Hjælp til at forstå regler og processen ved familiesammenføring til Sverige efter EU-regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kolkata86
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21.07.2023 20:05:19

Hjælp til at forstå regler og processen ved familiesammenføring til Sverige efter EU-regler

Indlæg af Kolkata86 » 23.07.2023 21:15:38

Hej allesammen,

Jeg skriver i håb om at få lidt vejledning og blive bekræftet i om jeg har forstået reglerne korrekt.

Min forlovede som er fra Indien og jeg som er dansk statsborger, skal giftes om en uge. Vi bor p.t. i Indien og vil gerne flytte til Sverige efter vi er blevet gift, hvor vi ønsker at blive boende permanent.

Vi vil foretrække at forblive sammen og derfor at rejse sammen fra Indien til Sverige. Kan dette være en dårlig idé? Som jeg har forstået, kunne jeg sende hende en visum invitation hvis jeg allerede havde registreret bopøl i Sverige, som ikke kan blive afvist, men jeg har også læst at vi godt må ankomme sammen.


Reglerne/processen som jeg har forstået det forløber således:


1 - Vi finder lejebolig - dette vil jeg forsøge at gøre fra Indien, så vi har et sted at bo når vi ankommer til Sverige.

2 - Vi flyver til sverige sammen.
  • Spørgsmål 1: Er hun her nødt til at ankomme på et turistvisum, samt være i besiddelse af en returbillet?
  • Spørgsmål 2: Hvad gør vi hvis immigrationsmyndigheder spørger om hendes plan i Sverige? Kan vi her være ærlige og sige at vi vil søge om familiesammenføring eller skal vi her holde os til en historie om at vi blot er på besøg?
  • Spørgsmål 3: Er der chance for at hendes turist visum ikke bliver godkendt? Skal vi ansøge om et andet slags visa?
3 - Efter ankomst til Sverige, registrerer jeg min adresse på Skatteverket og ansøger om svensk CPR nummer.

4 - Når dette er modtaget, kan vi ansøge om opholdstilladelse til min kone via EU reglerne for familiesammenføring på migrationsverket. I samme øjeblik vi har ansøgt, vil hun lovligt opholde sig i Sverige indtil sagen er behandlet hvorefter hun vil blive tildelt opholdstilladelse.

5 - Efter vi har ansøgt efter EU reglerne, ansøger vi om opholdstilladelse efter svenske regler, fordi der her er mulighed for at få permanent opholdstilladelse efter 2 år fremfor 5 år via EU.


Er der nogen som kan bekræfte hvorvidt jeg har forstået reglerne korrekt, eller fortælle hvad jeg har misforstået? Er der noget jeg har overset eller andet jeg skal være opmærksom på? Griber jeg det rigtigt an, eller skal vi gøre tingene på en anden måde?

På forhånd mange tak for alle svar.

mhg
Indlæg: 300
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Hjælp til at forstå regler og processen ved familiesammenføring til Sverige efter EU-regler

Indlæg af mhg » 24.07.2023 15:03:14

Ved du om det er let for indiske statsborgere at få visum til Schengen?

Hvis du får dig tilmeldt i Sverige, vil det lette visumansøgningsprocessen, da du så har en RET til at få din ægtefælle på besøg, det er billigere, og det er hurtigere (2-3 uger). Hun vil stadig skulle have en rejsesygeforsikring, en som kan forlænges indtil hun kan komme i Försäkringskassan som familiesammenført.

I kan så søge om opholdskort til din ægtefælle, når I begge er ankommet. Det vil koste dig en returbillet ekstra, og din ægtefælle skal have en returbillet eller en til den billigste destination uden for EU/Schengen, hvor hun kan rejse til uden visum/hvor det er let at få visum til. Så vidt jeg kan se, skal hun have visum til England, det koster 100 pund, men der er få lande tæt på Sverige, hvor hun ikke skal have visum til. Muligvis kan hun få et e-visum til Tyrkiet for ca. 50 USD.

Det er ikke en billig løsning, men kan være den sikreste.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Kolkata86
Indlæg: 7
Tilmeldt: 21.07.2023 20:05:19

Re: Hjælp til at forstå regler og processen ved familiesammenføring til Sverige efter EU-regler

Indlæg af Kolkata86 » 24.07.2023 18:35:03

Hej mhg,

Tak for svaret.

Det er mit indtryk at det er OK nemt for indere at få visa til Schengen såfremt de kan fremvise returbillet, vise at de har 50 euro per dag, samt bevise at de har booket hotel eller anden accommodation til perioden. Ting som kan stå i vejen for dette er at hun ikke arbejder p.t. Jeg ville selvfølgelige foretrække hvis det kunne undgås at skulle spilde penge på alt muligt ekstra samt at skulle føle mig som en kriminel ved at ankomme på et turist visum.

Jeg har nu læst mig til via de 2 nedenstående links, at man kan ansøge om Schengen visa via reglerne for fri mobilitet i EU, hvis man har til formål at gøre brug af denne ret at bosætte sig i et EU land. For mig lader det til at dette visa kan tildeles uden at jeg faktisk er nødt til at have bosat mig i Sverige først, hvis blot jeg kan vise at dette er min intention, hvorfor vi burde kunne rejse sammen til Sverige. Tror du ikke det er korrekt forstået?

- https://www.swedenabroad.se/en/about-sw ... y-members/

- https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans ... A39D021866

mhg
Indlæg: 300
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Hjælp til at forstå regler og processen ved familiesammenføring til Sverige efter EU-regler

Indlæg af mhg » 26.07.2023 08:34:38

I forhold til DK er jeg sikker, men jeg kunne ikke finde det rigtige på migrationsverket, derfor ville jeg ikke sige at det kunne I prøve.

Det gælder stadig, at din ægtefælle for nemheds og sikkerheds skyld skal tegne en rejsesygeforsikring som kan forlænges, hvis det behøves.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar