Gode råd i denne lidt prekære situation :-)

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kasse
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07.05.2023 19:21:07

Gode råd i denne lidt prekære situation :-)

Indlæg af Kasse » 07.09.2023 21:32:52

Hej alle
Jeg skyder måske lidt med spredehagl eller har i al fald slået dette op flere steder på dette fora, da jeg tænker det falder lidt ned mellem flere stole...
Håber nogen kan hjælpe :-)
På forhånd tak....

Vores historie:
Jeg har mødt en brasiliansk kvinde, som jeg er blevet forelsket i og dette er heldigvis gensidigt.
Hun er 31 år gammel. Hendes forældre er begge døde og da hun er enebarn. Hun har perifer familie i Brasilien. Hun har været gift, men er blevet skilt for ca. 3 år siden. Hun er ikke højtuddannet og har vel kun, hvad der svarer til gymnasieniveau.

Hun befinder sig pt. I Portugal og tog dertil med håb om hurtig opholdstilladelse, som nogle brasilianere vist nok kan opnå, men det fik hun afslag på og befinder sig nu i Portugal på et udløbet turistvisum, hvilket jo ikke er pokkers smart.

Hun forsøger at åbne en bankkonto og har talt om, at hvis hun blot kan finde et almindeligt job i min. 3 mdr. så vil hun kunne få opholdstilladelse i 5 år, men ved ærligt talt ikke om det med opholdstilladelsen har noget på sig, fordi hun er ikke verdens bedste til engelsk, men øver sig flittigt på at blive bedre og jeg kan ikke Portugisisk, hvilket jeg øver mig lidt på også 😊

Jeg er villig til at ligge alle kræfter og økonomi, som skal til for, at det kan lykkedes os at være sammen i dk hurtigst muligt eller på den mest fornuftige måde.

Jeg ser følgende scenarier for mig:
1. Der findes en måde, hvorpå jeg kan tage hende med til Dk, bare sådan uden yderligere forviklinger, til trods for det udløbet Schengen turistvisum (hun har været ca. 5,5 mdr. i Portugal) og vi gifter os og søger familiesammenføring – det ville jo være ønske scenariet men tænker ikke det er helt så let?

2. Hun kan på en eller anden måde (bankkonto og job) få opholdstilladelse eller anden status i Portugal, hvilket så indenfor en overkommelig periode vil kunne give hende mulighed for at komme til DK osv.

3. Vi skal bo sammen i et andet EU/ Schengen land i x antal mdr. for så derefter sammen at kunne tage til DK osv.

4. Hun rejser tilbage til Brasilien og efter x antal mdr. søger nyt Schengen turistvisum til DK osv.

Det skal lige siges jeg ikke har lavet megen research selv på forhånd så dette er blot tanker fra hoften, men jeg er igen villig til at bruge alt den tid og energi på at læse op på og kontakte forskellige steder og få mere viden, hvis dette skulle være nødvendigt.

Ps. Jeg føler lige for at pointere, at jeg ikke på nogen som helst måde fornemmer en udnyttelse af min situation i dette, og hvis hun blot ønskede at finde en mand og komme til dk eller andet EU land, så ville der have været andre mænd, der var mere oplagt end mig. Hvorfor skriver jeg dette hmm det gør jeg nok fordi jeg udefra set godt kan høre/ læse/ se, at situationen ”lugter” lidt af dette…men det er vel også irrelevant i og for sig….Jeg er selvfølgelig klar over denne mulighed forekommer uden at jeg kan gennemskue det men er nu en ret god menneskekender vil jeg selv mene men selv den ”klogeste” kan blive narret af en endnu klogere hehe…

mhg
Indlæg: 300
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Gode råd i denne lidt prekære situation :-)

Indlæg af mhg » 10.09.2023 12:51:53

1. Der findes en måde, hvorpå jeg kan tage hende med til Dk, bare sådan uden yderligere forviklinger, til trods for det udløbet Schengen turistvisum (hun har været ca. 5,5 mdr. i Portugal) og vi gifter os og søger familiesammenføring – det ville jo være ønske scenariet men tænker ikke det er helt så let?

* No go. Det er umuligt for jer at blive viet i DK, hvis hun ikke har lovligt ophold, og det vil hun ikke have, da såvel Portugal som DK er i Schengen.

At blive viet i Portugal er tilsyneladende muligt, også som to udlændinge, da der her står at man skal fremvise ENTEN pas ELLER opholdstilladelse - dog naturligvis også bevis for at være ugift.
https://eportugal.gov.pt/en/servicos/in ... -casamento
De hjælper jo så dog ikke på at hun har over-stay, og dermed opholder sig ulovligt i Schengen, og derfor ikke kan tage med til DK og der ansøge om opholdstilladelse som familiesammenført (fs). Hun kan søge fra Portugal, men udlændinge SKAL have være minimum ét døgn i DK for at kunne søge om fs, så hun skal gennem en længere proces med at søge, blive afvist, og så søge om national visum på det grundlag at hendes fs blev afvist pga. at hun ikke har besøgt DK før. Først hvis/når det bevilges, vil hun kunne komme til DK.

2. Hun kan på en eller anden måde (bankkonto og job) få opholdstilladelse eller anden status i Portugal, hvilket så indenfor en overkommelig periode vil kunne give hende mulighed for at komme til DK osv.

* Hvis hun kan lovliggøre sit ophold i Portugal, skulle hun kunne rejse i Schengen og dermed til DK.

3. Vi skal bo sammen i et andet EU/ Schengen land i x antal mdr. for så derefter sammen at kunne tage til DK osv.

* Ja, hvis I først/under opholdet bliver viet. Hvis du kan blive grænsegænger/arbejde i værtslandet, kan din ægtefælle rejse sammen med dig til dit hjem i et andet EU-land, og der søge om EU-opholdskort.

4. Hun rejser tilbage til Brasilien og efter x antal mdr. søger nyt Schengen turistvisum til DK osv.

* Ja, også muligt. MEN da hun har haft et over-stay, får hun højst sandsynligt 5 års visumkarantæne …
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar