Hvad hvis man bliver skilt?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Westerby
Indlæg: 7
Tilmeldt: 09.06.2011 10:09:51

Hvad hvis man bliver skilt?

Indlæg af Westerby » 09.06.2011 10:18:53

Jeg er gift med en udlænding som endnu ikke har dansk opholdstilladelse. Vi har to boern som er 3 og 6 aar. De har begge dansk pas.

Vi har tidligere boet i Danmark i 4 aar hvor min partner (som ikke er fra EU, men snakker flydende dansk og har dansk universitetsuddannelse) fik dansk opholdstilladelse.

Vi er nu tilbage efter nogle år i udlandet og vi skal nu til at søge opholdstilladelse igen.

Desværre kører vores forhold ikke og vi overvejer kraftigt at blive skilt da det er det sundeste for vores børn. I overensstemmelse med vores børn's ønsker har vi besluttet at det ene barn vil bo hos mig og det andet hos min partner.

Spørgsmålet er nu hvad der vil ske med min partner hvis vi bliver skilt? Og hvad der vil ske hvis vi eventuelt venter og ser endnu en gang og får opholdstilladelsen på plads og vi så bliver skilt derefter.

Risikerer vi at min partner (med det ene af mine børn) udvises?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvad hvis man bliver skilt?

Indlæg af fundiver199 » 09.06.2011 12:09:30

Ja det risikerer I da absolut. Man kan sige, at hvis I får delt forældremyndighed og begge har samkvem med jeres børn, så burde det ikke ske. Men nogen garantier kan man ikke give, da den danske regering bestemt ikke har den store respekt for internationale konventioner som f.eks. FN´s børnekonvention eller EU´s charter om grundlæggende rettigheder.

Det sikreste vil være, at din ægtefælle finder sig et job i Danmark, der kan give en selvstændig opholdstilladelse, før I lader jer skille. Og det næstsikreste vil være, at I i det mindste bosætter jer i Danmark og får en ny opholdstilladelse til din ægtefælle som familiesammenført, før I lader jer skille. Jeg vil således tro, at chancerne for at få lov til at beholde en eksiterende opholdstilladelse er noget større end chancerne for at få en helt ny.

mh
Indlæg: 10081
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvad hvis man bliver skilt?

Indlæg af mh » 09.06.2011 12:11:08

Dine børn er danske statsborgere, og kan derfor ikke udvises. Efter al sandsynlighed vil det heller ikke kunne forlanges, at barnet sammen med moderen skal forlade Danmark, hvis I begge er 'egnede forældre' og det barn, der bor hos dig har samvær med moderen og det andet barn, mens det barn, der bor hos moderen har samvær med dig og sin søskend.

Din kone har en vis tilknytning til DK, men den er blevet svækket mens I har været udrejst - ikke mindst, hvis det har været til hendes hjemland.

Derfor er det min vurdering, at der kan opstå bryderier med US, hvis det første I gør efter at være kommet tilbage til DK er at blive skilt. Der er en risiko for at US vil nægte hende opholdstilladelse, og så er det jo op til jer, om barnet skal med hende ud eller ej. Man kan godt have delt forældremyndighed, selv om den ene ikke bor i DK.

Jeg vil råde jer til at få en ekspert i udlændingeret (jurist / advokat) til at gennemgå jeres sag, og - med baggrund i afgørelser som vedkommende vil have adgang til - give jer vejledning. Det vil helt sikkert være penge, der er givet godt ud. Har I lige pt. ikke meget at gøre med, er der mulighed for gratis retshjælp, hvor der også er eksperter i udlændingeret. Google "retshjælp" for at finde en i nærheden af, hvor I bor.
mh
Rådgiver for ÆUG

Westerby
Indlæg: 7
Tilmeldt: 09.06.2011 10:09:51

Re: Hvad hvis man bliver skilt?

Indlæg af Westerby » 14.06.2011 17:33:34

Tak for de to rigtigt gode indlæg.

Det skal lige siges at vi allerede bor i Danmark. Vi har tidligere boet i Danmark, men været væk fra Danmark i ca 6 år (ikke til min ægtefælles hjemland). Min partner har kun været i sit hjemland ialt 2 uger i de seneste 12 år og har minimal kontakt med sin familie der.

Et extra spørgsmål:

Vil der være nogen forskel på disse to situationer:
1. Vi har hver forældre myndigheden over et barn hver.
2. Jeg har fuld forældremyndighed over den ene og vi har fælles forældremyndighed over den anden.

?

mh
Indlæg: 10081
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvad hvis man bliver skilt?

Indlæg af mh » 14.06.2011 18:58:31

Det vil næppe gøre nogen forskel. Samværsret er ikke betinget af, om man har del i forældremyndigheden eller ej, og det er retten til samvær der eventuelt vil kunne udløse at den ikke-danske forælder får lov til at bevare opholdsret efter en skilsmisse.

I bør absolut søge vejledning ved en ekspert i udlændingeret.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar