Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 07.02.2018 04:34:44

Hej. Jeg er i den heldige situation, at der faktisk er en kvinde som vil giftes med mig. Og vi vil gerne bo og skabe vores tilværelse i Danmark.

Hun er 34 og fra Filipinerne, jeg er Dansker, 51 år gammel. Vi har kendt hindanden i nu ca 3 år. Vores plan var indtil nu at blive gift når hun kommer her i marts, og derefter søge udlændingestyrelsen om familiesammenføring.

Men efter jeg har sat mig mere ind i betingelserne, og de konstante ændringer og stramninger, er jeg nu begyndt at overveje om det måske alligevel ville være klogere at forsøge sig med fremgangsmåden, hvor man flytter til et andet EU land og derefter kan vende tilbage og søge under EU`s regler for fri bevægelighed.

Jeg har sat mig lidt ind i betingelserne for at søge for familliesammenføring hos statsforvaltningen, selv om disse er beskrevet en anelse diffust. Men som udgangspunkt, forstår jeg det sådan, at hvis vi opholder os i et andet EU-land i eksempelvis 6 måneder, vil vi opfylde disse betingelser.

Det jeg søger råd om nu, er omkring forholdende og mulighederne for os, for at finde et andet EU-land som vil give os begge opholdstilladelse. Simpelthen hvilke krav der stilles til min kommende vivs status.

En ideel måde ville være som følger; Hun kommer til marts, vi bliver gift hurtigst muligt, og søger familliesammenføring under udlændingestyrelsen. Dette vil give os pusterum, da sagsbehandlingstiden forventes at være op til 10 mdr., hvor vi så kunne få formaliteter ang. opholdsland i stand. Når vi så kommer hen på efteråret, at flytte til et andet EU-land, og bo der et halvt års tid, for derefter at vende tilbage og søge under EU-regler.

Vil dette være muligt, eller vil den igangværende ansøgning hos udlændingestyrelsen blokere for dette?
Eller er vi tvunget til at vente på en opholdstilladelse fra udlændingestyrelsen, for overhovedet at kunne søge til et andet EU-land, og få opholdstilladelse til min kære, i eksempelvis 6 mdr?
Eller kan det have andre konsekvenser, eksempelvis for den senere ansøgning om familliefammenføring hos statsforvaltningen?

Forudsat at dette kunne lade sig gøre, kunne jeg forestille mig at vi kunne bo i Spanien i den pågældende periode, da jeg kan lidt spansk og derfor tænker at det ville være lidt lettere at finde eventuelt arbejde.
Er Spanien kendt for at være samarbejdsvillig med en sådan opholdstilladelse? Eller det modsatte?
Og hvor lang behandlingstid kunne man påregne?

Har jo flere spørgsmål, men måske det var bedst at få styr på disse spørgsmål først :-)

På forhånd tak og med venlig hilsen

Peter L

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af mh » 07.02.2018 18:10:47

Kravene for at få fs efter EU-reglerne er næsten ens i alle lande. Som udgangspunkt vil en månedlig indkomst svarende til laveste socialhjælp for to personer, eller en opsparing på 12 x den laveste månedlige socialhjælp være tilstrækkeligt hvis man ikke som minimum vil/kan (finde) arbejde 10-12 t/uge til normallønnen. Socialhjælpen i Spanien er ikke høj.

Bolig skal blot være en, man kan blive folkeregistreret i - det kan fx være en etværelses lejlighed eller et værelse i et bofællesskab. Det kan IKKE være en decideret feriebolig.

Opholdet behøver ikke vare længere end 3 måneder.

Det er ganske vist ikke et krav, at din kone har lovligt ophold, for at I kan søge om fs efter EU-regler, MEN at lade tiden gå så hendes visum udløbet vil kunne medføre problemer med at komme ud af DK til et andet EU-land. Der er ALTID paskontrol i lufthavnene, lejlighedsvis ved de grænser man kan krydse i bil, tog og bus og på færger. Uden gyldigt Schengenvisum vil hun ikke få lov at boarde et fly/krydse grænsen.

Det vil derfor være bedst at forberede flytningen til fx Spanien så den kan finde sted indenfor visummets gyldighedsperiode.

Der er flere, som har brugt Spanien - det er dog et noget tungt bureaukrati, de holder sig, men det er helt sikkert et stort plus at kunne sproget.

Prøv at bruge søgefunktionen oppe til højre på siden, og søg på 'Spanien' - og besøg evt. forummet 'Udvandrerne' (egen hjemmeside, er vist også på facebook), hvor du kan finde oplysninger om at bosætte sig i Spanien. I heldigste fald også annoncer efter dansktalende arbejdskraft.
mh

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 08.02.2018 15:17:35

Mange tak for hurtig og imponerende kompetent besvarelse :-)

Jeg har studeret lidt på det foreslåede. Er blevet en del klogere nu. Men der er et par ting jeg ikke helt kan finde svarene på.
Det var udvandrerne.dk du mente, tror jeg?

Jeg kan godt se idéen i at foretage den fysiske rejse mens min kære stadig har visum. Men nu er det sådan, at jeg gerne vil være i DK over sommeren. Og hendes visum udløber i starten af juni.

Hvis vi nu forestiller os at vi vil tage til et andet EU-land i maj, hvordan er så betingelserne når hendes visum udløber?

Hvis det er muligt, vil vi forsøge at få formaliteterne med ansøgning om opholdstilladelse i stand på forhånd. Så vi på den måde måske kan få opholdskort rimeligt hurtigt efter ankomst.

Giver opholdskortet som vi får i eksempelvis Spanien, os begge ret til at tage tilbage og opholde os i Danmark i et par måneder, for derefter at vende tilbage til Spanien, og opfylde de krævede betingelser for senere at søge familliesammenføring under EU-regler? Eller er der restriktioner på hvor og hvor længe man må opholde sig i andre lande på et sådant opholdskort?

skaanebo
Indlæg: 11559
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af skaanebo » 08.02.2018 15:20:12

Manmå opholde sig i et andet Schengenland i op til 90 dage med et opholdskort.

Men vær obs på at det nok ikke når at blive udstedt, førend den danske sommer er ovre, hvis I flytter til maj. Myndighedernemå være op til 6 måneder om at udstede et opholdskort.

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 08.02.2018 16:58:28

D.v.s. at i tiden efter hendes visum er udløbet, og indtil et opholdskort er udstedt i det EU-land der søges familliesammenføring i, må hun ikke opholde sig i andre EU-lande, eksempelvis Danmark. Er det korrekt forstået?

Er der nogen måder at omgå dette, kunne der eksempelvis være lempeligere regler i Sverige eller et andet land?

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af mh » 08.02.2018 19:07:04

Jeg ved ikke, hvor hurtig Spanien er til at udstede opholdskort, men Hamborg var kun 3-4 uger om at ordne det. Flensborg er vistnok stadig noget trægere. Hvis det alligevel ikke er meningen at blive i sydens sol, kunne du overveje om du kunne finde et job i DK tæt ved den tyske grænse, bo i Tyskland og pendle til job? Eller finde et job i Tyskland, hvor de gerne vil have dansktalende.
mh

skaanebo
Indlæg: 11559
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af skaanebo » 08.02.2018 19:29:22

Peter L skrev:
08.02.2018 16:58:28
D.v.s. at i tiden efter hendes visum er udløbet, og indtil et opholdskort er udstedt i det EU-land der søges familliesammenføring i, må hun ikke opholde sig i andre EU-lande, eksempelvis Danmark. Er det korrekt forstået?

Er der nogen måder at omgå dette, kunne der eksempelvis være lempeligere regler i Sverige eller et andet land?
Nej, hvis hun ikke har et gyldigt visum eller opholdskort, kan hun ikke krydse nogen grænse inden for Schengenområdet. Og fx Sverige har grænsekontrol, så det vil være helt umuligt.

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 08.02.2018 21:15:27

Sydens sol var bestemt en del af grunden til at jeg overvejede Spanien :-) Men hvad med en kombi-model. Var det muligt i forvejen at søge om ophold i Tyskland, for derefter at søge videre til Spanien. På den måde kunne vi måske få det omtalte opholdskort hurtigt, så vi kunne tilbringe sommeren i DK, og efterfølgende søge til Spanien og tilbringe vinteren der.
Er der ting som ville gøre denne model problematisk?

skaanebo
Indlæg: 11559
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af skaanebo » 08.02.2018 23:58:10

I kan ikke søge om forhåndsgodkendelse til Tyskland. Men I kan flytte og så søge om opholdskort. Flenborg er så en dårlig ide, da de er kendt for at være omstændelige. Og når tysk opholdskort er udstedt, kan I så tage videre til DK.

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af mh » 09.02.2018 10:11:00

Som nævnt var min oplevelse at Hamborg arbejder hurtigt. Jeg får førtidspension, og pensionsmeddelelse på engelsk var bevis nok for 'tilstrækkelige midler'. En arbejdskontrakt på min. 12 timer til normalløn (kan godt være mindsteløn) vil formodentlig også være nok.

Hvis du kan finde et job i eller i nærheden af Hamborg til maj, vil I godt kunne nå at få opholdskort til din kone inden sommeren er ovre, og med det kort i hånden kan hun frit rejse indenfor EU, og opholde sig i et andet EU-land op til 90 dage. Efter tre måneder kan I flytte teltpælene til DK, evt. efter at have søgt forhåndsgodkendelse. Når hun har et dansk opholdskort er der ikke noget i vejen for at tilbringe op til 90 dage i Spanien eller andet varmere EU-land om vinteren.

I den tre måneders periode skal du opholde dig, dvs. overnatte i Tyskland mindst 4 ud af hver 7 dage, for at det godkendes som 'reelt ophold'.
mh

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 09.02.2018 18:00:39

Ud fra jeres forslag oginfo synes jeg det lyder som om at ideen med at søge opholdstilladelse i Tyskland, måske er bedste løsning.

Hvilke krav stilles der til "bopæl" når man søger i første omgang? Skal man have en fast adresse allerede inden ansøgning, eller kunne man godt søge fra eksempelvis en campingplads?

Jeg har en opsparing som jo var beregnet til det her Depositum når man søger under sammenføring under udlændingestyrelsen. Er der specifikke krav til hvor meget man skal råde over hvis man skal søge som havende "tilstrækkelige midler"?

skaanebo
Indlæg: 11559
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af skaanebo » 09.02.2018 19:36:06

Duskal have til hensigt at bo der permanent, så det er hul i hovedet at bo på hotel, Airbnb eller på campingplads

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af mh » 10.02.2018 10:50:42

Det er relativt nemt at finde tidsbegrænsede, møblerede lejemål til en rimelig husleje, hvor man kan blive registreret på adressen. Efter EU-reglerne er der ikke noget krav til boligens størrelse, så en etværelses vil være OK. En campingplads kun, hvis den er helårs, og man kan få adresse der.

Den såkaldte Harz IV (tyske socialhjælp) er i 2018 416 €/md pr. person, så du skal have 2 x 12 x det beløb som opsparing, hvis du ingen indtægt har.

Husk, at hvis du er i a-kasse kan du søge om at få dagpenge med i op til tre måneder. I givet fald skal du så 'kun' have 2 x 9 x 416 € i opsparing.

Bolig kan du fx søge på https://www.immobilienscout24.de - søg på ’Mieten’ og ’Wohnen auf Zeit’ + fx Hamborg, eller hvor du kunne tænke dig at bo.
mh

Peter L
Indlæg: 14
Tilmeldt: 20.08.2017 06:39:08

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af Peter L » 12.02.2018 03:48:35

Jeg tror jeg nu har et fornuftigt overblik over vores muligheder. Jeg er dog ikke helt sikker på hvad der sker når de 90 dage man får på et opholdskort udløber. Så skal man bare søge igen?

Vi har egentligt ikke særlig interesse i at opholde os så meget i Tyskland, det var jo en måde at få forlænget Schengen visa, så vi kan være en del af tiden i sommeren i Danmark. Derefter kunne vi så flytte teltpæle igen og tage et 3 måneders ophold i (måske) Spanien. Der er heller ikke nogen problemer med at "skifte land" på denne måde, er det korrekt?

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Benytte EU regler frem for at blive sidestillet med asylsøgere

Indlæg af mh » 12.02.2018 08:21:37

DU kan opholde dig i Tyskland lige så længe du har lyst til, sålænge du forsørger dig selv. Din ægtefælle får et opholdskort, som gælder mindst 2 år (er forekommet nogle steder) eller 5 år (fik min mand).

Det gælder så dog kun så længe i bor i Tyskland, hvis I flytter til andet EU-land, herunder DK, skal der påny søges om opholdskort, men dette vil også være et 5-årigt. Når de fem år er gået, beder hun om at få et permanent kort (som dog ikke er mere permanent end at det kun gælder til udstedelseslandet).

Med opholdskort i den ene hånd og pas i den anden, kan hun rejse lige så frit indenfor EU som du kan.
mh

Besvar