Studerende

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
EMAB
Indlæg: 21
Tilmeldt: 07.04.2010 08:57:32

Studerende

Indlæg af EMAB » 07.04.2010 09:06:57

Jeg har læst en masse om at være studerende i udlandet.

- Men hvordan er det nu hvis man f.eks bor i Sydslesvig som dansk statsborgerog og studerer i Danmark og ved siden af har et arbejde også i Danmark?

- Har man så stadig ret til familiesamføring efter EU-reglerne?
- Har man ret til SU?

På forhånd tak.

Hilsen Emab

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studerende

Indlæg af mh1 » 07.04.2010 11:39:59

Formodentlig to gange ja.

To af kravene for at få SU er, at uddannelsen er godkendt af DK og at du er dansk statsborger.

Bopæl i Tyskland og arbejde i DK er en af mulighederne for at kunne benytte EU-reglerne for familiesammenføring.
mh
Rådgiver for ÆUG

EMAB
Indlæg: 21
Tilmeldt: 07.04.2010 08:57:32

Re: Studerende

Indlæg af EMAB » 07.04.2010 14:17:08

Tak for svaret. Uddannelsen er godkendt da jeg læser til lærer :).

Men er der nogen der kan uddybe det for mig?
- Fortsætter min SU selvom jeg flytter her til juni, eller skal jeg anmode på en speciel måde?
- Da jeg studerer kommer jeg ikke til at have fuldtidsarbejde men kun weekendarbejde på ca 14 timer om ugen. Er det nok?
- Jeg har også en opsparing. Gælder den også med i bedømmelsen om familiesamføringen?

På forhånd tak

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Studerende

Indlæg af fundiver199 » 07.04.2010 15:01:26

Jeg tror nok, at du skal søge om at få en dansk SU med til udlandet. Reglerne må være beskrevet på SU-styrelsens hjemmeside og ellers så ring til dem og spørg:

http://www.su.dk

For med sikkerhed at være "person med tilstrækkelige midler", skal du mindst tjene, hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i Tyskland for det antal personer, din husstand består af. Jeg kender desværre ikke den tyske sociallovgivning, så jeg ved ikke, hvor meget det præcis er. Men det er nok en god ide at undersøge det, før du flytter derned, og så kan du jo evt. poste resultatet i forum, så andre også kan få glæde af det.

Lever du ikke op til kravet om mindst at tjene, hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i Tyskland, så skal de tyske myndigheder foretage en konkret vurdering af ansøgningen, og her vil opsparing naturligvis være en ting, som taler i jeres favør. Men ikke nødvendigvis alverden med mindre den er meget stor. For et opholdskort gælder jo i 5 år, og over den tidshorisont fylder en mindre opsparing ikke ret meget i regnskabet.

Husk at du også kan tage SU-lån, så det kunne jo være en løsning, hvis der lige mangler en tusse eller to om måneden for, at I kan leve lige så fedt og godt som to tyske bistandsklienter. :wink:

EMAB
Indlæg: 21
Tilmeldt: 07.04.2010 08:57:32

Re: Studerende

Indlæg af EMAB » 07.04.2010 15:40:59

Hehe, tusind tak for svaret :). Jeg mener at have læst et sted at man skal have omkring 5000 kr tilovers i alt når det hele er betalt - og det har jeg heldigvis..

Nu kommer der flere spørgsmål. Jeg undskylder, men jeg synes at det er et labyrint at finde rundt i :S

Jeg regner med at flytte til Leck (en mindre by ved den tysk/danske grænse) per den 1. juni. Jeg fortsætter med at studere og arbejde i danmark. Jeg skal ind på Bürgerbüro for at melde at jeg er flyttet til Tyskland. Derefter tager jeg til Bosnien hvor min kæreste og jeg skal giftes den. 24 juli.

- Men hvad gør vi så? Hvad skal jeg søge om i Tyskland når jeg kommer hjem?
- Hvad skal han søge om i Bosnien?

Jeg har været på hjemmesiden af den tyske ambasade i Sarajevo men jeg kan ikke finde det dokument som skal udfyldes når man søger om familiesammenføring efter EU-reglerne.

- Kan vi egentlig søge om familiesammenføring mens jeg er i Bosnien - altså lige efter vi er blevet gift eller skal jeg tage hjem først?

Tak for jeres tålmodighed..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Studerende

Indlæg af mh1 » 08.04.2010 06:22:09

SU-lovens betingelser:
§ 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet.

Der er ingen betingelse om bopæl i Danmark. Du skal derfor blot meddele din adresseændring (på nogle uddannelsessteder sørger de selv for at tjekke via folkeregisteret), og det eneste SU-styrelsen er interesseret i er, om du er ude- eller hjemmeboende, altså om du bor hos dine forældre eller ej. Desuden skal du være studieaktiv, dvs deltage i og bestå det krævede antal eksaminer/år.

Det er KUN, hvis man bliver indskrevet på en uddannelse i udlandet, at man kan og skal søge om at få SU med, er man indskrevet i Danmark, får man den automatisk med på den måde, at den bare fortsat bliver indbetalt på ens konto.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar