Vil kontanthjælp være et problem for det permanente ophold?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Vil kontanthjælp være et problem for det permanente ophold?

Indlæg af Sahin58 » 06.04.2013 12:25:18

Hej alle...
Har lige et spørgsmål, jeg selv har prøvet at finde svar på gennem lovtekster, men kunne simpelthen ikke finde rundt i det :shock:
Min mand har fået sit tidsbegrænsede opholdskort som familiemedlem til en EU-borger. Jeg har været arbejdstager i den periode vi har boet i Sverige, og vi bor nu i DK. Han har for ca. 3 år siden fået sit tidsbegrænsede opholdskort, og vi er så småt begyndt at undersøge mulighederne for det permanente opholdskort. Min mand har været arbejdstager, men han er desværre arbejdsløs på nuværende tidspunkt. Mit spørgsmål er om hvorvidt han har lov til at søge om kontanthjælp, i en hvor land periode, og det vil have en betydning for hans permanente opholdskort på længere sigt?
Håber der er nogle der kan hjælpe med at få dette afklaret :)

Sahin58
Indlæg: 56
Tilmeldt: 09.09.2009 10:12:22

Re: Vil kontanthjælp være et problem for det permanente opho

Indlæg af Sahin58 » 08.04.2013 20:30:16

?

Panicbutton
Indlæg: 92
Tilmeldt: 10.05.2012 23:20:28

Re: Vil kontanthjælp være et problem for det permanente opho

Indlæg af Panicbutton » 09.04.2013 02:47:07

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... egning.htm

Vælg Skema FA10.

Siden forsørgelse er nævnt i punkt 3.4, vil jeg bestemt tro at det har betydning hvorvidt man søger om/får kontanthjælp eller ej. Jeg er ikke ekspert på området, men det kunne være rart med en sticky/guide om hvad man må og ikke må på dette område.

EDIT:
Husk nu at ansøge om permanent ophold før den tidsbegrænsede tilladelse udløber - US lægger ikke skjul på det allerede på forhånd er en afvisning hvis man glemmer dette.
Konsekvensen er at man skal starte HELT forfra :(

mh
Indlæg: 10186
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vil kontanthjælp være et problem for det permanente opho

Indlæg af mh » 09.04.2013 07:26:57

@ Panicbutton, vær sød at lade være med at forplumre tingene.

Sahin58's ægtefælle har EU-opholdskort, ikke dansk opholdstilladelse, og betingelserne for permanent opholdskort er væsentligt anderledes end betingelserne for permanent dansk opholdstilladelse.

@ Sahin58: Hvis du er vendt tilbage til DK som arbejdstager, og din mand derfor har fået dansk opholdkort efter opholdsbekendtgørelsens § 8 stk. 1, så har det ingen betydning om han modtager kontanthjælp. Så gælder dette:
"Tidsubegrænset ophold
§ 19. En EU-statsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, har ret til tidsubegrænset ophold her i landet. Ingen af de bestemmelser, der er nævnt i kapitel 2 og 3, kan begrænse denne ret.
...
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson uafbrudt i 5 år og i hele denne periode har opholdt sig sammen med hovedpersonen."
mh
Rådgiver for ÆUG

Panicbutton
Indlæg: 92
Tilmeldt: 10.05.2012 23:20:28

Re: Vil kontanthjælp være et problem for det permanente opho

Indlæg af Panicbutton » 09.04.2013 22:37:40

mh skrev:@ Panicbutton, vær sød at lade være med at forplumre tingene.

Sahin58's ægtefælle har EU-opholdskort, ikke dansk opholdstilladelse, og betingelserne for permanent opholdskort er væsentligt anderledes end betingelserne for permanent dansk opholdstilladelse.
Først fandt jeg ud af at der var særlige regler på området, så at kigge i ansøgningsskemaet virkede som et godt bud på, hvor man måske kunne finde et svar. Der står desværre lige så lidt om hvilke specifikke regler man med tro og love skriver under på i dette skema. Det er da ret foruroligende.

Så er det jo godt at man via nyidanmark.dk henvises til Statsforpjaltningens hjemmeside, når man vil lære lidt om disse regler på ganske almindeligt og overskueligt dansk.

Ja, jeg kunne da også sagtens se at jeg tog grueligt fejl da jeg tog mig tid til at sidde og zappe frem og tilbage i opholdsbekendtgørelsen samtidig med at jeg skrev ned hvad de forskellige kapitler og disses henvisninger til andre paragraffer og stykker betyder, for at kunne danne en forståelig mening ud fra de gældende paragraffer på området.

Kan der ikke laves en sticky med vigtige ting på dette område, nu hvor det er så let at blive vildledt på det der burde være de relevante hjemmesider (nyidanmark og statsforvaltningen)?

Besvar