Side 1 af 1

Kontanthjælp

: 18.05.2016 18:54:22
af Sahin58
Hej.
Min mand har opnået ubegrænset opholdskort i DK, på baggrund af mit EU-borgerskab som arbejdstager.
Han er nu desværre blevet ledig, og vi har søgt om kontanthjælp.
Vi får så et brev fra hans sagsbehandler, hvor hun skriver at han fordi han ikke har boet i DK i 7 ud af de sidste 8år ikke er berettiget til kontanthjælp, men derimod kun integrationsydelse.
Men såvidt jeg ved, gælder denne regel om 7 år ikke for EU-borgere og familiemedlemmer til dem.
Har skrevet til sagsbehandleren at jeg mener hendes afgørelse er forkert truffet, men hun insisterer på, at sådan er det bare.

Hvis der er nogle kloge folk herinde, der har forstand på det, vil det glæde mig at få min forståelse af loven af- eller bekræftet. -gerne med suplerrende lovtekst tak :)

På forhånd tak

Re: Kontanthjælp

: 22.05.2016 19:18:37
af AllYouNeedIsLove
Jeg er nok nødt til at give sagsbehandleren ret.
Der står at EU/EØS-borgere har ret til uddannelses- og kontanthjælp selvom de ikke har opholdt sig i DK de sidste 7 ud af 8 år. Men så vidt jeg forstår er din mand ikke EU-statsborger?
I så fald har han ret til integrationsydelse + evt. dansk tillæg (1517 kr 2016-niveau jf. § 22 stk. 4 i lov om aktiv socialhjælp/aktivloven)


" Aktivloven § 11.... Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
Stk. 4. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse."


Det er i hvert fald sådan jeg forstår det! Tager jeg fejl er man velkommen til at rette mig.

Re: Kontanthjælp

: 23.05.2016 11:34:27
af larsmand
Ja desværre kan der "kun" blive tale on hvad der svare til integrationsydelse..
Jo loven gælder selvom du er dansk statsborger og ikke har opholdt dig her minimum 7 ud af de sidste 8 år...

Re: Kontanthjælp

: 26.05.2016 20:05:56
af Sahin58
Hej igen

tak for svar. Nu har jeg altså klaget, fordi jeg stadig mener, og forstår loven som, at min mand som familiemedlem til en eu-borger (arbejdstager) har samme rettigheder som mig, da han afleder sin ret fra mig. Jeg har desuden fundet en vejledning til kommuner, på retsinformation.dk hvori der er en tabel. Såvidt jeg forstår og aflæser tabellen, har min mand som familiemedlem til en arbejdstagende eu-medlem og som tredjelandsborger har ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Jeg sender lige en link til vejledningen. Håber der er nogen der gider at bruge lidt tid til at se den igennem.

Tabellen og medfølgende beskrivelse er under punkt 3.7.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=164179


På forhånd tak :)

Re: Kontanthjælp

: 30.05.2016 20:40:29
af AllYouNeedIsLove
Den vejledning du har fundet er fra 2014, dvs. før integrationsydelsen blev indført. Altså er lovgivningen blevet lavet om. Jeg kan dog ikke finde en nyere vejledning.

Jeg glæder mig til at høre hvordan det ender med jeres klage. :)