Familiesamføring

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
www.bienvenido.dk
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.08.2007 16:36:09
Geografisk sted: Malmø, Sverige
Kontakt:

Familiesamføring

Indlæg af www.bienvenido.dk » 05.08.2008 19:07:41

Hejsa!

Er der nogen som ved hvilken regler som gælder for mig som dansker når jeg vil have min colombianske kæreste op til mig?

Hun har et midlertidlig arbejdstilladelse i spanien og jeg bor i Malmø.

Jeg har fast fuldtids arbejde samt egen lejlighed.

Mvh
Torben

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 05.08.2008 21:03:15

Du kan uden videre få familiesammenføring med din kæreste i Sverige efter de nationale svenske regler, og du kan formentlig også vælge i stedet at søge efter EU-reglerne.

Jeg er ikke klar over, præcist hvordan Sverige hidtil har tolket disse, men efter den seneste dom fra EF-domstolen er det i hvert fald fastslået, at man også kan søge efter EU-reglerne, selvom man først er blevet gift efter, at man flyttede til et andet EU-land. Har de svenske myndigheder hidtil haft en anden tolkning, så bliver de nu - i lighed med de danske eller de irske - nødt til at rette ind og ændre deres praksis.

Hvis du søger efter de nationale svenske regler, så kan sagsbehandlingen tage op til et helt år, og din kæreste må ikke rejse ind i Sverige, medens sagen behandles. Hvis hendes nuværende arbejdstilladelse i Spanien udløber, skal hun rejse tilbage til sit hjemland og vente på, at de svenske myndigheder når frem til jeres sag i deres papirdynger.

Søger du efter EU-reglerne, går det en del hurtigere, og din kæreste må være sammen med dig i Sverige, medens sagen behandles. Til gengæld får hun ikke de samme rettigheder, som hun gør, hvis I har søgt efter de nationale svenske regler. Der er derfor fordele og ulemper ved at søge efter begge regelsæt.

Der er skrevet en del om disse ting i gamle indlæg, så prøv at bladre lidt tilbage og læs nogle af dem.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 05.08.2008 21:35:23

Det er korrekt, at man ikke må indrejse til Sverige på et turistvisum, hvis man har til hensigt at bosætte sig i landet - og derfor vil ansøgning om visum blive afslået, hvis man forinden har ansøgt om opholdstilladelse efter de nationale svenske regler.

MEN når din kæreste i forvejen opholder sig i Spanien og har opholdstilladelse der, må din kæreste naturligvis benytte sig af det til at rejse frit rundt inden for Schengen i op til 3 måneder for hvert halve år, herunder også tage på besøg af op til 3 måneder i Sverige.

I skal blot være opmærksom på, at hvis I søger efter de nationale svenske regler, skal ansøgningen indgives på det svenske ambassade i Madrid, ligesom det er her, at opholdstilladelsen hentes, når den tid kommer - i øvrigt har myndighederne oppet sig gevaldigt, så det nu normalt kun tager 6 måneder at søge efter de nationale svenske regler - en anden fordel ved de nationale svenske regler er i øvrigt også, at I ikke behøver at gifte jer, men blot kan have til hensigt at bo sammen.

www.bienvenido.dk
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.08.2007 16:36:09
Geografisk sted: Malmø, Sverige
Kontakt:

Indlæg af www.bienvenido.dk » 06.08.2008 16:13:41

Hej fundiver199!

Mange tak for dit svar. Jeg er helt forvirret over Sveriges Nationale Regler og EU Reglerne.

Hvilken rettigheder har hun hvis vi søger under Sveriges Nationale Regler? Og hvilken rettigheder har hun hvis vi søger under de andre regler?

Sveriges Nationale Regler har en sagsbehandling tid på op til 1 år, er det så ikke bedre at søge under EU Regnerne?

www.bienvenido.dk
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.08.2007 16:36:09
Geografisk sted: Malmø, Sverige
Kontakt:

Indlæg af www.bienvenido.dk » 06.08.2008 16:25:57

Hej skaanebo!

Mange tak for svaret. Ang. hendes spanske opholdstilladelse er ikke pernement men et midlertidlig et, hun kan dog forlænge det den dag det udløber.

Hvilken regler ville du søge under? De nationale svenske regler virker lidt mere forvirende, da man ikke må indrejse på et turistvisum.

Hun vil komme op til mig på ferie i næste mdr. men kun i 3 uger, så dvs. vi kan ikke søge noget der?

Jeg er klar over at hun kan frit rejse rund i Schengen på sit spanske midlertidlig opholdstilladelse men hvad hjælper det, hvis vi ikke kan søge alligevel :-(

Og hvis vi bruger EU reglerne kan hun så bare komme herop på et turistvisum og hvor vi så kan søge? Og skal vi i såfald være gift først? Hvis ja, hvor skal man giftes henne? Spanien eller Sverige. Hun er desuden fra Colombia.

Mvh
Torben

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2008 16:38:32

De nationale svenske regler giver stort set ikke-EU borgeren alle de samme rettigheder, som en svensk statsborger har, allerede fra første dag i landet. Altså f.eks. ret til at modtage bistandshjælp, uddannelsesstøtte m.m. Man kan også afhængig af en konkret vurdering fra de svenske myndigheder være heldig at få en permanent opholdstilladelse med det samme. Det vil typisk være tilfældet, hvis den svenske referenceperson (den, der bor i Sverige) har et godt og vellønnet fast arbejde, og ægteskabet / samlivet har bestået i lang tid, inden man søger.

EU-reglerne indebærer grundlæggende, at parret skal være 100% selvforsørgende hele tiden.

Jeg er ikke klar over alle detaljer omkring, hvordan man er stillet i Sverige efter de to forskellige regelsæt, men ovenstående er hovedtrækkene. Prøv selv at søge yderligere information i de gamle indlæg her i forum samt på de svenske myndigheders hjemmesider.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 06.08.2008 17:09:30

Hej Torben!

Søger man efter Sveriges nationale regler er man på alle måder bedre socialt sikret, ligesom man opnår hurtigere permanent opholdstilladelse - det får man efter 2 år ved et nyetableret forhold og ikke efter 5 år som ved EU-reglerne.

Eneste fordel ved EU-reglerne er, at man kan indgive ansøgningen, mens man opholder sig i Sverige og vente på afgørelsen der (ansøgning indgives til nærmeste afdeling af Migrationsverket). Ved de nationale regler skal ansøgningen indgives i hjemlandet eller der, hvor man har fast bopæl og opholdstilladelse - altså i din kærestes tilfælde ved ambassaden i Madrid.

Desuden skal man ved EU-reglerne være gift eller kunne bevise, at man har boet sammen i mindst 18 måneder forinden (hvor I gifter jer henne er underordnet) - Der er ingen sådanne krav ved de nationale regler.

Men eftersom din kæreste jo allerede har opholdstilladelse i Spanien, kan hun jo besøge dig i op til 3 måneder, og da sagsbehandlingstiden ved de nationale regler normalt kun er 6 måneder, er det dermed reelt kun 3 måneder I må leve adskilt, hvis I vælger den løsning. Vær blot opmærksom på, at hun vil blive kaldt til interview på ambassaden i Madrid ca. en måned efter, at ansøgningen er indgivet, og derfor skal være hjemme for at læse sin post (eller have en anden til at gøre det for sig).

www.bienvenido.dk
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.08.2007 16:36:09
Geografisk sted: Malmø, Sverige
Kontakt:

Indlæg af www.bienvenido.dk » 06.08.2008 18:39:05

Rigtig mange tak for svaret.

Mvh
Torben.

Besvar