Schengenvisum og indrejseforbud

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 04.10.2013 18:08:58

Først og fremmest, tak for et super godt forum, som jeg har fulgt med i. Men nu står jeg og selv skal bruge noget hjælp :o

Min forlovede og jeg, planlægger snart at blive gift og herefter søge om fs efter eu-reglerne. Men desværre har min forlovede et indrejseforbud som burde være registreret i SIS også. Indrejseforbuddet gælder frem til marts 2014, altså ca. 5 måneder igen når vi søger..det var et indrejseforbud, som blev udstedt af Danmark, fordi min forlovede er tidligere asylansøger i England, men på trods af dette kom han alligevel og besøgte mig i DK i 3 dage..da han så ville rejse tilbage til england, blev han desværre tilbageholdt, fordi han ikke havde ret til indrejse i dk, eftersom han ikke havde opholdstilladelse i England.

Men nu er sagen den, at vi ønsker at søge om fs efter eu-reglerne, som vi mener vi opfylder. Er der nogen der ved, om min kommende mand kan få udstedet et ægteskabsvisum, på trods af det indrejseforbud fra 2012, og som snart udløber..Jeg bor i sverige, og det er også der vi vil søge. Jeg har fundet denne info: "http://www.mediavisa.net/schengen-infor ... system.php", som siger, det burde være ok, så længe vi ikke snakker om nogen alvorlig hændelse eks. som vil være en trussel for samfundet..hvad mener I er bedst i min sag? Tusinde tak for jeres svar

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2013 11:08:07

Indberetninger til SIS kan ikke i sig selv tilsidesætte retten til fri bevægelighed i EU. Men når der ikke kan udstedes et schengenvisum, vil han være nødt til at rejse direkte til Sverige. Han kan således eksempelvis ikke tage et fly, der ankommer i Kastrup Lufthavn.

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 05.10.2013 23:17:18

Hej ..vil udstedelse af schengenvisum være 100% udelukket i sådan et tilfælde? Hvis ja, hvilket visum er han så berettiget til? Nationalt begrænset visum?..nogen der ved, hvor lang tid sådan et tager og hvordan denne procedure foregår? og kan han også benægtes dette? For hvis en masse problemer også opstår, når min mand skal have udstedet sådan et begrænset visum, må man da betegne det som, at retten til fri bevægelighed i EU tilsidesættes..

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2013 08:54:38

Ja udstedelse af schengenvisum er udelukket, når en person er indberettet til SIS. Det er det, der er hele formålet med SIS. Og ja det vil være et nationalt begrænset visum, der skal udstedes. Og ja det må nok påregnes at tage længere tid end at få udstedt et schengenvisum, da det jo er en usædvanlig og kompliceret ting, som ambassaden ikke er vant til at håndtere. Visum kan nægtes, hvis han udgør en trussel imod den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed.

Husk at få ægteskabet registreret i Sverige, før han begynder at søge om visum.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2013 09:08:56

Lenada skrev:For hvis en masse problemer også opstår, når min mand skal have udstedet sådan et begrænset visum, må man da betegne det som, at retten til fri bevægelighed i EU tilsidesættes.
Jo jo men det kan du også sige om de svenske krav om dokumentation for "heldækkende sygesikring", som for nogle har været nærmest umulige at opfylde, at det tager op til 12 måneder at få udstedt EU-opholdskort i Sverige, at de danske myndigheder kan være op til flere år om at anerkende "faktisk og reelt ophold" i et andet EU-land, når et dansk-udenlandsk par vender hjem, og...og.....og.

Hvis man holdt folkeafstemning i Danmark eller Sverige, så ville de fleste nok stemme for, at det kun var dansk eller svensk lovgivning, der skulle regulere indvandring fra lande uden for EU.

Så selvom det kan være "besværligt" i praksis, skal vi nok være glade for, at den fri bevægelighed i EU overhovedet eksisterer, og at EU-domstolen har tolket den så vidtgående, som tilfældet er.

Men hvis I synes, det er for besværligt, kan I jo også bare søge FS efter de svenske regler. Det kan man i princippet godt, selvom man er indberettet til SIS.

Når der overhovedet blev en sag (Metock) ud af, om EU-reglerne også skal kunne bruges til at regulere den første indrejse i EU for familiemedlemmer, der ikke selv er unionsborgere, så var det fordi, Irland (i lighed med Danmark) havde regler for FS, som var umulige at leve op til for en del af de EU-borgere, der boede i Irland.

Men det er jo slet ikke tilfældet i Sverige. Så det vil da aldrig kunne tvinge dig til at forlade Sverige - og dermed begrænse den fri bevægelighed - at din mand skal søge opholdstilladelse efter de samme regler som ægtefæller til svenske statsborgere.

Den eneste ulempe, I må tåle ved det, det er, at han skal have udstedt opholdstilladelsen, før han kan rejse til Sverige. Men det er da hverken en hindring for din fri bevægelighed eller specielt urimeligt.

Og for jer har det den klare fordel, at der ikke er mere ventetid, når først han kommer til Sverige. Han kan få sit svenske personnummer med det samme i stedet for at vente 12 måneder eller mere som mange af dem, der anvender EU-reglerne gør. Og dermed kan han komme meget hurtigere i gang med svensk for indvandrere, jobsøgning mm. Frem for bare at gå ledig rundt i Sverige og vente og vente i en uendelighed.

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 06.10.2013 11:57:21

først og fremmest tak jeres svar

Øv altså :(..vi overvejede netop svenske nationale regler, men desværre er der så lang ventetid. Og da vi mener vi opfylder kravene for eu-regler, valgte vi disse selvom de andre har nogle bedre fordele synes vi. Men når du fundiver siger at det nationale begrænset visum nok vil tage længere tid end et schengenvisum til ægtefælle (to uger), hvad snakker vi så om..4 uger eller 2 måneder eller hvordan? Det er lidt svært at planlægge så mange ting, uden at vide ca. hvor lang tid det vil tage samt hvad vi kan forvente..mange tak

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2013 12:24:21

Det er meget svært at sige, for så hyppige er sager med indberetning til SIS jo heller ikke, at ÆUG ligefrem har en hel database med dem. Det er lykkedes for andre i samme situation at få et svensk nationalt visum, så helt umuligt er det ikke. Men jeg gætter på, I kan risikere, at svenskerne allerede ved visumansøgningen vil begynde at bede om dokumentation for, at I er omfattet af en EU-opholdsret i form af heldækkende sygesikring mm. Og hvor lang tid det kan tage, kommer vel så bla. an på, om I kan levere den dokumentation, og hvor lang tid den tager at fremskaffe, og så videre.

http://www.migrationsverket.se/info/2246.html

Dem, der fik svensk FS for 1 måned siden, og som havde søgt elektronisk, havde for 85% vedkommende ventet i mindre end 7 måneder. Dvs. gennemsnittet var formentlig mindre end 7 måneder. Og man kunne måske også håbe på, at Migrationsverket er i gang med at nedbringe ventetiderne, da man nok også i Sverige synes, at det er lige i overkanten.

Så I kunne måske også prøve at søge elektronisk og sørge for, at ansøgningen er 110% i orden og lige til at gå til for sagsbehandleren. Og hvem ved, måske bliver I så positivt overraskede over, at det f.eks. kun tager 3 eller 4 måneder? Fordi nogle er uheldige og kommer til at vente i 1 år, fordi der er særlige problemer og komplikationer i deres sag, gælder det ikke nødvendigvis alle.

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 06.10.2013 12:34:57

Nej, men det virker jo som, at retten til fri bevægelighed i EU netop tilsidesættes, hvis man ikke kan få udstedet et visum for at forenes med sin ægtefælle. Den sygeforsikring burde der vel ikke være så mange problemer med, hvis jeg registrere mit ægteskab i sverige samt i min danske fraflytter kommune og beder om sådan et kort til min ægtefælle, da jeg arbejder i dk og vel har ret til sådan en sygeforsikring til min mand?? Hvem kan vejlede os i sådan et begrænset svensk visum? Den svenske ambassade i hjemlandet evt..?

Samt læser jeg her på forumet, at mange har søgt efter eu-reglerne, selvom de ikke lovligt befandt sig lovligt i sverige..hvad hvis vi vælger at ty til sådanne løsninger, da det lovlige virker meget lang tid og der ikke findes noget vi kan læne os op ad?? Vil man i sådan tilfælde kræve at min ægtefælle forlader sverige efter vi indlevere ansøgning efter eu-regler?? Tak for jeres svar

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 06.10.2013 13:12:34

tror nemlig næppe, at lige præcis vores ansøgning med indrejseforbud netop vil blive tilgodeset og undgå den lange ventetid. Det er da helt vildt, at et visum til ægtefælle, vil være sådan et stort problem :(..dokumenter vi kan fremskaffe, før vi ansøger vil vel være vores pas, at jeg har et job, er under underuddannelse og modtager su+sulån, samt min lejekontrakt og vielsesattest.ved ikke om jeg kan få udstedet sådan en sygeforsikring til min ægtefælle med det samme, da I siger at så mange har haft problemer med det. Men hvori ligge rproblemet, hvis jeg registrere mit ægteskab og opfylder kravet for 9 timers arbejde i dk..mange tak, og undskyld alle de spørgsmål, men er helt nede i kælderen over min situation :(

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2013 13:25:42

Jeg tror ikke, der er ret meget, der er enkelt eller klart omkring EU-reglerne i Sverige for øjeblikket. Og slet ikke alt det her halløj med blå EU-sygesikringsbeviser. Hvis du læser i forum, vil du se, at folk får alt muligt at vide af deres tidligere danske kommuner, så det blæser vist lidt i vinden.

Jeg har selv prøvet at grave lidt i det. Og det eneste, jeg fandt ud af, det var, at hvis man bor i Sverige, kan man ikke bruge den selvbetjeningsløsning med at bestille online, som ellers er sat op. Og alt, hvad man får at vide, er så, at man skal henvende sig til kommunen, som vil tage stilling til, om man kan få sygesikringskortet eller ej.

Hvad jeg prøvede at sige var derfor bare, at administrativt set er de svenske regler langt den letteste og enkleste løsning. Og det gælder jo så i endnu højere grad for jer, da I også har SIS-indberetningen som en ekstra snubletråd.

Men hvis I savner hinanden og har mod på at gå i krig med både svensk og dansk bureaukrati, så er det vel bare at gå i gang og tage tingene, som de kommer. Men Ingen kan på forhånd fortælle dig, hvilke administrative forviklinger, I vil støde ind i på ambassaden, hos den danske kommune, hos Migrationsverket eller hos Skatteverket. Eller hvor lang tid det præcis vil tage. Det skal I bare være forberedt på.

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 06.10.2013 13:43:03

okay tak for dit svar, men hvis min mand kan komme til sverige med et evt købt visum, som jeg ved nogle har gjort..vil dette så være nok, til at sige at min ægtefælle skal rejse hjem til hjemlandet efter vi afleverer ansøgning..synes at have læst, at I her på forummet har vejledt nogle om at søge om fs efter eu-reglerne, hvis de nu har en afvist asylsag i dk osv..tror det jeg vil frem til, er om de svenske myndigheder kan give afslag på eu-fs selvom visumet måske ikke har været helt efter reglerne, som de nok har en chance for at opdage, når de ser at min mand har en indberetning i sis, men stadig har været i stand til at fremskaffe visum? Altså hvis hans ophold i sverige er ulovligt i den forstand, kan de så give afslag hvis vi ellers opfylder kravene..

Samt nævner du fundiver, at de svenske myndigheder kan kræve en sygeforsikring allerede ved ansøgning om nationalt begrænset visum, men vil dette være rimeligt at gøre, ift. at dette visum skal udstedes for ikke at tilsidesætte min ægtefælles ret til fri bevelighed i EU? Man skal jo hæfte sig ved, at en ansøgning om schengenvisum hænger sammen med den fri bevægelighed i EU,og ikke kræver, at man tegner en rejsesygesikring? Så hvorfor skulle vi blive bedt om dette, hvis formålet for både schengenvisumet eller det nationale begrænset visum netop er at udnytte retten til fri bevægelighed! Ikke fordi jeg ikke har tænkt mig at søge dette blå eu-kort til min mand, men ved bare ikke om min tidligere danske kommune vil udstede dette, inden min mand befinder sig i sverige og har afleveret ansøgningen for fs efter eu-regler, ved du det? Samt hvis det er tilfældet, at min tidligere kommune nægter at udstede dette til min mand, er det så ikke fejt, at den svenske ambassade afviser et visum på den begrundelse? Eller er det måske noget, der faktisk får den svenske ambasade til netop at udstede dette visum til min mand, så kan kan komme til sverige og vi får muligheden for at søge fs efter eu-reglerne samt blåt sygesikringskort til ham?

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 07.10.2013 12:08:01

Ingen der har noget viden omkring, det at evt.
-ophålde sig ulovligt i sverige, men stadig søge efter eu-reglerne?
- om sverige virkelige kan bede min ægtefælle, om allerede have sygeforsikring, når han ansøger om nationalt svensk visum, for at forene sig med sin eu-ægtefælle?
Kan det passe, at man kan kræve dette, når et ægtefælle schengenvisum max må udstedes på 14 dage og ikke kræver sygeforsikring...Formålet er jo det samme, nemlig retten som familiemedlem til fri bevægelighed, som et indrejseforbud heller ikke står i vejen for.

Nogen der ved, om man allerede skal have søgt om familiesammenføring i sverige, for at Dk vil udstede dette blå sygesikringsbevis til min mand..samt om min mand skal være tilstede også, når vi søger om sygesikringsbeviset?

Tak for alle svar :)

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af skaanebo » 07.10.2013 12:56:21

Der kræves ikke lovligt ophold for at søge efter EU-regler, og i samme øjeblik ansøgningen er afleveret, har man så lovligt ophold.

Normalt kræves rejsesygeforsikring for at få visum. Det er rigtigt, at formelt set kan man ikke kræve rejsesygeforsikring ved ansøgning om visum efter EU-regler. Hvis man insisterer på ikke at ville tegne nogen rejsesygeforsikring, risikerer man dog, at sagen trækker i langdrag, da de færreste ambassader kender til de særlige EU-regler. 14 dage er "normalen", men en sag kan godt trække i langdrag ved komplikationer og visum må så vidt jeg husker være op til 60 dage om at blive udstedt.

Og nej, DK kræver ikke, at din mand har søgt om opholdstilladelse i Sverige, for at han kan få det blå sygesikringskort fra DK. I skal blot bo sammen i Sverige. Om man fysisk skal med på borgerservice i Danmark, aner jeg ikke. En del har faktisk klaret det ved telefonisk henvendelse i stedet.

Lenada
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04.10.2013 17:47:13
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af Lenada » 07.10.2013 13:34:22

hej skannebo, tusinde tak for dine svar..men noget jeg lige skal være sikker på, når du skriver :"14 dage er "normalen", tænker du her på det normale ægtefælle shengenvisum, eller dette nationale svenske visum til ægtefæller? For problemet i mit tilfælde er netop, at min mand har et indrejseforbud frem til marts 2014 og derfor er nødt til at søge nationalt visum.
Og det blå sygesikringskort, som du siger kan kun udstedes, hvis min mand opholder sig i sverige? For det er netop også vores problem, at han netop mangler dette visum, for at kunne være hos mig..så det virker da lidt mærkeligt, at man skal kræve en sygeforsikring til min mand, som dk nægter at udstede hvis han ikek er hos mig..hvordan skal han så kunne opfylde dette krav? Mange tak for svar, hilsen den fortvivlede

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Schengenvisum og indrejseforbud

Indlæg af skaanebo » 07.10.2013 13:39:15

Du blander forsikringerne sammen.

En rejsesygeforsikring er ikke det samme som det blå EU-sygesikringsbevis.

En rejsesygeforsikring kræves normalt af alle, som søger om visum. En undtagelse er ved ansøgning om visum, fordi man er familiemedlem til en EU-borger, som har gjort brug af den frie bevægelighed. En rejsesygeforsikring kan tegnes hvor som helst, man ønsker det. En billig løsning er fx http://www.hccmis.com

Det blå EU-sygesikringsbevis skal kun anvendes ved ansøgning om opholdskort, hvis du er grænsegænger eller person med tilstrækkelige midler. Det handler altså om ansøgning om to forskellige ting og med to forskellige slags forsikringer.

Og ja, 14 dage er efter en særlig hasteprocedure for familiemedlemmer til EU-borgere og gælder for et helt almindeligt Schengen-visum.

Besvar
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable