Socialydelse ved ophold i udlandet

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Ninaj » 17.07.2011 02:38:00

Hej,

Jeg håber at nogle kan hjælpe mig med denne situation...

Jeg modtag kontanthjælp 1 måned i December 2007. Det er jo over 3 år siden nu. MEN, jeg har været bosiddende i udlandet siden marts 2009 til dato. Og derfor ikke været tilknyttet en dansk kommune. Hvilket betydning har det, når jeg skal bevise, at jeg ikke har modtaget socialhjælp i 3 år? Tæller de år jeg har boet i udlandet med? Eller er det kun den tid, jeg har boet i DK efter December 2007, der tæller? I så fald kan min mand og jeg jo aldrig få lov til at komme tilbage til DK...

Kim P. Nyberg
Indlæg: 1994
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Kim P. Nyberg » 17.07.2011 10:02:21

Man kigger ikke på, om du har boet i Danmark eller i udlandet i den mellemliggende tid. Man kigger alene i en kalender og ser hvornår de 36 måneder er gået. Så du har ikke noget at frygte på den konto. Det vil dog kunne gå galt for dig, hvis du ikke har et job i Danmark, når du vender tilbage hertil, for så er din eneste mulighed starthjælpen. Hvilket igen vil udelukke en familiesammenføring.....
Formand for og juridisk rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af fundiver199 » 17.07.2011 17:52:14

Hvor i udlandet er du bosat? Hvis det er et andet EU/EØS-land, så gælder jo EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, som du kan læse om her:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/flyttedk

Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Ninaj » 19.07.2011 10:16:00

Mange tak for jeres svar Kim Nyberg og fundiver199!

Jeg er glad for at høre, at der ikke er noget at frygte dér. Jeg synes ikke rigtig at det fremgik klart nogle steder, hvordan man skulle forholde sig i den situation. Jeg kan da også stadig være i tvivl om, hvilken kommune jeg skal henvende mig til for en sådan udtalelse. Men det må vel være den sidste jeg boede i, inden jeg rejste ud af landet.

Jeg er bosiddende i New Zealand, så har desværre ikke mulighed for at anvende EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed.

Heldigvis betaler jeg stadig kontingent til en dansk A-kasse, så jeg aldrig nogensinde skal stå i den dumme situation, hvor jeg skal be om starthjælp igen. Sikke en masse problemer, sådan en lille bagatel af en ydelse har skabt!

Kim P. Nyberg
Indlæg: 1994
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Kim P. Nyberg » 19.07.2011 13:10:14

Selv om du bor i New Zealand, kan du faktisk godt benytte dig af den fri bevægelighed. Det kræver blot, at du på turen fra NZ til DK "mellemlander" i et andet EU/EØS-land, og bor der i mindst 3-4 måneder, inden den sidste strækning til Danmark tages.

Med EU-reglerne kigges der kun 3-4 måneder baglæns i forhold til modtagelse af sociale ydelser.
Formand for og juridisk rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Ninaj » 20.07.2011 07:21:07

Ja det er da en mulighed. Kræver selvfølgelig lige at man kan finde et sted at bo og noget arbejde. Men alt virker efterhånden nemmere end at prøve at komme hjem via de danske familiesammenføringsregler.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af fundiver199 » 20.07.2011 07:26:50

En anden mulighed er at blive, hvor du er, og se tiden lidt an. Senest til november skal vi have folketingsvalg, og for første gang i 10 år peger tingene klart i retning af, at det vil føre til, at vi også får en ny regering og ikke mindst et nyt politisk flertal.

Helle Thorning har lovet at rulle familiesammenføringsreglerne tilbage til, hvad de var indtil 1. juli 2011. Og det er da vel i det mindste bedre end de regler, som vi nu har fået. Samtidig er de danske regler også under pres fra EU-domstolens side, men det kan dog let tage et par år, før det evt. fører til forbedringer for ansøgerne.

Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Ninaj » 23.07.2011 01:30:25

Fingrene krydset for en socialdemokratisk regering! :D Jeg kan snart ikke tro mine øjne længere...hver gang jeg tjekker udlændinge"service" hjemmeside er der kommet nye regler. Og den ene er mere kluntet og uigennemtænkt end den anden. For ikke at nævne afsindigt racediskriminernde! Selvfølgelig skal der være lovgivning på området, men det må virkelig kunne gøres på en mere elegant måde. Jeg har desuden også et spørgsmål til de nye regler om dokumentation for bestået danskprøve, men må hellere starte en ny tråd...

Blandet ægteskab
Indlæg: 14
Tilmeldt: 11.08.2011 14:23:03

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af Blandet ægteskab » 11.08.2011 14:29:44

Ninaj.

Lige for at svare dig ang. dagpenge.
Da jeg søgte FS, skulle begge de kommuner jeg havde boet i, skrive at jeg ikke havde modtaget dagpenge.
Jeg printede den side ud ang. det, to gange, så begge kommuner udfyldte hver sin.

Held og lykke.
Vi venter stadig på svar.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Socialydelse ved ophold i udlandet

Indlæg af fundiver199 » 11.08.2011 14:45:35

Kommunerne skal ikke skrive under på, om den herboende har modtaget dagpenge. De skal skrive under på, om den herboende har modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven hvilket typisk vil sige:

* Kontanthjælp
* Starthjælp
* Introduktionsydelse til flygtninge
* Revalidering

Dagpenge fra en A-kasse eller sygedagpenge fra kommunen udbetales ikke efter de to love og står ikke i vejen for en familiesammenføring.

Besvar