Familiesammenføring med min thailandske hustru i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Jens v
Indlæg: 15
Tilmeldt: 07.09.2017 11:32:25

Familiesammenføring med min thailandske hustru i Sverige

Indlæg af Jens v » 08.08.2018 16:29:21

Kære ÆUG

Jeg har nogen spørgsmål i forbindelse med, at jeg vil opnå familiesammenføring med min Thailandske hustru.

Omstændighederne er som følger:

Vi fik et barn sammen i februar 2018. Han har nu et dansk pas, men jeg kan forstå at spørgsmålet om hans statsborgerskab ikke er endeligt afgjort.

Vi var ikke gift da han blev født, men er efterfølgende blevet det i juli 2018

Hun er 20 år gammel (og jeg er 46, ved ikke om det kan have en betydning), så det er ikke muligt at opnå familiesammenføring i Danmark.

Da jeg bor i København er min plan at flytte til Malmø snarest muligt. Som jeg kan læse mig frem til, skal hun derefter søge om et turistvisa til Sverige når jeg har fundet en lejlighed og har fået flyttet min adresse og tilmeldt mig de forskellige myndigheder hinsidan. Når hun så kommer til Sverige indgiver vi ansøgning om familiesammenføring.

Mens den ansøgning bliver behandlet, burde det være muligt for mig at flytte tilbage til DK, hvis jeg har reelt har boet i Sverige i mindst 3 måneder og dermed gøre brug af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU. Er det rigtigt forstået? Jeg har et godt job, så jeg burde kunne opflyde betingelserne for forsørgelse.

Jeg har dog en andet problem. Jeg har en rigtig god lejelighed i en lille ejendom (under 13 lejemål). Nu boede jeg i Norge i 2017, hvor jeg arbejdede. mens min lejlighed stod tom (jeg havde adresse i Norge). På et tidspunkt kom der er en henvendelse fra Københavns Kommune om at det var et problem den stod tom. Jeg forklarede jeg arbejdede i Norge og fik dispensation, da jeg kun var væk ca. 11 måneder.

Skal jeg tage chancen og lade den stå tom eller skal jeg tage kampen med min udlejer, der måske vil modsætte sig udlejning? Kan det senere give problemer i forhold til om jeg reelt har boet i Sverige?

Nu bliver det måske lidt teknisk i forhold til reglerne om lejelejligheder, men kunne det være en ide at forsøge at bytte den hvor man måske kunne aftale senere overtagelse af den lejlighed jeg bytter mig frem til?

mh
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring med min thailandske hustru i Sverige

Indlæg af mh » 08.08.2018 22:02:56

Dit barn ER dansk statsborger, uden al tvivl. Men et dansk barn, som er født udenfor Danmark skal søge om at bevare det danske statsborgerskab, inden det fylder 22. Det gælder, selvom barnet flyttede til DK da det var 5 minutter gammelt, og ikke har forladt DK siden.

Mht Sverige, så ja, du skal blot have haft reelt ophold i mindst 3 mdr. for at kunne bruge EU-reglerne. Din kone bør senest komme til Sverige 2-4 uger, før du flytter retur, og hun skal nå at søge om svensk opholdskort, og huske at få kvittering for det.

Du bør helt bestemt udleje, eller gøre et reelt forsøg på at udleje din lejlighed, især hvis du arbejder i DK og pendler. Du må se om ikke din udlejer vil gå med til en kortvarig fremleje. Du kan forsøge at annoncere efter et bytte over Sundet, der er jo også svenskere, som har behov for at bruge EU-reglerne.
mh

Besvar