Tilskud til pasning af eget barn

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 17.05.2018 23:38:57

Jeg er dansker, har arbejdet et par år i Spanien, hvor jeg fandt sammen med en spanier. Jeg flyttede hjem til DK i 2016, fik et barn med min spanske kæreste i 2017, og har rejst en del frem og tilbage. Vores drøm er at bo sammen. Han er som sagt spansk, men har arbejdet i Andorra i de sidste 20 år, men også en masse gennem årene i Spanien. Han har haft adresse i Andorra siden 2013. Andorra er ikke et EU/EØS-land, selvom det ligger mellem Spanien og Frankrig.
Vi vil som sagt meget gerne bo sammen i Danmark, jeg har en ejerbolig, og er pt på barselsdagpenge. Kommunen jeg bor i, giver "tilskud til pasning af eget barn i hjemmet", men for at få det skal man være EU-borger, der har boet i et EU-land de sidste 7 ud af 8 år. Han kan sige ja til det første, men ikke helt det sidste. Er der nogen her der har oplevet noget tilsvarende? Der har ægtefæller fra Andorra? Der har noget positivt at sige?
Jeg tør ikke flytte til Andorra, nu jeg ser hvilke konsekvenser det kan have at have adresse udenfor EU. Og vi vil så gerne bo og leve sammen og skabe en tryg base for vores barn.

Jeg håber at nogen her kan byde ind med noget, evt hvor vi kan få rådgivning - eller allerhelst lignende historier med et lykkeligt udfald. Tak på forhånd!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af mh1 » 18.05.2018 08:17:48

Hmm, bopælskravet går normalt ud på at man skal have boet i DK de seneste 7 af 8 år, men gælder ikke for EU-/EØS-borgere. Hvilken kommune?
mh
Rådgiver for ÆUG

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af DortheM » 18.05.2018 08:28:31

I har vel ligeså god chance for at få familiesammenføring som alle andre. Men lige det med at passe sit barn med tilskud kan din mand så ikke, når reglerne er som de er. Men du vil jo kunne hvis du ikke har arbejde du skal tilbage til.

Ellers er det nærliggende at I tager ophold i Spanien eller Frankrig i mindst 3 måneder og din mand derefter får ophold i Danmark efter EU reglerne.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af mh1 » 18.05.2018 08:28:49

§ 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren
1) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
2) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og
3) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år.
Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 3, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Det springende punkt er så, om han efter EU-retten vil være berettiget. Men han skal ikke have haft ophold i hverken DK eller andet EU-land i 7 af de seneste 8 år.
mh
Rådgiver for ÆUG

MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 18.05.2018 09:01:30

mh skrev:
18.05.2018 08:17:48
Hmm, bopælskravet går normalt ud på at man skal have boet i DK de seneste 7 af 8 år, men gælder ikke for EU-/EØS-borgere. Hvilken kommune?
Men man skal have haft ophold i et EU-land de seneste 7 ud af 8 år, fik jeg oplyst da jeg ringede til kommunen - Frederiksberg Kommune. Kan det virkelig passe?

MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 18.05.2018 09:06:22

DortheM skrev:
18.05.2018 08:28:31
I har vel ligeså god chance for at få familiesammenføring som alle andre. Men lige det med at passe sit barn med tilskud kan din mand så ikke, når reglerne er som de er. Men du vil jo kunne hvis du ikke har arbejde du skal tilbage til.

Ellers er det nærliggende at I tager ophold i Spanien eller Frankrig i mindst 3 måneder og din mand derefter får ophold i Danmark efter EU reglerne.
Ja til familiesammenføring, men vil det gavne noget hvis han gerne må opholde sig her? Det vil være svært for ham at få et arbejde, han taler ikke dansk endnu, og har en meget speciel uddannelse det er svært at få job indenfor overalt i verden. Også derfor det vil være trist for ham at opgive sit job i Andorra, for at komme her og intet kunne få. Det udelukker også at jeg passer vores barn, jeg er nød til at arbejde for at kunne forsørge os.

Ophold i DK efter EU reglerne, vil det hjælpe noget? Han må jo, med et spansk pas, gerne være her, ikke?

MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 18.05.2018 09:10:46

mh skrev:
18.05.2018 08:28:49
§ 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren
1) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
2) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og
3) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år.
Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 3, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Det springende punkt er så, om han efter EU-retten vil være berettiget. Men han skal ikke have haft ophold i hverken DK eller andet EU-land i 7 af de seneste 8 år.
Ja netop, det mente sagsbehandleren jeg talte med, ikke. Hun ville se en bopælsattest fra Spanien, den har vi fået, og der har han kun haft adresse i Spanien fra han blev født til 2013. Den lejlighed vi boede i sammen i weekenderne i Spanien stod i hans navn, det er 1,5 år mere, men han er altså ikke registreret på adressen, men vi har kontrakten og huslejeoverførslerne. Mon det kan hjælpe noget, selvom det jo ikke giver 7 år?

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af DortheM » 18.05.2018 09:34:09

Havde ikke lige gennemskuet at han er Spanier.

Har du set dette svar fra Manu Sareen på et lignende spørgsmål? http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/f ... 439983.pdf

Jeg bider mærke i at der står
"Dermed vil danske statsborgere og borgere fra de øvrige EU/EØS lande
og Schweiz , der i en årrække har opholdt sig uden for EU/EØS landene
eller Schweiz , herunder f.eks. på Færøerne eller Grønland,
ved flytning her til landet, først vil være berettiget til tilskud til pasning af egne børn, når opholdet
her i landet samlet har en varighed på mindst 7 ud af de seneste 8 år"

Reglen for Andorra må være den samme. Altså at han skal have opholdt 7 ud af de seneste 8 år inden for EU/EØS
.

MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 18.05.2018 11:06:29

DortheM skrev:
18.05.2018 09:34:09
Havde ikke lige gennemskuet at han er Spanier.

Har du set dette svar fra Manu Sareen på et lignende spørgsmål? http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/f ... 439983.pdf

Jeg bider mærke i at der står
"Dermed vil danske statsborgere og borgere fra de øvrige EU/EØS lande
og Schweiz , der i en årrække har opholdt sig uden for EU/EØS landene
eller Schweiz , herunder f.eks. på Færøerne eller Grønland,
ved flytning her til landet, først vil være berettiget til tilskud til pasning af egne børn, når opholdet
her i landet samlet har en varighed på mindst 7 ud af de seneste 8 år"

Reglen for Andorra må være den samme. Altså at han skal have opholdt 7 ud af de seneste 8 år inden for EU/EØS
.
Nej, det svar havde jeg ikke set. Øv. Hvis det er det der gælder, må vi fortsætte som på nuværende vis, med mig der ikke kan have et fuldtidsjob, børnetilskud mm som enlig forsørger og et barn der desværre ikke ser sine ene forælder mere end et par gange om året. Øv!

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af DortheM » 18.05.2018 13:29:10

Jeg synes du ser dig blind på, at der kun er den løsning med at han passer jeres barn.

Det er muligt at finde job i Danmark, selv om man ikke kan sproget. Hvis ikke indenfor hans nuværende erhverv, så indenfor et andet.

MissSunshine
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17.05.2018 23:16:16

Re: Tilskud til pasning af eget barn

Indlæg af MissSunshine » 18.05.2018 17:40:40

Der er ingen af os, der mener at han skal give sit gode, meget nicheprægede job for et ufaglært job i DK. Han vil gøre det for at passe vores barn og om aftenen lære dansk og samtidig holdt sin form ved lige (han er klassisk musiker og skal øve hver aften og weekend for at være på det niveau han er), så han kunne få et job indenfor sit felt med tiden. Dette kan han ikke ved siden af et ufaglært job i dagtimerne, og jeg vil heller ikke kunne være hver aften og weekend alene med vores barn, så er der jo intet der er ændret, og vi kan ligeså godt bo i hvert vores land som nu.

Besvar