Afvist at flytte tilbage til Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Ceyar
Indlæg: 2
Tilmeldt: 29.03.2015 15:03:58

Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af Ceyar » 29.03.2015 15:19:22

Hej derude

Jeg har fra december 2006 til september 2013 boet sammen med min kone og søn i Sverige.Vi har alle dansk pas, og flyttede til sverige i sin tid, for at bo der samtidig arbejdede vi i Danmark. I 2013 solgte vi vores lejlighed og jeg flyttede hjem til en ven i Sverige, hvor i mod min kone og søn flyttede til danmark. Jeg vælger og flytte hjem til dem i September 2014, og derfor melder min flytning til Danmark.

Efter noget tid, vælger jeg igen i Januar 2015 flytte tilbage til sverige, hvor jeg kan overtage en venindes lejlighed.Jeg melder mig personligt til skatteverket, og giver de oplysninger til den nye adresse, og får vide der er 10-12 uger behandlingstid.

For 2 uger siden får jeg et spørge skema, hvor jeg skal svare på spørgsmål som, hvor mange dage jeg skal være i danmark, om jeg har evt et sted at bo i danmark. Fremvise kvitteringen på hvor jeg handler osv... (Det jeg meget uforstående overfor,men svare dem alligevel)

Jeg fik så i onsdags at vide, jeg er blevet afvist at flytte til Sverige.

Seriøst, hva sker der for det??

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at klage, men hvorfor nu det her, når jeg er i systemet i Sverige??

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af skaanebo » 29.03.2015 15:23:34

Der er jo nogle regler for, hvornår man kan blive folkeregistreret i Sverige.

Du skriver ikke, hvad deres begrundelse er, for at afvise at folkeregistrere dig.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af fundiver199 » 30.03.2015 06:03:31

Siden 2006 har Sverige indført en skærpet kontrol med, om danskere, der ønsker at flytte dertil, er reelt bosat i Sverige eller blot har skaffet sig en svensk adresse. Derfor oplever du, at det nu bliver kontrolleret, hvor man i 2006 blot tog dine ord for gode varer.

Løsningen er at indsamle den dokumentation, de forlanger, ved bla. at handle jævnligt ind i Sverige, så dine indkøb fremgår af dit kontoudtog, og så søge igen om et par måneder, når du har den dokumentation, der skal bruges.

Jeg så for nyligt et andet afslag, hvor de havde lagt vægt på, at kontoudtoget kun viste et begrænset omfang af indkøb i Sverige men et stort omfang af indkøb i Danmark. Den pågældende kunne heller ikke dokumentere, at han havde opsagt, solgt eller fremudlejet sin bolig i Danmark.

Og så er det vel ikke så mærkeligt, at de kan få den opfattelse, at personen må antages at have centrum for sine livsinteresser i Danmark, og at adressen i Sverige blot er en dækadresse eller en fritidsbolig.

I dit tilfælde handler det nok bla. om, at din kone og børn stadig bor i Danmark. Hvis I ikke har ladet jer separere, ser det unægtelig meget mærkeligt ud, at du nu vil bo et andet sted.

Ceyar
Indlæg: 2
Tilmeldt: 29.03.2015 15:03:58

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af Ceyar » 31.03.2015 14:52:35

Du har nok ret i med konto udtog af indkøb i danmark. Det er meget nemmere for mig og handle, når netto ligger lige ved siden af mit arbejde.. Når de skønner at man kommer til at tilbringe mere tid i danmark, hvordan kan de så vide det og skal de ikke bevise, at man ikke bor i Sverige??

Der jo ingen regler for man skal separes/skilles, hvis man ønsker bo for sig selv, så den del er der ikke tale om..

Jeg må skrive den klage, og se om der kommer noget ud af det..

Kan de også nægte mig og flytte, hvis jeg køber en bolig derover??

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af skaanebo » 31.03.2015 15:02:04

Bevisbyrden for, at du vitterligt bor og opholder dig det meste af tiden i Sverige ligger ene og alene på dine skuldre. At købe bolig i Sverige gør ingen forskel. Det er derfor meget dumt kun at foretage sine dagligvareindkøb i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af fundiver199 » 01.04.2015 10:25:05

Ceyar skrev:Der jo ingen regler for man skal separes/skilles, hvis man ønsker bo for sig selv, så den del er der ikke tale om.
Det spiller ind på den måde, at du stadig råder over en bolig i Danmark. Nemlig det sted, hvor din kone og dine børn bor. Og hvis du tilbringer mere tid (især flere nætter) hos din kone og dine børn i Danmark end i Sverige, så er det i Danmark, du har centrum for dine livsinteresser. Og så er det også i Danmark, at du skal være folkeregistreret.

Hvis du yderligere foretager de fleste af dine indkøb på Danmark, er der intet som helst, der tyder på, at centrum for dine livsinteresser ligger i Sverige. Som skaanebo skriver, er det op til dig at indrette dit liv sådan, at du er berettiget til at være folkeregistreret i Sverige, og at dokumentere dette over for Skatteverket.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 12.04.2015 16:23:40

@Ceyar

Hvor meget vedlagde du dine svar? Jeg har fået samme brev og har vedlagt pendlerkort, opsagt huslejekontrakt, nuværende huslejekontrakt, kvittering for indbetaling af depositum og husleje, ansættelseskontrakt for mit job i DK, studiebevis, dokumentation for flytning af møbler herunder leje af trailer og kvittering for bropas den dag..

Har ikke medtaget kontoudtog, fordi jeg ikke har handlet med mit danske kort i Sverige pga. gebyrer. Banken vil sjovt nok ikke give mig et svensk kort før jeg har et personnummer. Det virker som et cirkus. Havde jeg vidst jeg skulle dokumentere mit ophold, havde jeg da været ligeglade med små gebyrer pr. handel.

Afventer P.T. svar. Håber det er nok til dem, for at vise at jeg reelt bor her.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af skaanebo » 12.04.2015 16:33:07

Der er massevis af indlæg af den type her på forum, så hvordan kan det komme bag på dig, at du skal dokumentere, at du gør dine dagligevareindkøb i Sverige? Det forstår jeg faktisk ikke.Men ellers må du jo bare lægge dine vaner om og begynde at gøre det.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 12.04.2015 16:52:04

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke vil vedlægge dokumentation. Jeg havde regnet med at modtage et svensk bankkort og derefter foretage indkøb med det. Det kommer bag på mig, at Sverige er så strikse med dokumentation. Det er lidt svært at begå sig i Sverige og tegne uttalige abonnementer og andet, når man ikke har et personnummer.

Jeg kan heller ikke få et blåt EU-sygesikringskort fra min fraflytter kommune, før Sverige godkender min flytning.

Hvis de skulle afvise, kan jeg så samme dag ansøge på ny? Vil det have nogen konsekvenser at man tidligere er blevet afvist?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af skaanebo » 12.04.2015 17:37:48

Du kan søge lige så ofte, du vil, og nej, det har ingen betydning, at du har søgt og fået afslag tidligere.

Svenskerne er om ikke verdensmestre i bureaukrati, så dog ganske godt med. Traditionelt har det jo også heddet "Forbudssverige" pga. de mange regler for, hvad man må og især ikke må i landet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2015 06:56:15

Mon ikke der er tale om en særlig skærpet kontrol med danske grænsependlere, der bosætter sig i det sydlige Sverige?

Det kan jeg i så fald egentlig godt forstå, for der HAR altså været en del snyd med adresser i årenes løb. Og en svensk adresse betyder jo bla., at Sverige bliver ansvarlig for en del af de velfærdsydelser, den pågældende måtte være berettiget til.

Det er vel forståeligt nok, hvis svenskerne gerne vil sikre sig, at kun dem, der er berettiget til det, modtager skattefinansierede ydelser i Sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2015 07:00:24

I lighed med kontrollen med "faktisk og reelt ophold", når nogen tager udenlandske ægtefæller med sig tilbage til Danmark efter EU-reglerne, så foretager svenskerne vel en samlet vurdering af bosætningen i Sverige. Så det er nok ikke sådan, at man automatisk ikke kan blive folkebogført, bare fordi man f.eks. ikke har tegnet et mobilabonnement.

I trådstarterens sag synes jeg ærlig talt, det er meget indlysende, hvad årsagen er til afslaget. Og sagen er jo ganske atypisk på den måde, at der vel ikke er ret mange danskere, som flytter til Sverige, selvom de stadig arbejder i Danmark, og lader deres ægtefælle og børn blive i Danmark.

Set udefra er det mere end svært at se formålet med at indrette sig på den måde. Og derfor er det da klart, at det er noget, der vækker de svenske myndigheders interesse og mistænksomhed.

Og derfor kan man altså ikke bruge en sag som denne til at konkludere, at man sandsynligvis også får afslag, hvis man har en helt "almindelig" sag, eller at den svenske praksis er meget restriktiv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2015 07:07:55

Eksempelvis kan jeg huske, at der for nogen år siden var en i forum, der også havde fået afslag på folkebogføring i Sverige, og som var meget utilfreds med det. Da vi så spurgte ind til sagen viste det sig, at hun studerede i Roskilde men havde bosat sig mere end 300 km fra Øresundsbroen.

Og så er det vel klart, at de svenske myndigheder fik den opfattelse, at der nok var noget galt, og at centrum for hendes livsinteresser nok snarere var eksempelvis hendes forældres eller hendes venindes bolig i nærheden af Roskilde.

Ganske vist er det ikke helt umuligt at passe en uddannelse som fjernstuderende, men en så usædvanlig og uhensigtsmæssig måde at indrette sig på skriger altså bare langt væk af proformaadresse.

aaron_ramsey
Indlæg: 68
Tilmeldt: 02.06.2014 19:44:48
Geografisk sted: Hillerød, Danmark

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af aaron_ramsey » 13.04.2015 08:01:49

Tak for jeres svar!

Jeg vender tilbage, når jeg har fået svar :)

Mira
Indlæg: 19
Tilmeldt: 09.08.2014 08:48:18

Re: Afvist at flytte tilbage til Sverige

Indlæg af Mira » 18.04.2015 21:12:43

Til jer der fik afslag og fik sendt en klage, har i fået svar ? Jeg har os fået afslag og jeg venter stadig på de vil svarer mig

Besvar