lejlighed gennem http://www.hgv-flensburg.de. De taler engelsk og er hurtige til at reagere, til gengæld tager de 180 € i gebyr når kontrakten underskrives.

2. Jeg fik kontrakten oprettet i vores begges navne. I forbindelse med oprettelse af kontrakten skulle der udfyldes en Selbstauskunft og en Vermieterbescheinigung. Bilag 2.

8. Jeg bad min arbejdsgiver om en ansættelsesattest og tog kopi af mine sidste 3 lønsedler.

9. Jeg henvendte mig hos borgerservice og frameldte min folkeregister adresse, skulle i den forbindelse udfylde et bestemt skema til SKAT. Jeg bad om E106 til oprettelse af sygesikring i udlandet (jeg modtog 2 stk. med posten på min nye adresse ca. 2 uger senere).

10a. Jeg tog hen til Bürgerbüro for at tilmelde min adresse i Tyskland. Jeg havde ikke udfyldt en Meldeschein så medarbejderen udfyldte det på skærmen. Der blev taget kopi af mit pas og jeg fik en Meldebestätigung, Bürgerbüro sendte besked om min tilmelding videre til Ausländerbehörde. 3 dage efter fik jeg brev fra Ausländerbehörde om, at jeg inden 1 måned skulle kunne fremlægge dokumentation i forbindelse med mit ophold i landet. Bilag 10a.

11a. Efter jeg fik mine E106 blanketter, tog jeg hen til AOK og oprettede tysk sygesikring. Jeg bad om en skriftlig kvittering til forevisning hos ALB. Man fortalte mig endvidere, at man skulle bruge min ægtefælles Meldebestätigung, Aufenthaltserlaubnis (opholdtilladelse) samt ægteskabsattest før man kunne oprette sygesikring til min ægtefælle. Jeg modtog senere det særlige sundhedskort fra kommunen og sygesikringskortet fra AOK. Bilag 11a.

12a. Da jeg havde samlet alle nødvendige bilag (bevis for tilstrækkelige midler, bevis for sygesikring, lejekontrakt, billede samt pas) tog jeg hen til Ausländerbehörde. Der fik jeg min Freizügigkeitsbescheinigung i løbet af 10 minutter. Bilag 12a.

4a. Jeg skrev til den tyske ambassade i KBH og spurgte til visum, procedure og dokumenter. Man fortalte at jeg skulle søge om long-stay visummet (opholdstilladelse) og angav de nødvendige dokumenter. Der var nogle ting som jeg godt kunne bruge en forklaring på, men da min ægtefælle besluttede sig for at tage tilbage til hjemlandet pga. familiemæssige årsager, lod jeg det ligge. Bilag 4.

4b. Jeg tog kontakt med den lokale tyske ambassade og spurgte til visum, procedure og dokumenter. Man fortalte at jeg skulle søge om long-stay visummet og angav de nødvendige dokumenter. Listen var lidt mere simplere end den fra den tyske ambassade i KBH. Bilag 4.

5. Vi udfyldte ansøgningsskemaet, som var et ansøgningsskema for opholdstilladelse (ovennævnte long-stay visum). En kopi at mit Freizügigkeitsbescheinigung samt en kopi af vielsesattesten, begge certificeret af Bürgerbüro, blev vedlagt som bilag. Bilag 5.

6. Vi indgav visumansøgningen bestående af: min ægtefælles pas, 2x billede, 2x ansøgning, 1x certificeret kopi af vielsesattest, 1x certificeret kopi af Freizügigkeitsbescheinigung.

Derudover bad man om: en kopi af mit pas, 1x certificeret kopi af vielsesattest, 1x certificeret kopi af Freizügigkeitsbescheinigung.

7. 5 dage efter kunne vi hente passet med visum, der blev returneret til os: 1x certificeret kopi af vielsesattest, 1x certificeret kopi af Freizügigkeitsbescheinigung. Vi indgav ansøgning om onsdag, fik besked om visummet var bevilget om torsdag, og kunne afhente visummet om mandag – altså samlet 5 dages behandlingstid. Bilag 7.

10b. Efter min ægtefælles ankomst til Tyskland, henvendte vi os hos Bürgerbüro vedrørende adressetilmelding. Der skulle vi vise vielsesattesten samt begge vores pas. Vi fik en Meldebestätigung som kvittering for tilmeldingen.

11b. Derefter gik turen til AOK for oprettelse af sygesikring. Man bad om at se mit AOK kort, Meldebestätigung, min ægtefælles pas samt vielsesattest, hvorefter sygesikringen blev oprettet. Jeg bad om en skriftlig kvittering for sygesikringens oprettelse.

12b. Vi tog hen til Ausländerbehörde for at søge om opholdskort. Der fik vi en checkliste og nogle skemaer (ansøgningsskema, arbejdsgiverattest samt udlejerattest) der skulle udfyldes, samt en tid hos en sagsbehandler. Bilag 12b.

Vi mødte op hos sagsbehandleren til den aftalte tid og indgav ansøgning samt dertil hørende bilag: min ægtefælles pas, ansøgningsskema, arbejdsgiverattest, lønsedler for sidste 3 mdr., kontoudskrift for sidste 3 mdr., udlejerattest, kvittering for oprettet sygesikring, pasfoto, bilforsikring, udskrift af ruteplan til arbejde samt vielsesattest. Vi skulle betale 28,80 € som vi fik kvittering for.

3 uger efter kom der et brev fra Bundesdruckerei med info om, at opholdskortet var sendt til Ausländerbehörde.

4 uger efter brevets ankomst hentede jeg min ægtefælles opholdskort hos Ausländerbehörde med en fuldmagt. Det ser ud til at være et permanent opholdskort, udløbsdato er angivet UNBEFRISTET og følgende tekst påtrykt ”PERMANENT RESIDENCE CARD OF A FAMILY MEMBER OF A UNION CITIZEN”.

13. Tilbagemeldingen kan findes i de 2 tråde herunder:
viewtopic.php?f=7&t=6298&p=47078#p47078
viewtopic.php?f=7&t=6298&p=52730#p52730

----------
21/01/12 Tilføjet t.o.m. 13
08/09/11 Tilføjet 4b
Senest rettet af xvanducx 23.01.2012 13:47:55, rettet i alt 4 gange.

lange
Indlæg: 23
Tilmeldt: 17.06.2011 14:45:17
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af lange » 25.07.2011 15:38:44

Hej xvanducx,

Saa vidt jeg ved skulle det ogsaa vaere muligt at soege om opholdkort paa et schengen visum?

Hvor lang tid tog det for din aegtefaelle at faa sit visa fra den tyske ambassade i KBH?

Har du moedt nogen problemer med processen i Flensburg? jeg spoerger fordi at vi (min kone, min datter og jeg) vil forsoege at ophold i netop Flensburg da det er det nemmeste sted geografisk set for os.

Med venlig hilsen,
Lange.

xvanducx
Indlæg: 17
Tilmeldt: 02.12.2010 12:35:22
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af xvanducx » 25.07.2011 18:11:06

@ lange
Saa vidt jeg ved skulle det ogsaa vaere muligt at soege om opholdkort paa et schengen visum?
Det har du ret i, rent retsmæssig burde et Schengen visum være nok. Men som du sikkert har læst andetsteds i forummet, så er det noget af en kamp, der skal kæmpes for at få ret hos Flensborg Ausländerbehörde.
Hvor lang tid tog det for din aegtefaelle at faa sit visa fra den tyske ambassade i KBH?
Jeg har ikke søgt visum til min ægtefælle via den tyske ambassade i KBH, men ud fra deres svar til min forespørgsel, så tager det 2 uger.

Se svaret her: http://flic.kr/p/a6vsCb
Har du moedt nogen problemer med processen i Flensburg? jeg spoerger fordi at vi (min kone, min datter og jeg) vil forsoege at ophold i netop Flensburg da det er det nemmeste sted geografisk set for os.
Jeg har ikke mødt nogen problemer med processen indtil videre. Men jeg har også kun gennemført del 1, at få mig selv etableret i Flensborg. Del 2 bliver at få visum til min ægtefælle via den lokale ambassade, og derefter ansøge om opholdskort hos Flensborg Ausländerbehörde. Jeg fortæller om det når jeg kommer så langt :)

Jeg vil ønske dig al held og lykke, når du går i gang. Fortæl gerne om dine erfaringer, så andre kan få gavn af dem :D

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Opdatering

Indlæg af fundiver199 » 26.07.2011 09:33:07

xvanducx skrev:Hvis man vil gøre sig håb om at få en nogenlunde smertefri proces i forbindelse med ansøgning om opholdskortet, skal man have fat i long-stay visummet.
Problemet er bare, at behandling af en ansøgning om opholdstilladelse (long stay visum) kan tage ½ år eller mere. Så det er ikke "bare lige" at "få fat i" en sådan. Og nu står det altså både i EU´s opholdsdirektiv og i en tysk lov fra 2009, der implementerer dette i Tyskland, at nære familiemedlemmer til vandrende unionsborgere har ret til indrejse, når de ledsager eller tilslutter sig unionsborgeren, og at der ikke kan stilles andet krav i den forbindelse end, at de er i besidelse af et gyldigt visum.

Endvidere står der så også i direktivet og i en vejledning fra EU-kommissionen om visumudstedelser, at sådanne visum bør udstedes inden for højest to uger, at de skal være gratis, og at der ikke må stilles andre krav end dokumentation for, at personen er omfattet af direktivet, ikke er til fare for nogen, og at der ikke er tale om misbrug af rettigheder (f.eks. proformaægteskab eller proformaadresse).

Man forringer derfor sin egen retsstilling og situation fuldstændig ekstremt, hvis man bare accepterer, at tyske myndighedspersoner hverken følger EU-regler eller vedtaget tysk lovgivning i denne form for sager. Så det kan jeg ærlig talt ikke anbefale, at man gør. I stedet må man tage kampen op og om nødvendigt alliere sig med en tysk advokat, der kan hjælpe en med at henvise til de rette tyske lovparagraffer, hvis ens ægtefælle bliver henvist til at søge om opholdstilladelse i stedet for schengenvisum.

Når det er sagt, så skal xvanducx til gengæld have en stor tak for at melde tilbage omkring sine erfaringer i Tyskland. For det er kun gennem videregivelse af sådanne personlige erfaringer, at vi kollektivt bliver klogere i ÆUG. Jeg er så bare lige på dette punkt ikke enig i xvanducx konklusion.

Men hvis xvanducx har erfaret, at det var hurtigt og nemt at få udstedt det såkaldte "long stay visum", så er det da en nyttig erfaring, og så er jeg villig til evt. at revidere min opfattelse. Det fremgår dog ikke af indlægget, om hans kone har fået udstedt et sådant visum på nuværende tidspunkt, eller hvor hun befandt sig, da hun evt. søgte om det.

Det centrale i sagen er og bliver ikke, hvilken form for visum, de tyske myndigheder vælger at udstyre ansøgeren med. Det centrale er, at de ikke må forsinke dennes indrejse i Tyskland eller stille nogen form for betingelser for indrejsen, udover dem jeg har nævnt. Og et eller andet sted hænger de to ting vel sammen, da ansøgninger om "long stay visum" jo naturligvis behandles ud fra nogle andre kriterier end ansøgninger om "short stay visum". Ellers var det jo meningsløst at skelne mellem de to ting.

neco62
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23.07.2011 00:04:59
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af neco62 » 08.08.2011 18:22:00

Hej til alle jer herinde.

Jeg strår virkelig og mangler hjælp da jeg slet ikke ved hvad jeg skal stille op. Jeg er blevet gift med min ægtefælle og har fået hende her op på turist visum meningen var ville søge familiesammenføring her hjemme i danmark.
Det opgav vi rimelig hurtigt efter vi havde fået hentet ansøgningen fra nettet og kunne se det hele gjorde svært med det point system. Jeg ser tyskland som en mulighed da jeg bor i vejle og det er tæt på men hvordan skal jeg gøre??? skal jeg søge efter eu reglerne og hvordan gør man og regler og alt hvad der hører med... Håber virkelig der er en der kan hjælpe mig da jeg står helt på bar bund og ikk eved hvad jeg skal.

hilsne neco

Helate
Indlæg: 330
Tilmeldt: 14.06.2011 16:48:05
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af Helate » 08.08.2011 19:22:06

Hej Neco

Jeg vil foreslå du går op i menuen "jeg vil..." og vælger "flytte til sverige/eu land". Der er de generelle regler beskrevet+et afsnit om tyskland.

Derudover kan du læse i forum under familiesammenfæring efter EU regler...der er især et afsnit om ofte stillede spørgsmål:

viewtopic.php?f=7&t=3705

rgram
Indlæg: 3
Tilmeldt: 17.08.2011 12:03:47
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af rgram » 17.08.2011 12:27:24

Kære alle

Tusind tak for en fantastisk hjemmeside. Efter at have benyttet mig af alle de gode råd i de forskellige fora, har jeg nu selv et par spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med.

Jeg er gift med min israelske mand, og er flyttet til Berlin for cirka en måned siden. Her lever vi, frem til starten af oktober, af mine danske dagpenge. Vi har endelig fået istandsat et møde med Ausländerbehörde, men først i midten af september. Mine bekymringer er:

- Vi bor i en fremlejet lejlighed, men har kun kontrakt indtil 1. november. Vi leder efter noget mere permanent, men vil det kunne være et problem at vi ikke har en for en ubestemt eller længere periode? (Vi har dog en Anmeldung for vores nuværende bolig)

- For at min mand kan få opholdskort skal han have en sygeforsikring. Da han selvfølgelig ikke arbejder, fordi han ikke har en tilladelse til det, skal vi selv betale for sygeforsikringen. Så vidt jeg kan se ligger priserne på omkring 150 euro om måneden hvilket er utrolig mange penge for os. Er der nogen der kender til et billigere alternativ?

- Som sagt får vi kun mine dagpenge frem til starten af oktober, og til den tid har jeg forhåbentlig fundet et job, som hvad som helst! Men igen, hvis jeg endnu ikke har fundet et job når vi tager til mødet i Ausländerbehörde kan vi så godt risikere en afvisning? Min mand vil gerne arbejde hurtigst muligt, men han kan jo ikke få et job før end vi har tilladelsen i hus. Vi har en rimelig opsparing som vil kunne dække vores udgifter hvis vi ikke finder jobs, men er i tvivl om det er tilstrækkeligt for de tyske myndigheder.

Jeg håber I kan hjælpe.

På forhånd tak

Rikke

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af skaanebo » 17.08.2011 12:37:24

rgram skrev:
- For at min mand kan få opholdskort skal han have en sygeforsikring. Da han selvfølgelig ikke arbejder, fordi han ikke har en tilladelse til det, skal vi selv betale for sygeforsikringen. Så vidt jeg kan se ligger priserne på omkring 150 euro om måneden hvilket er utrolig mange penge for os. Er der nogen der kender til et billigere alternativ?
En rejseforsikring hos www.mnui.com koster omkring 100 USD for 3 måneder uden selvrisiko, så det er vel et billigere alternativ, og så længe han ikke er folkeregistreret i Tyskland og indehar et opholdskort, må en rejseforsikring jo kunne fungere.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af fundiver199 » 17.08.2011 13:12:41

rgram skrev:Som sagt får vi kun mine dagpenge frem til starten af oktober, og til den tid har jeg forhåbentlig fundet et job, som hvad som helst! Men igen, hvis jeg endnu ikke har fundet et job når vi tager til mødet i Ausländerbehörde kan vi så godt risikere en afvisning?
I den situation vil det mest hensigtsmæssige nok være at flytte tilbage til Danmark, så du kan beholde dine dagpenge. Og herefter må I så søge opholdskort til din mand i Danmark.

Hvis du bliver i Tyskland i mere end 3 måneder uden at finde et job, så ryger du jo ud af dagpengesystemet og står derfor uden andet sikkerhedsnet end dansk bistandshjælp. Som desuden er en kompliceret ting, når man er gift med en udlænding, der ikke bor i Danmark, idet du så skal dokumentere, at din mand ikke har indtægt eller formue, du kan leve af. Og den dokumentationsbyrde er jo svær at løfte, når han ikke er i Danmark men i sit hjemland.

Din mand kan helt sikkert ikke få opholdskort i Tyskland, før du har fundet et job, med mindre du har et meget betydeligt beløb stående i banken, som I f.eks. kan leve af i et helt år eller mere. I har dog ret til at blive i Tyskland, bare uden registreringsbevis og opholdskort, så længe du søger job og har en reel chance for at få det. Dvs. efter de 3 måneder vil du formentlig skulle dokumentere, at du har været til jobsamtaler eller på anden måde bestyrke, at din jobsøgning ikke er useriøs og/eller udsigtsløs.

Men som sagt jeg kan ikke anbefale dig at smide dit medlemsskab af den danske A-kasse i havet ved at blive i Tyskland i mere end 3 måneder uden job. Tværtimod må jeg sige, at det vil være en utroligt dum ting at gøre.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Tyskland og retten til fri bevægelse

Indlæg af closed1 » 17.08.2011 16:54:42

Har det nogen betydning om man har søgt opholdskort til ens kone/mand i et andet eu land feks sverige , hvis det som rgram ikke kan lade sig gøre at få til hendes mand alligevel ? Eller er det en god ide for at beviseover for us at man faktisk ville opholde sig i længere tid i sverige ? når man søger fs efter hjemkomst til dk? I det øjeblik man aflevere ansgning om opholdskort kan ens kone jo starte på sprogskolen i sverige og det er vel også en slags dokumentation?

Besvar
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable