Ophold i Sverige spørgsmål

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
wuffish
Indlæg: 3
Tilmeldt: 17.01.2024 00:49:49

Ophold i Sverige spørgsmål

Indlæg af wuffish » 17.01.2024 01:00:23

Jeg er dansk statsborger, og min ægtefælde er fra Canada. Vi har boet sammen i Danmark i et år, hvor han havde opholdstilladelse på grundlag af et working holiday visum. Nu opholder han sig visumfrit, hvilket man må gøre i op til 90 dage, så frem til den 25. marts.

Vi har lyst til at søge om familiesammenføring via EU-regler, ved først at flytte til Sverige, og derefter tilbage til Danmark. Problemet er at vi først har mulighed til at flytte til Sverige i april, på hvilket tidspunkt han teknisk set ikke må være her visumfrit længere. Vi har hørt at der sjældent er nogen der tjekker det, men vi er alligevel bekymrede.

Hvis min ægtefælde bliver i Danmark udover den visumfri periode, og vi så flytter til Sverige og ansøger om opholdskort på baggrund af EU-lov, vil han da risikere at blive bortvist? Eller er det i princippet ok, siden vi er gift?

EDIT: Havde det evt. været en løsning at søge om opholdskort mens vi fortsat bor i Danmark?

mhg
Indlæg: 292
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Ophold i Sverige spørgsmål

Indlæg af mhg » 17.01.2024 15:36:02

Det koster selvfølgelig et ansøgningsgebyr, men I kunne søge om fs efter danske regler, medmindre I er meget langt fra at opfylde betingelserne (så kan et afslag nemlig komme meget hurtigt), og din ægtefælle vil da få processuelt ophold i DK, dvs. han må med kvitteringen for ansøgningen godt opholde sig i DK, selv om hans visumfri periode er udløbet.

Det giver dog KUN ret til ophold i DK, ikke til at rejse til andre EU-/Schengenlande, så der er en lille risiko for at få problemer med at rejse ind i Sverige. Men hvis I før udløbet af de 90 dage ved, hvornår I vil flytte og hvorhen, må han også kunne søge om svensk visum til EU-opholdskort, inden I flytter, idet han pt bor lovligt i DK:

Om din familj behöver visum
Din familj har rätt att få visum till Sverige om de behöver det för att resa hit och kan sedan lämna in en ansökan om uppehållskort när de har kommit till Sverige. Ansökan om visum lämnas in vid en svensk ambassad eller generalkonsulat i landet där de bor. Anhöriga till EU/EES-medborgare behöver inte betala någon avgift när de ansöker om visum för att följa med EU/EES-medborgaren till ett EU/EES-land.

https://www.migrationsverket.se/Privatp ... rgare.html
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

wuffish
Indlæg: 3
Tilmeldt: 17.01.2024 00:49:49

Re: Ophold i Sverige spørgsmål

Indlæg af wuffish » 13.02.2024 14:52:10

Det virker urealistisk at søge om Schengenvisum. Det kan man åbenbart slet ikke i Danmark, og vi har ikke mulighed for at rejse til Tyskland (muligvis flere gange?) bare for at hente visum. FS efter danske regler er heller ikke en mulighed.

Kan vi søge om EU-opholdskort før vi er flyttet? Vil dokumentationen for det i så fald give ham ret til at rejse ind i Sverige? Altså hvis grænsekontrollen spørger, viser vi dem at vi er i gang med at søge om EU-opholdskort. Eller er det ikke sådan det virker?

mhg
Indlæg: 292
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Ophold i Sverige spørgsmål

Indlæg af mhg » 18.02.2024 18:49:18

Hvis I skal til Sverige, er det Sverige, I skal søge visum fra, dvs. den svenske ambassade/konsulatet i Danmark - som beskrevet i forrige svar:

Om din familj behöver visum
Din familj har rätt att få visum till Sverige om de behöver det för att resa hit och kan sedan lämna in en ansökan om uppehållskort när de har kommit till Sverige. Ansökan om visum lämnas in vid en svensk ambassad eller generalkonsulat i landet där de bor. Anhöriga till EU/EES-medborgare behöver inte betala någon avgift när de ansöker om visum för att följa med EU/EES-medborgaren till ett EU/EES-land.

https://www.migrationsverket.se/Privatp ... rgare.html

https://www.swedenabroad.se/sv/utlandsm ... köpenhamn/
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

wuffish
Indlæg: 3
Tilmeldt: 17.01.2024 00:49:49

Re: Ophold i Sverige spørgsmål

Indlæg af wuffish » 20.02.2024 08:37:14

Den svenske ambassade i København kunne ikke hjælpe os da vi ringede. De sagde vi var nødt til at snakke med ambassaden i Tyskland, da de slet ikke udsteder visum i Danmark.

Besvar