Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2013 10:14:31

Efter EU-domstolens kendelse før sommerferien i en sag om SU, der gik Danmark imod, må svaret helt klart være, at man er arbejdstager, hvis man arbejder i et "ikke ubetydeligt" omfang dvs. cirka 10-15 timer om ugen. Hvad man foretager sig derudover, eller hvad der er ens "hovedaktivitet", er sagen totalt uvedkommende.

Og nej dit spørgsmål er på ingen måde dumt. Det er tværtimod et rigtigt godt spørgsmål :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2013 10:17:11

PS. Jeg har i dag opdateret dette efterhånden ældre indlæg med ny viden om US´s administration af EU-reglerne i Danmark samt konsekvenserne af den nævnte dom om SU. Teksten i det oprindelige indlæg skulle således nu være up to date, selvom datoen siger 2009.

tom75
Indlæg: 1
Tilmeldt: 17.09.2013 12:17:31

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af tom75 » 17.09.2013 12:37:41

Hej

Jeg har et spørgsmål ang.familiesammeføring i sverige efter eu-regler
Min kone er fra filipinerne og er snart færdig som au-pair i norge (1 okt 2013) og hun skal så til danmark hvor vi skal prøve at familiesammenføres(hendes visum udløber 7 nov 2013)
men jeg er nu kommet i tvivl om det ikke er bedre for os at flytte til sverige og dermed benytte eu-reglerne.men her er så mit spørgsmål vi flytter til sverige i forbindelse med hun er færdig i norge og søger om familiesammenføring i sverige efter eu-reglerne.
sp 1:kan vi søge efter eu-reglerne når det kun er mig der er eu-borger
sp 2:kan/må hun opholde sig i sverige mens vi søger hvis bare hun er kommet dertil inden hendes visum udløber og hvad skal vi i givet fald huske på

Håber i kan hjælpe

Mvh

tom

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af fundiver199 » 17.09.2013 13:11:37

1) Ja
2) Ja

Læs også under "rådgivning", "Flytte til Sverige/EU-land"

Mardin47
Indlæg: 45
Tilmeldt: 14.08.2013 14:30:30

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af Mardin47 » 20.09.2013 16:53:31

Fundiver...

Hvis jeg som EU-borger er på elevløn og bor i Sverige.

Hvilke krav stilles der så til mig ift. hvor meget skal jeg råde over efter alle regninger ink. husleje er betalt?

melodisk
Indlæg: 72
Tilmeldt: 09.03.2012 13:21:44

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af melodisk » 21.09.2013 19:46:31

Hej ,
jeg undrer mig lidt over dette indlæg fundiver skriver i begyndelsen af denne tråd?
hvad menes der med at søge om forlængelse efter 2 år ?
min kone har fået et 5 års opholds kort,så hun skal vel ikke søge om 2 år ???

SP: Er der nogen fordele ved at bruge EU-reglerne i stedet for de danske regler, hvis man ikke har problemer med at opfylde de danske krav

Svar: Ja det er der. I slipper for bankgarantien, som koster penge at stille, og for Danskprøve 1, som ligeledes koster penge at tage, og som skal bestås efter 6 måneder for at bevare opholdstilladelsen. I slipper også for at opfylde boligkravet, både når I flytter til Danmark og igen efter 2 år, når der skal søges om forlængelse

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af fundiver199 » 21.09.2013 20:36:25

Hvis man er familiesammenført efter danske regler, skal man søge forlængelse efter 2 år. Så fordelen er, at det skal man ikke, hvis man har EU-opholdsret.

Singh1
Indlæg: 74
Tilmeldt: 26.01.2012 20:27:50

Gennem EU-Regel

Indlæg af Singh1 » 07.10.2013 12:58:03

Hej
Min kone kom til Denmark, den 25 juli på schenegen tourist visum. som er 3 måneder.
Vi flyttede til Sverige den 01-Aug.
Nu, har vi boede der ca. lidt over 2 måneder.
Må min kone søge opholdskort nu efter EU regler eller skulle vi bo der 3 måneder først ?
Hendes visum udløber 26 october.
Lidt bekymerede.

Mvh
Singh

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af skaanebo » 07.10.2013 13:42:38

Der skal søges om opholdskort SENEST 90 dage efter indrejse. Hun kunne således have søgt allerede på sin første dag i Sverige, og der er intet til hinder for, at hun søger i dag.

Singh1
Indlæg: 74
Tilmeldt: 26.01.2012 20:27:50

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af Singh1 » 16.10.2013 19:50:44

Hej

Vi (mig og min kone) har været hos migrationsværket for søge opholdtilladlse. Pga. vi manglede EU sygesikring bevis til min kone, de sagde til os, vi må hellere indsamle alle papir og kunne vi sende med posten. Vi behovs ikke komme her.
Den 07-10-13 sendt vi alle papir som Rekommanderet brev fra Helsingborg. Men, vi fik intet svar !
Jeg vil bare gerne spørge hvor lang tid tage der for vi først brev ?
Vi er meget bekymrede fordi min kones visa udløber om 10 dage.
Tak
Mvh
Singh

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af skaanebo » 16.10.2013 20:24:30

Det er vel ikke opholdstilladelse, men opholdskort, det søges om?

Singh1
Indlæg: 74
Tilmeldt: 26.01.2012 20:27:50

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af Singh1 » 17.10.2013 08:21:52

ja undskyld, det var opholdskort .
men ved i hvor lang tid tage der for få vi noget brev (svar ).
er vores sag blev registeret ?
om den er under behandling ?
tak

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af skaanebo » 17.10.2013 09:25:02

Nej, desværre. I kan tage forbi Migrationsverket og få en kvittering for modtagelsen, hvis I har behov for det.

sousou
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23.10.2013 23:01:29

Tilbage til Danmark!

Indlæg af sousou » 31.10.2013 16:07:27

Hej :D
Jeg er dansk statsborger og har søgt om familiesammenføring til min mand på de svenske regler i Sverige. Vi har boet i Sverige 2 måneder, og har nu tænkt os at søge tilbage til Danmark med EU- reglerne.

1. Skal min mand søge om opholdskort inden vi søger tilbage? Eller er det ikke nødvendigt når vi har søgt efter de svenske regler? Hvis ja, kan man så søge om opholdskort hvis han ikke har fået personnummer?

2. Denne lejlighed som vi bor i nu lejer vi fra en mand som selv lejer den fra et boligselvskab. Han lovede os en rigtig lejekontrakt i starten, men nu har jeg fundet ud af at han kun kan lave en kontrakt uden at blande boligselvskabet ind i det!!! :? I stedet vil han lave en kontrakt mellem ham og os, hvor der står at han bor i en anden by pga. arbejde og at han skal arbejde der i op til halvandet år. Derudover vil han i kontrakten skrive, at vi bor i denne lejlighed selv og betaler husleje hver måned!
Kan den bruges når vi søger tilbage til Danmark??

3. Jeg er selvforsørgende, og jeg ikke har arbejde her i Sverige. Er det så nødvendigt at have en bank i Sverige (i forhold til krav til EU – reglerne med tilbageflytning til Danmark), når jeg har kontoudskrift fra min danske bank, om at jeg bruger mit kort her i Sverige, når jeg handler mm.?


Tak! :)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

Indlæg af skaanebo » 31.10.2013 16:37:17

1. To måneder som "selvforsørgende" i Sverige er ikke lang tid. I jeres sted ville det være klogt at søge om et dansk opholdskort, mens I venter i Sverige, og ikke flytte førend I får et forhåndstilsagn fra US. Og ja, det er generelt en god ide at søge om et svensk opholdskort også. Din mand kan også blive folkeregistreret i Sverige uden at have opholdskort, hvis I opfylder betingelserne. Skatteverket foretager sin selvstændige vurdering og skal derfor have samme dokumentation som Migrationsverket.

2. Jeres boligforhold forstår jeg simpelthen ikke. Deler I lejlighed, eller har I den for jer selv? Og hvis I har den for jer selv, forudsættes at boligselskabet har godkendt fremleje til jer. Ellers er det NO GO! Og i så fald opfylder I ikke betingelserne for at få opholdskort i Danmark!

3. Du skal se sådan på det, at du skal overbevise de danske myndigheder om, at jeres ophold i Sverige ikke har været ren ferie. Altså at du har haft til hensigt at blive boende i Sverige i en rum tid og ikke bare været der på et kort ophold. Og normalt sørger man jo så for at tegne forsikringer, oprette bankkonto, osv., når man bosætter sig i et andet land.

Besvar