Svensk folkebogføring og personnummer

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Bap
Indlæg: 14
Tilmeldt: 28.08.2009 21:37:21

Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af Bap » 10.06.2014 16:09:42

Hej!

Først tusind tak for et super godt forum her. Det har været til uvurderlig hjælp for mig/os at kunne søge oplysninger her under forberedelserne til vores personlige "eventyr".

Nu står vi midt i det, og der er et enkelt spørgsmål. Jeg mener at kende svaret allerede, men vil godt lige have det bekræftet, om muligt.

Jeg har boet i Sverige siden juli sidste år, og min kone sluttede sig til mig i april i år. Vi søgte opholdskort på Migrationsverket og folkebogføring på Skatteverket sideløbende. Nu har Skatteverket vendt tilbage med spørgsmål om yderligere papirer, samt den famøse sygeforsikring.

Spørgsmålet er: Har det nogen konsekvenser, hvis vi blot ignorerer Skatteverkets henvendelse? Jeg vil mene, at den "eneste" konsekvens er, at hun ikke bliver registreret på adressen, ikke får svensk personnummer og dermed ikke bliver dækket af svensk sygeforsikring. Men vi har kvittering fra Migrationsverket, så hun har jo processuelt ophold allerede nu - Skatteverket kan da ikke udvise hende. (Vel?)

Vi er under alle omstændigheder på vej til Statsforvaltningen for at søge dansk opholdskort, så vi håber, at vores ophold her snart er slut. Vi har tegnet privat sygeforsikring til hende, som dog ikke er "heldækkende", men den skulle nok kunne beskytte hende, indtil vi kan flytte hjem til DK. Men vil godt være helt sikker på, at dette er den eneste konsekvens.

På forhånd tak. :)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af skaanebo » 10.06.2014 16:17:06

Ja, konsekvensen af ikke at svare er, at hun ikke bliver folkeregistreret og altså ikke får svensk personnr. Der er ikke andre konsekvenser.

Bap
Indlæg: 14
Tilmeldt: 28.08.2009 21:37:21

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af Bap » 11.06.2014 23:21:28

Tusind tak for hurtigt og præcist svar. :) Så er det nok sådan, det bliver. Brevene fra de to verker vil vi primært bruge til at dokumentere over for de danske myndigheder, at vi lever sammen herovre og siden hvornår.

Til oplysning for andre kan jeg sige, at den med en privattegnet heldækkende sygeforsikring åbenbart ikke er en farbar vej hos Skatteverket, ifølge det, de har skrevet til os. Jeg citerer:

Du kan visa att du har en privat sjukförsäkring, men den måste vara heltäckande. Den får alltså inte innehålla några beloppsbegränsningar eller friskrivningsklausuler. Om du har privat sjukförsäkring måste du därför även uppvisa fullständiga försäkringsvillkor samt en försäkringsbrev eller motsvarande handlingar. Dessa bör visas tillsammans med en översättning til svenska/engelska av auktoriserad översättare. Det är dock ytterst ovanligt at privata sjukförsäkringar är heltäckande. Skatteverket har hittills inte set många heltäckande privata sjukförsäkringar.

Med andre ord er det jo næsten umuligt at finde - og sikkert også at betale - for den type forsikring, de efterspørger, det skriver de jo oven i købet selv direkte til os.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af skaanebo » 12.06.2014 05:28:46

Lige en korrigering af din fejlagtige opfattelse: En kvitterering fra Migrationsverket giver ikke processuelt ophold i Sverige. Begrebet eksisterer stort set ikke i Sverige, eftersom man normalt ikke kan søge om opholdstilladelse efter nationale regler, mens man opholder sig i Sverige.

Jeg går ud fra, der er søgt om opholdskort, og i så fald har din kone så alle rettigheder i samme øjeblik, ansøgningen er afleveret. Dvs., ret til at arbejde, osv.

Her kommer I så i et praktisk problem, hvis hun ikke kan få noget svensk personnr. For det er godt nok svært at arbejde uden at have et personnr.

Migrationsverket vil jo også på et tidspunkt bede jer om at sende dem dokumentation for en sygeforsikring. Hvis Migrationsverket så her når frem til, at I ikke opfylder vilkårene, ja så gives der afslag på opholdskort, og i så fald har din ægtefælle hele tiden befundet sig illegalt i Sverige.

Bap
Indlæg: 14
Tilmeldt: 28.08.2009 21:37:21

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af Bap » 13.06.2014 17:00:07

Tak for korrigeringen, Skaanebo. Ja, det er da en vigtig lille detalje, som jeg nu kan se, at de fleste af os overser.

Der er søgt om opholdskort i Sverige, ja.

Og ja, hvis vi ikke foretager os noget, vil Migrationsverket på et tidspunkt kontakte os og bede om nøjagtigt det samme. Her var det så, at vi satser på at udnytte Migrationsverkets langsomme behandlingstid, og at vi kan flytte videre til DK inden for de næste 2-3 måneder - hvis Statsforvaltningen ellers er lidt hurtige. Jeg har været grundig og forventer (håber), at de vil betragte vores sag som "fuldt oplyst".

Men måske jeg alligevel lige skal genoverveje kravene fra de svenske instanser og se, om vi kan stille dem tilfreds for en sikkerheds skyld. :)

acccar85
Indlæg: 26
Tilmeldt: 18.11.2014 20:48:44

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af acccar85 » 03.12.2014 17:31:16

skaanebo skrev:Lige en korrigering af din fejlagtige opfattelse: En kvitterering fra Migrationsverket giver ikke processuelt ophold i Sverige. Begrebet eksisterer stort set ikke i Sverige, eftersom man normalt ikke kan søge om opholdstilladelse efter nationale regler, mens man opholder sig i Sverige.

Jeg går ud fra, der er søgt om opholdskort, og i så fald har din kone så alle rettigheder i samme øjeblik, ansøgningen er afleveret. Dvs., ret til at arbejde, osv.

Her kommer I så i et praktisk problem, hvis hun ikke kan få noget svensk personnr. For det er godt nok svært at arbejde uden at have et personnr.

Migrationsverket vil jo også på et tidspunkt bede jer om at sende dem dokumentation for en sygeforsikring. Hvis Migrationsverket så her når frem til, at I ikke opfylder vilkårene, ja så gives der afslag på opholdskort, og i så fald har din ægtefælle hele tiden befundet sig illegalt i Sverige.

hvad hvis man søger efter de svenske regler samtidig. hvad sker der så hvis man får afslag på eu reglerne?
altså så er man vel ikke under illegalt ophold?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af skaanebo » 03.12.2014 18:31:35

Afslag på opholdskort betyder, at man ikke opfylder vilkårerne for at være ægtefælle til en EU-borger, som har gjort brug af den frie bevægelighed til at bosætte sig i Sverige. Dvs., man må ikke arbejde i Sverige og kan ikke få svensk personnr.

Har man indleveret en ansøgning om opholdstilladelse efter svenske regler, og er man gift, kan man dog alligevel blive i Sverige. Men man kan intet som helst fornuftigt foretage sig i Sverige, og man kan ikke blive folkeregistreret.

acccar85
Indlæg: 26
Tilmeldt: 18.11.2014 20:48:44

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af acccar85 » 03.12.2014 22:22:46

altså indtil den svenske er gået igennem, ik?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af skaanebo » 04.12.2014 07:57:42

Jo.

acccar85
Indlæg: 26
Tilmeldt: 18.11.2014 20:48:44

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af acccar85 » 04.12.2014 18:18:54

Tak :) men hvis man kan fidne nogen som gider ansætte én uden kort eller oph.tilladelse, kan man så ikke få udstedt det der samordningsmr?
altså må man arbejde ved begge regelsæt?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svensk folkebogføring og personnummer

Indlæg af skaanebo » 04.12.2014 18:33:16

Din ægtefælle må kun arbejde i Sverige, hvis din ægtefælle har søgt om opholdskort efter EU-retten. Ved ansøgning efter EU-retten har man jo alle rettigheder med det samme, man har ansøgt.

Ansøgning om opholdstilladelse giver derimod ikke ret til at arbejde i Sverige, mens man opholder sig i landet på processuelt ophold.

Besvar