Side 1 af 1

PUT eller PUK hvad er det bedste?

: 24.03.2009 08:46:16
af Maria
Hej

Der er ikke länge til vi skal söge permanent ophold til min mand men jeg er noget i tvivl om hvad vi skal välge.

PUT: Permanent opholdstilstilladelse via de svenske regler
PUK: Permanent opholdskort via EU reglerne

På migrationsverket siger de at de begge er adgangsgivende til at söge statsborgerskab, men der må da väre en forskel på dem og der er også stor forskel på hvad der skal svares på når man ansöger.
Hvordan er man stillet med puk holdt op mod put?

Er der nogen der ved noget om det, der er 2,5 måned til hans 5 år er gået så det skal snart väre.

Maria

: 24.03.2009 10:51:18
af skaanebo
Altså, I har jo ingen reel valgmulighed. Din ægtefælle skal søge den form for permanent opholdstilladelse, som hans tidligere opholdstilladelse bygger på - dvs., hvis I tidligere har søgt under EU-regler, så er det PUK, der skal søges om efter 5 års ophold, og hvis I har søgt under de nationale svenske regler, så er det PUT, der skal søges om, men det kunne I i så fald have søgt om allerede efter 2 års ophold i Sverige, så noget siger mig, at din mand har søgt til Sverige ved brug af EU-regler.

Der er mig bekendt ingen reel forskel mellem PUT/PUK, når det først er udstedt. Det giver samme rettigheder. Men PUT kan man jo altså opnå langt tidligere end PUK.

I forhold til efterfølgende at søge om svensk statsborgerskab er der mig bekendt heller ingen forskel.

: 24.03.2009 14:08:13
af Maria
Tak for det hurtige svar!

Jeg har flere gange väret på migrationsverket for at spörge og de siger jeg selv skal välge! Vi kom her til ved at bruge EU reglerne så det lyder jo mest logisk hvis det er dem man skal bruge igen. Det ville jo väre en del nemmere at söge om PUK for der er det mine skatteoplysninger og informationer der er det vigtigste og der er ikke meget at svare på i forhold til PUT.
Jeg tror lige at jeg smutter forbi igen imorgen ( vi bor 5 min der fra ) for at höre hvad de siger....igen.

Men som sagt, de giver mig selv valget og når jeg spörger hvad der er bedst så siger de at det kan man ikke sige, men at de begge to som du rigtigt nok siger giver adgang til at söge statsborgerskab.
De gör også opmärksom på at der er langt mere kontrol hvis vi söger med PUT.
Man bliver helt rundtosset af det her, det er sgu godt det snart er ovre!

Maria

: 24.03.2009 14:30:02
af Kim P. Nyberg
Hvis I oprindeligt har søgt via EU-reglerne, så vil jeg da anbefale, at det er dem I gør brug af igen.

: 24.03.2009 15:00:22
af fundiver199
Allerede et PUK giver næsten alle de samme rettigheder som et statsborgerskab, undtagen stemmeret og ret til et svensk pas. Så jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være nogen væsentlige fordele ved at få PUT i stedet. Og da han i forvejen har opholdskort, så er det nok nemmest og mindst bureaukratisk, at han får byttet dette ud med et PUK.

Hvis din mand har integreret sig bare en lille smule i det svenske samfund, så er det desuden relativt enkelt for ham at få svensk statsborgerskab.

Så det må siges at være en langt vigtigere beslutning, om han skal søge om svensk statsborgerskab, end om han lige nu og her skal have PUK eller PUT.

: 24.03.2009 15:24:16
af skaanebo
Jeg kommer i tanke om, at der faktisk kan være nogle fordele ved PUK i forhold til PUT, nemlig at man med PUK kan bosætte sig i et andet EU-/EØS-land som såkaldt varagtig bosat og dermed får samme rettigheder som en EU-borger, hvorimod PUT alene giver ret til at bo i Sverige.

Du kan læse mere på Migrationsverkets hjemmeside, hvor der bl.a. står "Personer från länder utanför EU som har bott en längre tid i ett EU-land kan få status som varaktigt bosatta. De får då rättigheter som liknar dem som EU-medborgare har."

Det betyder med andre ord, at din ægtefælle ikke er stavnsbundet til Sverige, men kan bosætte sig i et andet EU-/EØS-land som om han var en EU-borger og uden nødvendigvis at skulle være knyttet til dig som dansker. Dog har Danmark forbehold på dette punkt (et af de efterhånden mange berømte danske forbehold i forhold til EU), så Danmark kan han altså ikke flytte til.

Hvis planen er efterfølgende at søge om svensk statsborgerskab er det dog hip som hap, om I søger PUT eller PUK.