Turen går til Sverige :)

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 10.10.2009 15:56:08

Hejsa!!
Jeg har nu længe gået og overvejet om ikke jeg skulle flytte til Sverige, for at blive familiesammenført med min tyrkiske mand, som fortiden venter på et visum. Regner med meget snart at få visummet, og jeg har derfor lidt travlt med at gøre det hele klar til han er her.
Lige nu arbejder jeg deltid samtidig med at jeg får suplerring fra kommunen , er det nok til at kunne få et opholdskort/-tilladelse i Sverige? Er lige begyndt og kan nok ikke vise tre mdrs lønsedler?
Skulle også lige høre. Jeg har fået kontakt til en udlejer. Han siger at han selv også har sin adresse på sin lejlighed på 60 kvm. kan det lade sig gøre, hvis jeg lejer hans bolig, eller skal adressen være på kun mit navn? Må indrømme at jeg er bange for et evt. afslag på opholdskort, når vi nu ellers var kommet så langt og flyttet reelt til Sverige. Sammen med et barn endda.
Forresten, nu hvor jeg lige har skrevet at jeg også har et barn, der står på nyidanmark.dk, at man som dokumentation skal vise at evt. børn er indmeldt i børnehave/vuggestue. Behøver man det? Jeg vil f.eks. gerne få min mand til at passe hende, igennem forløbet i Sverige. Vil det være et problem?
Hvis det nu skulle være, at jeg ikke kunne finde mig et job i KBH, tror I, at ca. 65-70.000 kroner er nok til at kunne anses for selvforsørgende??
Som I nok kan se er jeg rimelig forvirret, og har nok blandet forskellige spørgsmål.
Håber I kan finde rundt i det :)

Den forvirrede :)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af skaanebo » 10.10.2009 16:46:59

Hvis du med supplering fra kommunen mener, at du modtager kontanthjælp i Danmark, og din økonomiske situation vil være uændret, når du flytter til Sverige, så vil I ikke kunne søge om opholdskort efter EU-retten, eftersom du så ikke kan betragtes som selvforsørgende. Så enten skal du helt frigøre dig fra bistandshjælp, hvadenten det nu er fra Danmark eller Sverige, eller også kan I kun søge efter Sveriges nationale regler for familiesammenføring, hvor der indtil videre ikke stilles krav til din økonomi.

Med hensyn til bolig, så handler det om de svenske regler for folkeregistrering. Og reglerne her er sådan set meget klare. Når du fremlejer en lejlighed, må din udlejer beholde sin adresse der i op til 6 måneder. Men altså ikke mere end højst 6 måneder. Efter 6 måneder skal din udlejer sørge for at informere Folkbokföringen om, hvor hans aktuelle adresse er. Når blot din udlejer sørger for at følge de svenske regler, så er der ingen problemer i det.

Om 65.000 DKK i årsindkomst er nok til at opfylde kravene i EU-reglerne afhænger af, hvad I har af udgifter. Som udgangspunkt skal du have mindst 6000 SEK til overs hver måned, når alle faste udgifter er betalt. De 6000 SEK er hvad man efter svensk standard som minimum bør råde over som et par til køb af mad og andre fornødenheder hver måned, altså en slags fattigdomsgrænse.

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 10.10.2009 17:30:45

Tak for svaret.
Når jeg skriver at jeg får supplering fra kommunen, er det jo indtil jeg flytter til Sverige, da kontanthjælpen nok automatisk vil frafalde når jeg fraflytter fra DK? Er det så stadig et problem? Er det ikke nok med et deltidsarbejde + lidt formue?
Når du nu skriver at man som minimum skal have 6000sek, efter faste udgifter, og når jeg gerne vil ses som selvforsørgende, (hvis ikke jeg kan finde et arbejde), hvor mange måneder tror du jeg skal kunne forsørge mig? Har du en idé om hvor meget beløbet kunne være på, til et par med barn, og en leje på 3100 kr? Det er helt i orden hvis ikke du har en anelse om det :) Jeg er bare nervøs, når det er at jeg er i tvivl, og ikke rigtig er igang endnu :S

På forhånd tak ;)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af skaanebo » 11.10.2009 09:11:43

Når I har et barn, skal du som udgangspunkt have 2000 SEK yderligere i rådighedsbeløb om måneden til at dække udgifterne for barnet, dvs. mindst 8000 SEK pr. måned. Disse beløb er dog kun en tommelfingerregel, der vil altid være tale om et konkret skøn hos Migrationsverket. Du kan også selv foretage en beregning af jeres månedsbudget på hjemmesiden for den svenske socialstyrelse, http://app.socialstyrelsen.se/sacalc/DefaultJS.aspx

Når du indtaster alle indkomster og udgifter i beregningen, skulle resultatet så gerne blive plus. Hvis ikke, opfylder I som udgangspunkt ikke kravene til at være selvforsørgende i Sverige.

Som du måske ved, er der to muligheder for at opnå familiesammenføring i Sverige. Den ene mulighed er ved brug af EU-retten, og den anden mulighed er ved brug af de nationale svenske regler. Som dansker i Sverige er du desuden berettiget til at kunne søge om bistandshjælp i Sverige på lige fod med enhver anden indbygger i Sverige, så hvis økonomien ikke går op, betyder det altså ikke, at alle muligheder er udtømte. I vil stadig kunne søge efter national svensk lovgivning, i hvert fald indtil loven formentlig ændres ved årsskiftet 2009/2010.

Du spørger, hvor mange måneder, du skal være selvforsørgende i... det skal du jo være, indtil i hvert fald opholdskortet er udstedt. Og det kan myndighederne jo være op til 6 måneder om at udstede.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2009 11:01:47

Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvad myndighederne kræver for at udstede et opholdskort. Med mindre man lever af sorte penge :!: , så er det også et spørgsmål om, at der skal mad på bordet hver dag, der skal være råd til at gå til frisør og tandlæge, og man skal også have noget nyt tøj en gang imellem samt måske møbler og køkkengrej og hvad ved jeg.

Og det kan 2 voksne og 1 barn altså ikke klare for meget mindre end 8.000 SEK om måneden, det er jo derfor, at man har lagt dette niveau for kontanthjælpen i Sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2009 11:06:58

Sahin58 skrev:Forresten, nu hvor jeg lige har skrevet at jeg også har et barn, der står på nyidanmark.dk, at man som dokumentation skal vise at evt. børn er indmeldt i børnehave/vuggestue. Behøver man det? Jeg vil f.eks. gerne få min mand til at passe hende, igennem forløbet i Sverige. Vil det være et problem?
Nej det er ikke noget problem. Teksten på nyidanmark.dk giver kun eksempler på, hvordan man kan dokumentere, at man har "etableret sin tilværelse" i et andet EU-land. Så hvis man ikke har indmeldt sit barn i børnehave/vuggestue, fordi barnet passes af ens ægtefælle, så må man jo bare aflevere andre former for dokumention. F.eks. lejekontrakt, huslejekvitteringer, kvittering for opsigelse af dansk bolig, kvitteringer for udgifter til transport frem og tilbage over Øresundsbroen, telefonregninger, elregninger, kvitteringer for indkøb i Sverige og så videre.

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 11.10.2009 16:35:20

Tak for svaret!

Sorte penge har jeg heldigvis aldrig haft noget at gøre med, og har heller ikke tænkt mig at gøre det...
Det eneste jeg har er en meget betænkelig far, som er klar til at hjæle mig økonomisk gennem turen til Sverige. Han kan evt. hjælpe mig så jeg kan være selvforsørgende i den periode hvor jeg er dér. (Kun hvis jeg får vanskeligheder med at finde arbejde i enten Sverige eller KBH.)
Jeg har lige lavet en lille beregning til om hvor meget jeg ca. skal kunne tjene, igen hvis jeg forhåbentlig finder mig et arbejde:
8000sek + 4300sek (husleje) = 12300 sek = 8856 dkr
Kan det passe, eller er det mig der er hel gal i den?
Mht. bolig har jeg lige igen et spørgsål. Så vidt jeg ved er der intet boligkrav når man søger efter EU-reglerne. Dvs. en bolig på 25kvm til et par + et barn er i orden eller hvad? Vil nemlig være helt sikker før jeg sætter mig ind i noget :)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af skaanebo » 11.10.2009 16:53:16

Bolig er intet problem, da din bolig som udgangspunkt blot skal være lovlig.

Og din beregning ser fin ud. Husk blot, at det er det beløb, du skal have til rådighed efter skat. Og hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark, kommer der jo omkostninger til transport oveni. Måske har du også andre faste udgifter, fx el-regning, fagforening og a-kasse, eller tilbagebetaling af lån?
Senest rettet af skaanebo 11.10.2009 20:12:52, rettet i alt 1 gang.

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 11.10.2009 17:07:18

skaanebo skrev:Bolig er intet problem, da din bolig som udgangspunkt blot skal være lovlig.

Og din beregning ser fin ud. Husk blot, at der er det beløb, du skal have til rådighed efter skat. Og hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark, kommer der jo omkostninger til transport oveni. Måske har du også andre faste udgifter, fx el-regning, fagforening og a-kasse, eller tilbagebetaling af lån?
Lån har jeg heldigivis ikke noget af :)
Meeenn, transportudgifterne har jeg nok liiiigee overset. Eller rettere sagt glemt at tælle med i "faste udgifter" :S puuhaa
Nej med et deltidsarbejde kan jeg nok ikke tjene så meget alligevel hva? Det går nok ikke. Hvad gør jeg så? :) Må nok hellere lige tænke det hele igennem igen.
mht. at være selvforsørgende. Jeg har jo tideligere skrevet at jeg har en far der gerne kan hjælpe mig økonomisk. Tror i jeg kan opnå et opholdsbevis i SE som selvforsørgende med ca. 65-70.000 kr i banken?

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 11.10.2009 20:04:50

Hey igen!
Har lige et spørgsmål til. Da det nu er så midlertidigt at jeg skal bo i SE, tror Iså at det er i orden at det et værelse vi fremlejer i starten? Også selvom vi er et par med barn?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af skaanebo » 11.10.2009 20:16:46

Der er ingen problemer i at leje et værelse, når blot I sørger for at opfylde de svenske krav for at kunne blive folkeregistreret der.

Jeg tør ikke sige, om 65.000 DKK er nok for at blive betragtet som selvforsørgende. Det afhænger jo også af, hvad I har af udgifter. Måske kan du spørge Migrationsverket, hvor meget I skal have stående på bankbogen for at blive betragtet som selvforsørgende.

Men hvis økonomien er så problematisk, hvorfor så overhovedet søge efter EU-retten? I kan jo søge efter Sveriges nationale regler i stedet, og I vil så også uden problemer kunne søge om bistandshjælp i Sverige, indtil I er kommet ordentligt på fode.

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 11.10.2009 21:11:48

Grunden til at jeg ikke søger efter de nationale regler er faktisk den at jeg simpelthen ikke tror at jeg kan klare mig "psykisk" i Sverige. Jeg har i to år boet i Tyrkiet, hvor jeg har haft en enorm stor længsel efter DK og ikke mindst min familie her. To år mere tror jeg simpelthen ikke klare. Hellere have det hårdt i tre-fire mdr, og dernæst tage en dyyybb indånding efter den latterlige proces jeg kommer igennem. Men tak for tippet alligevel :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af fundiver199 » 12.10.2009 06:51:07

Du skal være opmærksom på, at du også skal opfylde kravet om at "råde over tilstrækkelige midler" i Danmark. Det drejer sig altså ikke kun om de mindst 10 uger, I skal bo i Sverige, men også om al den tid, I derefter skal bo i Danmark.

I Danmark er beløbet sat til 10.000 kroner om måneden før skat svarende til 2 gange starthjælp + èt eller andet beløb for jeres barn. Hvis du ikke selv har en indkomst på dette niveau, så kan I evt. lave en kontrakt, hvor din far forpligter sig til at støtte dig med èt eller andet beløb hver måned, så længe det er nødvendigt.

Men det bedste ville da ærlig talt være, om du fandt et job, hvor du kan tjene tilstrækkeligt, det er jo også uholdbart, at din far skal forsørge dig resten af livet.

Med hensyn til bolig i Sverige, så vi jeg klart anbefale jer at tage den lejlighed på 60 m2, som du startede med at skrive om, i stedet for bare at leje et værelse. Hvis I kun har et værelse, vil Udlændingeservice nemlig stille mange flere kritiske spørgsmål til, hvorvidt I nu også virkelig har "etableret jeres tilværelse" i Sverige.

På nyidanmark.dk står der således, at en person, som har fremlejet et værelse "som udgangspunkt ikke opfylder kravet om at have etableret sin tilværelse..."

Nedenunder står der så ganske vist, at der skal foretages en individuel vurdering i hver enkelt sag, men sagen står altså alt andet lige svagere, hvis ens bolig har en meget midlertidig og intermistisk karakter. Så specielt når I også har et barn, så er lejligheden nok mere passende.

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af Sahin58 » 12.10.2009 10:19:45

Du har ret fundiver.
Jeg tror nok hellerr ikke at det vil gå med kun et værelse. Men det var bare lige til at starte med. Du ved, jeg har tidligere skrevet at jeg også lige skal nå at finde et job i mellemtiden, indtil jeg finder det "rigtige" job.
Men tror du, at en lejlighed på ca. 25 kvm nok så? (har nemlig lige fået et tilbud om sådan een)
Den første lejlighed jeg snakkede om er nemlig een som bliver udlejet af en dansk-udenlandsk par, og såvidt jeg har forstået det, er det vistnok ikke en god ide, at der også er andre dansk/udenlandske par på adressen.?
Skal også lige høre, mht pendlerkort, hvis jeg skal arbejde i KBH mens jeg bor i SE.
Kan man godt undlade at tælle pendlerkortet med i "faste udgifter", f.eks. hvis man har mulighed for at betale det med "andre penge" hvis man kan dsige det. Altså f.eks. med de penge jeg LÅNER fra min far?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turen går til Sverige :)

Indlæg af fundiver199 » 12.10.2009 14:18:46

Det har ingen betydning, hvem udlejer er, så længe I bare kan blive folkeregistreret på adressen og få både lejekontrakt og kvitteringer på den husleje, I betaler. 25 m2 er godt nok ikke meget plads til 3 personer, men hvis ovenstående kan opfyldes, og I kan holde ud at bo der, så er der i princippet ingen krav om, hvor mange m2 jeres bolig skal have, når I søger efter EU-reglerne.

Du kan ikke lade være med at tælle pendlerkort med i dine faste udgifter, men du kan tælle det beløb, du modtager fra din far i støtte, med i dine indtægter. Dog kun under forudsætning af, at I laver en formel skriftlig aftale om, at din far støtter dig økonomisk, således at denne ”indtægt” kan dokumenteres overfor myndighederne.

Stadig er den mest skudsikre løsning dog, at du sørger for selv at have tilstrækkelig indkomst uafhængigt af din far. Og da du alligevel skal ud og finde et nyt job, jamen så ”gå” dog efter et job, som giver dig tilstrækkelig indkomst, d.v.s. mindst 8.000 SEK hver måned, når skat og alle faste udgifter er betalt.

Husk i den forbindelse, at du kan få ændret dit skattekort, hvis du p.g.a. din flytning til Sverige får længere til arbejde og dermed et større transportfradrag.

Besvar