Spansk statsborger: Urimelig byrde ift. Serviceloven (krisecenter/herberg)

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SigneLassen
Indlæg: 77
Tilmeldt: 18.02.2015 15:11:40

Spansk statsborger: Urimelig byrde ift. Serviceloven (krisecenter/herberg)

Indlæg af SigneLassen » 24.08.2018 13:55:35

Kære jer alle!

Jeg håber, at nogen af jer har noget praksiskendskab ift. fortolkningen af "urimelig byrde".

Jeg kender en spansk kvinde med to børn. Hun er blevet registreret som arbejdstager i januar 2018, men har reelt aldrig kommet op på de 10-12 timer om ugen, da hendes yngste barn på 3 år ikke er blevet registreret, og hun derfor skal passe sit barn 24/7. Hendes ældste barn på 6 år går i skole, men også uden registrering. Årsagen til manglende registrering har været, at hun fortsat er gift med sin mand i Marokko (hun er tidligere marokkansk), og de først for 2-3 måneder siden har fået papirer på, at han underskriver, at hun må tage børnene med og bosætte sig i DK inkl. de nødvendige stempler. Det er to måneder siden, at dette er indleveret til Statsforvaltningen, og det er stadig usikkert, om de validerer dokumenterne fra faren.

Ikke desto har kvinden pt. ikke noget arbejde pga. manglende børnepasning, og hun har reelt været i Danmark siden august 2017. Hun er sådan set aktivt jobsøgende og har fået flere jobtilbud, men har ikke kunnet passe noget af det fuldt ud pga. den yngste datter. Hun har pt. et par timer om ugen som avisbud.

Jeg har penge nok på kontoen og på min løncheck, og jeg ønsker derfor at skrive under på, at jeg overtager forsørgelsen af hende, så hun bliver med tilstrækkelige midler.

Kvinden er ikke desto mindre hjemløs, da hun ikke har nogen penge til husleje. Hun har boet rundt omkring på sofaer i et år - udover i to måneder i foråret, hvor hun var indskrevet på et krisecenter efter §109 i Serviceloven.

Så kommer mit spørgsmål:
Hvornår er man en urimelig byrde? Og gør det nogen forskel, om man bliver forsørget/har tilstrækkelige midler eller er arbejdstager?

Jeg har ringet til Statsforvaltningen, og de har oplyst, at hun vil få ophævet sit opholdsgrundlag med det samme, hvis jeg er forsørger, og hun søger ind på et krisecenter.
Så har jeg googlet diverse vejledninger, og jeg kan ikke finde andet, end at det er en konkret vurdering hver gang - og at der ikke er nogen forskel, om hvilket opholdsgrundlag man har. Altså at det ikke er bedre i den her sammenhæng at være arbejdstager end at være med tilstrækkelige midler.

"Opholdsdirektivets artikel 14, stk. 3, fastlægger desuden, at unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer. Bestemmelsen antages at være anvendelig over for alle unionsborgere med lovligt ophold efter artikel 6 eller artikel 7 (ophold i mere end tre måneder), idet den ikke henviser til en specifik persongruppe. Medlemsstaten er således forpligtet til at foretage en tilbundsgående prøvelse af EU- statsborgerens forhold, herunder inddrage karakteren og varigheden af den ydede hjælp i forhold til opholdets karakter."
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... 062011.pdf

Jeg har i andre sammenhænge med hjemløse hørt om, at man kommer "for Statsforvaltningen", når man har boet på et §110-tilbud jf. Serviceloven i 6 måneder, da man så må anses at være en tilstrækkelig urimelig byrde og får en udvisningsdom.

Jeg har dog aldrig set det på papir, og jeg kan heller ikke finde noget om det.


Så spørgsmålet er: Skal vi helt undlade at søge krisecenter til hende og dermed reelt tag over hovedet og lidt mere stabilitet for børnene, fordi hun risikerer at blive udvist?
Hendes historik er, at hun har levet under mere kummerlige forhold i 10 år i Spanien, og hun er godt vant til at blive forsørget af kirkelige organisationer og få dårlige, sorte hushjælpsjob, og uden at hun ser nogen fremtidsmuligheder for sine børn. Hun tror på, at hun kan finde et reelt arbejde, og hun er meget ihærdig, og hendes børn er søde og den ældste er god i skolen, så hun forlader ikke Danmark uden videre - så henvisningen til, at hun kan tage tilbage til Spanien, den har jeg prøvet på hende - og alle andre - og det sker der ikke noget med. Hun må leve, som hun vil, men jeg har ondt af børnene, og vil gerne hjælpe hende med at få hendes praktiske situation løst.

Et andet spørgsmål er:
Jeg er blevet familiesammenført med min mand via EU-reglerne - jeg arbejdede i Sverige, og vi flyttede sammen til Danmark juli 2016, og han fik opholdskort januar 2017.
Jeg tjener 30.000 kr. om måneden og har en opsparing på omkring 170.000 kr. Min mand afsluttede sin kandidat i juni og fik indtil da løn fra studiejob og SU. Han har været på dagpenge i juni og august, da han i foråret fik en arbejdskontrakt med start 1. september 2018. Han kommer til at tjene 34.000 kr.
Ovenstående vil jeg vedlægge som dokumentation til forsørgelse. Jeg går ud fra, at minimum er integrationsydelse, hvilket svarer til 12.500 kr. som enlig forsørger + mig selv og min mand. Selvom hun får den reelle kontanthjælp, og dermed ville kunne få 16.000 kr. i kontanthjælp for danskere/EU-arbejdstagere, jeg får 10.000 i kontanthjælp som ægtefælle, og min mand ligeledes, så overstiger vores løn og opsparing alt rigeligt det samlede minimumslevegrundlag.

Jeg har dog stadig en lille usikkerhed i maven om, om det har nogen betydning for min mands opholdsret? Selvom jeg ikke kan se nogen som helst sammenhæng mellem dem to ting. Da min mand jo ikke er nogen urimelig byrde for sin egen tilværelse i Danmark, og ingen af os vil jo søge kontanthjælp eller andet.
Men jeg er jo "kendt" i Statsforvaltningen og skriver mit eget navn på. Kan nogen af- eller bekræfte min usikkerhed?

På forhånd tusind tak for hjælpen! Og undskyld for ikke et helt sædvanligt spørgsmål, men jeg håber, at det her forum måske kan være lidt til hjælp.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spansk statsborger: Urimelig byrde ift. Serviceloven (krisecenter/herberg)

Indlæg af mh1 » 26.08.2018 20:28:09

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dig rigtigt.

Er dette hvad du mener: du er dansk, fik din mand med til DK på EU-regler, fordi du arbejdede i Sverige en periode.

Du tjener nu 30.000/md, din mand har fået dimmitendsats fra a-kassen, men er lige om lidt i job.

Hvad mener du med kontanthjælp?

Er det at du vil påtage dig at betale denne fremmede person et beløb svarende til kontanthjælp?

Og du bekymrer dig derfor for, om din mands opholdskort vil komme i fare, fordi du forærer en vildtfremmed et beløb svarende til kontanthjælp (med andre ord: pålægger dig selv forsørgelsespligten for tre vildtfremmede personer i en ikke nærmere afgrænset periode)?

Næppe.

Men kvinden vil skulle betale skat af denne pengegave, dvs. indkomstskat. Beløbet skal naturligvis deklareres, da hun ellers vil have et forklaringsproblem mht. hvor pengene stammer fra. Uden forklaring vil pengene være at anse for sorte, dvs. ulovlig indkomst. Ulovlig indkomst fører til udvisning og evt. indrejseforbud.

Når denne person er blevet vænnet til at andre forsørger hende og hendes børn, eller forsørge sig ved ulovligt arbejde, vil hun næppe ændre adfærd fordi du træder til og gør det muligt for hende at fortsætte.

Hvad mener din mand i øvrigt om dine planer om at forære mere end halvdelen af din løn væk?
mh
Rådgiver for ÆUG

SigneLassen
Indlæg: 77
Tilmeldt: 18.02.2015 15:11:40

Re: Spansk statsborger: Urimelig byrde ift. Serviceloven (krisecenter/herberg)

Indlæg af SigneLassen » 29.08.2018 14:16:24

Hej mh

Jeg skriver under på, at jeg vil forsørge hende, og at hun dermed ikke vil lægge til last for samfundet og ikke kan søge kontanthjælp.

Det drejer sig om, at hendes yngste datter kan få et CPR-nummer, så kvinden kan begynde at arbejde. Hun kan pt. hverken arbejde hvidt eller sort, da hun ikke kan få børnepasning. Så jo, det vil gøre en forskel.

Og så skal Statsforvaltningen vel ikke se nogen dokumentation for, at der sker en månedlig pengeoverførsel? Altså hvem skal se den her såkaldte ulovlige indkomst? Jeg påtager mig forsørgelsen, og det tænker jeg, at Statsforvaltningen mener principielt skal tilsvare en integrationsydelse/minimumssats i Danmark. Det er - som jeg har læst det tidligere herinde - ikke det samme som, at det er, hvad personer reelt kan leve for, uden at lægge staten til last. Så derfor står der ingen steder - som jeg har læst det - at jeg skal overføre et beløb svarende til en kontanthjælp, hvis hun lever for mindre. Og det er vel fint at registrere det som indkomstskat, så kan man vel anvende sit bundfradrag i samme kontekst, som hun ikke bruger op?

Jeg fornemmer, at du er meget kritisk over for denne hjælp, til en kvinde og hendes motiver, som du jo i sagens natur ikke kender til.

Men tak for svaret omkring min mands opholdsgrundlag.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spansk statsborger: Urimelig byrde ift. Serviceloven (krisecenter/herberg)

Indlæg af mh1 » 29.08.2018 17:52:07

Jeg kalder ikke din overførsel af penge for ulovlig, jeg siger den skal dokumenteres. Det bør ske ved at du overfører penge til hende via bank. En pengestrøm, som ikke kan spores, vækker mistanke hos myndighederne.

Kvinden skal bo et sted, og der skal hun betale husleje. Hvis hun vil søge daginstitutionsplads, må hun formodentlig nødvendigvis søge friplads, og skal da overfor kommunen dokumentere sin indkomst.

Statsforvaltningen vil se dokumentation for EU-borgerens opholdsgrundlag, så jo, de vil formodentlig se dokumentation for at du overfører penge løbende. EU-borgere skal løbende opfylde betingelserne for ophold, og det betyder at Statsforvaltningen til enhver tid kan udbede sig dokumentation for at de tilstrækkelige midler foreligger, eller lønsedler mv.

https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=9202

På linket kan du se blanketten, du skal skrive under på.

‘Tilstrækkelige midler’er ikke en fast defineret størrelse, men Statsforvaltningen går ud fra at “Midlerne skal som udgangspunkt mindst svare til summen af de ydelser, som du ville kunne modtage efter § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.”
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar