Nye FS-regler: Den politiske proces?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af mirtris » 03.01.2012 23:27:52

Kære Alle.
Jeg undrer mig over, at det fremgår af regereringens lovkatalog, at lovforslaget om de nye FS-regler skal fremsættes i slutningen af denne måned, men når man kigger under på Folketingets hjemmesides kalender under høringer eller møder i folketingssalen står der intet nævnt om dette.
Er det fordi kalenderen så ikke er opdateret?
Eller er det fordi, intet er sikkert endnu om, hvordan en evt. høring og efterfølgende afstemning om lovforslaget finder sted?
Mon der er nogen, der ligger inde med insider viden om slut januar er en tidshorisont vi helt sikkert kan regne med??
På forhånd tak.
Mirtris

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af fundiver199 » 04.01.2012 07:52:33

ÆUG har intet hørt om det kommende lovforslag, så nej man kan nok ikke regne helt sikkert med noget som helst endnu. Jeg tror dog nok, at det generelt er sådan, at behandlingen af et lovforslag først fremgår af Folketingets kalender, når det faktisk er fremsat. Så det er formentlig helt normalt, at man endnu ikke kan se noget om ikke-fremsatte men planlagte fremtidige lovforslag.

sternkopf
Indlæg: 17
Tilmeldt: 22.12.2011 09:32:45

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af sternkopf » 05.01.2012 09:39:42

Hej

Jeg har også fulgt dette område nøje og var inde på Justitsministeriets hjemmeside for at se om der stod noget i deres lovkatalog. Men det var ikke opdateret siden den forrige regering, så de har ikke så travlt med at holde hjemmesiden opdateret. Jeg har så lige ringet derind og fik at vide fra lovkontoret, at lovforslaget ikke er klar endnu og det bliver udskudt. De har ikke hørt hvor længe endnu, men jeg skulle henvende mig omkring 1. februar, så vidste de nok noget mere.
Jeg har tænkt mig at kontakte de politiske partier der er bag denne ændring, for at høre, hvad i alverden der foregår og hvad der sker med deres løfter?
Det kunne være godt, hvis der var flere der gjorde det samme, så de fik en fornemmelse af, at der er stor interesse for området og ikke kun fra DF.

Ikke så opmuntrende, men jeg synes jeg ville give beskeden videre.

anjabekker
Indlæg: 22
Tilmeldt: 26.04.2011 21:15:05

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af anjabekker » 05.01.2012 11:04:32

Lyder som en god ide at skrive til dem der har med disse ændringer at gøre. Jeg vil gerne være med på den da jeg skal søge FS i februar og meget gerne vil slippe for gebyret hvis jeg kan.. Men men nu er følger jeg ikke så meget med i politik så hvis jeg kunne få at vide hvilke partier jeg skal skrive til ville jeg være glad..

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af fundiver199 » 05.01.2012 13:53:40

Jeg har skrevet til en kontakt på Christiansborg og fået at vide, at det er på lovprogrammet for februar/marts, og at man tager mere med end bare ægtefællesammenføringsreglerne. Der er også tale om reform af reglerne for FS af børn og af reglerne for permanent ophold, og om en helt ny model for danskundervisningen. Og alt sammen altså tilsyneladende i det samme lovforslag.

sternkopf
Indlæg: 17
Tilmeldt: 22.12.2011 09:32:45

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af sternkopf » 06.01.2012 05:29:07

ok, det lyder som en god ting umiddelbart, men mange står jo og venter... Håber det snart bliver en realitet

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af fundiver199 » 06.01.2012 07:42:18

Jeg synes, at det er lidt problematisk, at man lover, at reglerne for ægtefællesammenføring vil være ændret inden nytår, og så herefter fortryder og vil tage alle de planlagte ændringer af udlændingeloven på en gang. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil tage det hele på en gang, men så skulle man have ladet være med at melde noget andet ud til at begynde med. Hvis man havde sagt fra start af, at der kom et lovforslag om ændringer af Udlændingeloven i foråret 2012, så ville folk i det mindste have vidst, hvad de kunne forvente, og de ville have kunnet indrette sig derefter med visumansøgninger, flytninger til Sverige etc.

El_Vikingo
Indlæg: 47
Tilmeldt: 05.07.2011 18:11:23

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af El_Vikingo » 06.01.2012 09:16:20

@fundiver: Meget enig. Fik du nogen detaljer på i hvilken retning man vil reformere dansk undervisningen, eller har du selv et bud på dette?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af fundiver199 » 06.01.2012 10:31:31

Nej jeg fik ingen detaljer. Og beskeden var helt præcist, at det var danskundervisningen og danskkravet, man ville indrette på en helt ny måde. Socialdemokraterne stemte i sin tid for indvandringsprøven, så der kan meget vel være tale om en slags erstatning for denne. Men nu må vi jo først se, hvad regeringen lægger frem, før vi begynder at male fanden på væggen og gætte på alt muligt. Når jeg overhovedet nævnte det, var det for at give en form for forklaring på, hvad tiden er blevet brugt på, og hvorfor lovforslaget ikke er fremsat i Folketingssalen endnu.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af closed1 » 06.01.2012 10:37:46

Har æug prøvet at lave et foreslag til fs ? På den fair måde, at det er måske ok med en form for bank garanti feks 15000 kr , det er også en selvfølgelig hed at man skal lære dansk , integrere sig osv . Jeg syntes det kunne være interessant hvis medlemmerne kom med foreslag som så kunne sendes til regeringen . At lave det total frit at få fs i dk ville aldrig komme på tale . Men et foreslag som var spiseligt for os alm. nede på gulvet danskere. :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af fundiver199 » 06.01.2012 11:07:45

ÆUG afgiver høringssvar, hver gang der sker væsentlige ændringer af udlændingelovgivningen, som påvirker vores medlemmer, og herudover er vi i løbende dialog med de politiske partier, der er mest sympatisk indstillet over for vores sag. Og denne dialog indebærer selvfølgelig også at give dem ideer til lempelser af reglerne, som der måske kunne skabes politisk opbakning til.

Når det er sagt, så er ÆUG meget skeptisk over for ligefrem at begynde at give politikerne nye ideer til restriktioner på retten til familiesammenføring, uanset om man måske kunne argumentere for, at restriktion a) ville ramme færre end restriktion b).

Foreningens grundsynspunkt fremgår af vedtægterne og er, at familiesammenføring som det absolutte udgangspunkt skal være mulig for alle, der bor lovligt og fast i Danmark, og hvor der ikke er tale om et proformaægteskab eller anden snyd og misbrug af rettigheder. Og derfor kan vi som forening ikke rigtig tillade os at begynde at ”sælge ud” af bestemte gruppers rettigheder ved f.eks. at sige, at 24-års reglen er ok, men tilknytningskravet skal afskaffes. Eller whatever det nu kunne være.

Men vi har selvfølgelig lov til at vælge vores kampe med omhu og sætte ind der, hvor vi tror, at der kan være størst chance for at få politikerne i tale, og det er så netop, hvad vi gør. Og her kan jeg nævne, at vi i flere år har arbejdet en del på at påvirke politikerne til at afskaffe bankgarantien, hvilket stadig er et prioriteret indsatsområde for bestyrelsen. Tal fra Københavns Kommune viser således, at der næsten aldrig trækkes på disse garantier, og derfor er der efter vores opfattelse tale om en ren og skær forhindring og om diskrimination på basis af formueforhold, hvilket er i strid med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

En ”idekonkurrence” blandt medlemmerne synes jeg dog kunne være et godt initiativ, så den tanke vil jeg viderebringe til resten af bestyrelsen, når vi mødes på tirsdag. Jeg tror bare, at temaet skal formuleres lidt anderledes som f.eks. ”hvordan kan man forbedre ægtefællesammenførtes integration i Danmark”. Altså en positiv vinkel og ikke den negative vinkel, som har kørt i Danmark de sidste 10 år, hvor hele debatten har handlet om, hvordan man kan forhindre folk i at blive familiesammenført.

Hvis man skal være meget venlig over for politikerne, så skyldes alle restriktionerne på retten til familiesammenføring jo, at de mener, at det giver anledning til en masse samfundsproblemer. Så måden at få skabt politisk opbakning til mere lempelige regler må grundlæggende være at anvise metoder til løsning af disse problemer. Eller at få dokumenteret over for politikerne, at problemerne er indbildte eller langt mindre, end de forestiller sig.

Hvis man skal være mindre venlig over for politikerne, så skyldes restriktionerne på retten til familiesammenføring dog noget helt andet. Nemlig at politikerne gerne vil appellere til de fremmedskeptiske og især antimuslimske følelser i vælgerbefolkningen, så de kan få mange stemmer og dermed politisk magt. Og så længe det ”game” holdes kørende, så er muligheden for en fornuftig dialog med politikerne reelt fraværen-de.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af closed1 » 06.01.2012 11:26:38

Det er meget interessant hvad medlemmerne mener , måske kunne det laves så man kunne skrive i et bestemt forum . Måske kunne æug samle alle meningerne og lave et gennemsnit menings oplæg , eller hvad det kunne hedde .
Jeg syntes når man kommer med ider, så skal det være realistiske foreslag . Så man ikke bare skriver at alle skal bare kunne komme og få en stor pose penge af staten og vi lever lykkeligt til vore dagen ende .
Der er så mange ,meget fornuftige ægtepar / kærestepar som skriver her at jeg er sikker på der kunne komme noget meget fornuftigt ud af det :D :D :D

larschr5
Indlæg: 158
Tilmeldt: 14.02.2011 13:14:05

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af larschr5 » 06.01.2012 18:46:38

Jeg synes også at bankgarantien burde erstattes af en anden løsning. Kunne man måske tænke sig en forsikringsordning der selvfølgelig var lovpligtig. Så kunne forsikringsselskaberne tjene lidt og vi kunne slippe for at stille med likvide midler eller lave en anfordringsgaranti.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af closed1 » 06.01.2012 21:54:28

larschr5

Det kunne være rigtig godt med en debat / ideer fra os medlemmer,at prøve at fremsætte et godt og fornuftigt foreslag til politikerne angående fs . Måske vi kunne starte en debat tråd ?

FinnDK
Indlæg: 72
Tilmeldt: 04.05.2011 12:50:01

Re: Nye FS-regler: Den politiske proces?

Indlæg af FinnDK » 08.01.2012 16:51:22

FS-regler.

Kunne man tænke sig en tilpasning af de danske fs-regler, så de følger EU-regler...

dog uden at jeg kender dem til bunds ( bare en tanke ) :)

Besvar