Overvejelser omkring ægteskab og ophold I Sverige/Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SRN
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24.03.2024 20:43:52

Overvejelser omkring ægteskab og ophold I Sverige/Tyskland

Indlæg af SRN » 24.03.2024 21:22:40

Jeg er for nylig blevet kærester med en mand, jeg har kendt i mange år. ❤️ Han har boet i Danmark i 6 år, først på studie- og nu jobsøgningsophold. Hans opholdstilladelse udløber dog et halvt år, så vi overvejer, om vi skal blive gift og tage et ophold i Sverige eller Tyskland for at søge om FS under EU-reglerne. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål:

1. Er det rigtigt forstået, at 3 års ægteskab kan give min kæreste ret til at blive i Danmark i tilfælde af skilsmisse, selvom vi kun har boet sammen i Sverige/Tyskland nogle måneder og dernæst et år i Danmark? Vi overvejer, om det kan være en fordel for os at blive gift allerede nu, selvom vi først flytter sammen om et stykke tid.

2. Jeg så på en tidligere tråd, at der ikke er noget krav om at bo sammen, hvis bare man stadig er gift, når man efter 5 år søger om permanent ophold. Er der nogen, der kan be- eller afkræfte det og evt. henvise til relevante paragraffer.

3. Kan det have nogen betydning for min kærestes rettigheder (positivt/negativt), at han har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år allerede? Dvs. er der nogen i den forbindelse, vi skal være opmærksomme på, inden vi giver os i kast med "projektet"?

Min kæreste har haft megen usikkerhed omkring hans opholdstilladelse i Danmark allerede, og det slider mentalt. Det ville derfor gøre os begge mere trygge i vores forhold, hvis vi kan skabe en form for "sikkerhed" omkring, at han kan blive i Danmark.

På forhånd tak ☺️

mhg
Indlæg: 292
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Overvejelser omkring ægteskab og ophold I Sverige/Tyskland

Indlæg af mhg » 25.03.2024 12:52:44

Ja, hvis I bliver gift nu, og flytter sammen til Sverige, og bor der mindst tre måneder, kan I bruge EU-reglerne både til at han får ret til ophold der, og til at han får i DK.

Og hvis man har været gift i mindst 3 år, og mindst det seneste år af de tre har boet i DK, vil man have ret til fortsat ophold efter EU-reglerne, selvom man bliver skilt. Man skal blot være selvforsørgende, indtil man får det permanente opholdskort. Selvforsørgelse vil sige, at man IKKE på noget tidspunkt får kontanthjælp eller på anden måde offentlig forsørgelse. Man kan være i job, leve af formue, blive forsørget af en anden person, ellet være selvstændig. Og ja, man skal blot bo i samme EU-land for at bevare opholdsretten og optjene sine 5 år til det permanente ophold.

Er man familiesammenført efter danske regler, skal man bevare samlivet for at bevare opholdstilladelse, indtil man har fået en permanent, men hvis man er efter EU-regler er der lige så lidt krav om at man bor på samme bopæl, som der er for rent danske ægtepar. Det har kun betydning i forhold til sambeskatning - man kan således kun overføre et uudnyttet skattefradrag, hvis man bor sammen ved udgangen af skatteåret (31.12.).
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

SRN
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24.03.2024 20:43:52

Re: Overvejelser omkring ægteskab og ophold I Sverige/Tyskland

Indlæg af SRN » 26.03.2024 08:10:37

mhg skrev:
25.03.2024 12:52:44
Ja, hvis I bliver gift nu, og flytter sammen til Sverige, og bor der mindst tre måneder, kan I bruge EU-reglerne både til at han får ret til ophold der, og til at han får i DK.

Og hvis man har været gift i mindst 3 år, og mindst det seneste år af de tre har boet i DK, vil man have ret til fortsat ophold efter EU-reglerne, selvom man bliver skilt...

Er man familiesammenført efter danske regler, skal man bevare samlivet for at bevare opholdstilladelse, indtil man har fået en permanent, men hvis man er efter EU-regler er der lige så lidt krav om at man bor på samme bopæl, som der er for rent danske ægtepar.
Tak for svar! Blot lige for at være sikker på, jeg forstår:

Vil det sige, at hvis vi bliver gift nu, starter de 3 år med det samme, selvom vi ikke bor sammen endnu, da det blot er tiden i Sverige og det første år efter tilbagekomsten i Danmark, at der er krav om samliv?

Og har du mon en reference til lovgivning eller afgørelser, som bekræfter det sidste om samliv ift. permanent ophold, hvis man forbliver gift?

mhg
Indlæg: 292
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Overvejelser omkring ægteskab og ophold I Sverige/Tyskland

Indlæg af mhg » 28.03.2024 10:52:08

Sådan læser jeg reglerne, ja.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar