SU /CSN

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Malmöherewecome
Indlæg: 170
Tilmeldt: 14.06.2007 13:32:48

SU /CSN

Indlæg af Malmöherewecome » 14.07.2009 08:34:38

Hej alle,

Er der nogen som det er lykkedes for at få SU eller CSN (den svenske SU) til deres udenlandske ægtefælle, når denne studerer i Sverige og man selv arbejder i danmark, og begge selvfølgelig bor i Sverige?

Vi har søgt om både SU og csn og har fået afslag på begge, med lange juridiske forklaringer.

Der er dog muligheden for at få CSN for min kone, hvis jeg er immigrerende arbejdstager i Sverige. Det er jeg jo ikke nu, da jeg arbejder i Danmark. Men jeg overvejer at tage et bijob i Sverige, spørgsmålet er bare om det er nok til at være emigrerende arbejdstager?
Senest rettet af Malmöherewecome 28.09.2009 12:24:50, rettet i alt 1 gang.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 1994
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: SU /CSN

Indlæg af Kim P. Nyberg » 14.07.2009 10:55:38

Du bør nok tage grundigt fat i CSN-myndighederne og forklarer dem EU-reglerne. De fortæller nemlig, at gæstelandets myndigheder ikke må diskriminere andre EU-borgere og deres familier. Så hvis en svensker er berettiget til CSN, er din ægtefælle det også. Og da du ikke selv er studerende, ligger vejen åben for at få tildelt CSN til din ægtefælle.

Makker de stadig ikke ret, skal du blot true dem med at hive dem for EF-Domstolen. Da du er EU-borger, og formentligt har brugt din EU-ret til FS i Sverige, træder EF-traktaten forud for landets egne love.

Domstolen har i sag 197/86, Brown og sag 39/86, Lair fortolket disse ting, så dem kunne du måske google og henvise til. Der henvises også til Traktatens artikel 39 om diskriminatorisk behandling i gæstelandet.
Formand for og juridisk rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

skaanebo
Indlæg: 11545
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: SU /CSN

Indlæg af skaanebo » 15.07.2009 07:56:42

Jeg kan ikke se, CSN skulle have gjort noget forkert, eftersom du er "person med tilstrækkelige midler" i Sverige, og derfor er du og din ægtefælle netop ikke omfattet af mulighederne for at søge om studiestøtte fra Sverige.

Hvis ideen er at studere i Sverige med svensk studiestøtte, skulle I have søgt om familiesammenføring efter nationale svenske regler i stedet. Så ville diin ægtefælle være berettiget til svensk studiestøtte senest efter 2 år i Sverige.

Som situationen er nu, er den eneste mulighed for at få studiestøtte, hvis I flytter til Danmark. Så vil din ægtefælle være berettiget til SU efter national dansk lovgivning.

Ideen med at få et bijob i Sverige er sådan set rigtig nok, men det er i praksis noget nær umuligt, fordi din danske arbejdsgiver så kommer til at skulle betale svensk arbejdsgiverafgifter på omkring 32% af din løn.

Malmöherewecome
Indlæg: 170
Tilmeldt: 14.06.2007 13:32:48

Re: SU /CSN

Indlæg af Malmöherewecome » 28.09.2009 12:22:50

Tak for jeres svar, jeg svarer først nu, da vi har ventet på svar fra CSN på vores anden ansøgning.

Nu har min kone fået beviljet CSN. Dette er fordi jeg siden den første ansøgning er blevet selvstændig i Sverige og derfor anses for "immigrerende arbejdstager" ved siden af mit job i Danmark.

Så det kan altså lade sig gøre. God jagt folkens.

Besvar