KONTANTHJÆLP - bortfald af opholdsgrundlag????

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SS001
Indlæg: 1
Tilmeldt: 30.09.2018 13:22:34

KONTANTHJÆLP - bortfald af opholdsgrundlag????

Indlæg af SS001 » 30.09.2018 13:33:14

Hej alle sammen,

Min mand fik opholdstilladelse efter EU reglerne i 2015 i 5 år, således at den udløber 2020.

Jeg undersøgte på internettet for en sikkerhedsskyld de krav, som han skal opfylde når vi skal ansøge om forlængelse.

Til min store overraskelse, kunne jeg se at der er krav om at han/ eller jeg ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven - DETTE VIDSTE VI IKKE FØR. Han har i en samlet periode modtaget kontanthjælp ialt ca.6-7 måneder, mens jeg har været på SU + studiejob (udbetalt ca.4500 kr. efter skat). Hans kontanthjælp blev hver måned reguleret ift. min lønseddel.
Er der noget vi kan gøre NU?????

Jeg er meget nervøst for om vi kan opfylde kravene for forlængelse.
PS. er det rigtigt, at man skal anvende FA3, når man skal søge om forlængelse af opholdstilladelse - altså den samme om dem der har søgt familiesammenføring efter danske regler

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe

Abena
Indlæg: 35
Tilmeldt: 07.01.2016 02:25:09

Re: KONTANTHJÆLP - bortfald af opholdsgrundlag????

Indlæg af Abena » 18.01.2019 20:30:20

Det er helt sikkert et problem. Få fat i en advokat med speciale i udlændingeret.

Jeg synes jeg har hørt noget om tilbagebetaling, men det er jeg meget usikker på.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: KONTANTHJÆLP - bortfald af opholdsgrundlag????

Indlæg af mh1 » 19.01.2019 10:57:44

Man kan som EU-borger eller ægtefælle til en EU-borger miste opholdsretten, hhv den afledte opholdsret, såfremt man bliver en ‘urimelig byrde’. Dette kan bl.a. være hvis man modtager kontanthjælp og intet gør for at forsørge sig selv.

Om man er blevet en urimelig byrde eller ej er et vurderingsspørgsmål, dvs man er ikke uden videre en urimelig byrde, fordi man har modtaget kontanthjælp:

“DOM AF 15.9.2015 – SAG C-67/14 ALIMANOVIC
(16) Så længe personer med opholdsret ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, bør de ikke udsendes, og udsendelse bør derfor ikke være en automatisk følge af, at vedkommende benytter det sociale system. Værtsmedlemsstaten bør undersøge, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, og tage hensyn til opholdets varighed, unionsborgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte for at fastslå, om vedkommende er blevet en urimelig byrde for dens sociale system, så der må træffes foranstaltninger til udsendelse. Der bør under ingen omstændigheder træffes udsendelsesforanstaltninger vedrørende arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdssøgende, således som disse er defineret af Domstolen, medmindre det sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.”

Se også https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=164179

I kan fsv ikke gøre andet end at ansøge, vedlægge de krævede oplysninger, og vente på svar. Det er muligt, I vil blive afkrævet yderligere oplysninger, men som du fremlægger situationen, vil jeg ikke mene, I har udgjort en urimelig byrde.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar