Nyt om sagsbehandlingstiden vedr. familiesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

SKH
Indlæg: 44
Tilmeldt: 31.08.2011 10:51:10
Geografisk sted: Uganda/København

Re: Nyt om sagsbehandlingstiden vedr. familiesammenføring

Indlæg af SKH » 05.09.2011 08:21:40

Det er rigtigt. Fra man har fået det særlige indrejsevisum, skal man være i landet indenfor 28 dage. Man har 3 måneder til at bestå prøven, men de sidste 15 dage går med at rette den, så man skal senest op til den 75 dage efter indrejsen.

Jeg synes, det er lidt urimeligt, at man kun har 28 dage, fordi det gør det svært at reservere billetter i god tid og dermed få en billig pris, og hvis man rejser hernede fra (Afrika), kan det sagtens betyde en forskel i pris på 5 - 6.000 kr, men sådan er det altså.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nyt om sagsbehandlingstiden vedr. familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 06.09.2011 02:39:40

Situationen kan undgås ved at aflevere sin ansøgning, medens man opholder sig i Danmark på Schengenvisum og dermed få et processuelt ophold. Jeg vil dog tro, at der ved det særlige "indvandringsprøvevisum" ikke kræves returbillet, og det kan vel så opveje den merudgift, der evt. er ved at købe billetten i sidste øjeblik.

SKH
Indlæg: 44
Tilmeldt: 31.08.2011 10:51:10
Geografisk sted: Uganda/København

Re: Nyt om sagsbehandlingstiden vedr. familiesammenføring

Indlæg af SKH » 06.09.2011 08:33:37

Der kan være forhold, fx tidspres i forhold til at skulle have afleveret sin ansøgning inden 01.07., eller problemer med at få visum, der gør, at den løsning ikke kan bruges.

Jeg ved ikke, hvor du eller din ægtefælle kommer fra, men det er altså ikke altid specielt nemt for fx en afrikaner at få et Schengen-visum. Da min mand skulle deltage i en workshop i Danmark, som han var tilmeldt og formelt indskrevet til og medbragte alle papirerne om til ambassaden, kunne han alligevel ikke få et visum til Danmark. Han endte med at måtte rejse ind gennem Holland.

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: Nyt om sagsbehandlingstiden vedr. familiesammenføring

Indlæg af BackpackM » 08.09.2011 11:43:59

Så kom kvitteringsbrevet omsider...... Ansøgningen blev indgivet den 27. juni, så det har immervæk taget 10 1/2 uge. De forventer at overholde de tre måneders sagsbehandlingstid.

Så nu krydses der fingre..... (fortsat)!


Mvh Michael

Besvar