Anfordringsgaranti - mærkelig bankopførsel

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

vancouverkasper
Indlæg: 5
Tilmeldt: 25.06.2007 17:49:24

Anfordringsgaranti - mærkelig bankopførsel

Indlæg af vancouverkasper » 25.06.2007 18:01:14

Kære alle,

Jeg er ved at få min kone familiesammenført. Sagen er gået glat igennem udlændingeservice, der nu har bedt os om at stille sikkerhed i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponering.

Jeg har derfor kontaktet min bank (Forstædernes Bank) for at få tingene på plads. Umiddelbart forventede jeg ikke nogen problemer, da jeg har pengene og gerne bare vil deponere dem på en spærret konto. Men min (nye) bankrådgiver sagde, at det kunne de som udgangspunkt ikke hjælpe med. Det var nemlig bankens politik ikke at stille garantier i forbindelse med familiesammenføringer. Jeg sagde selvfølgeligt til hende, at hvis de ikke kunne hjælpe, så ville jeg skifte bank. Men til det svarede hun, at det var en risiko som banken kalkulerede med. (De er dog i gang med at undersøge, om de kan lave en undtagelse for mig - det kan de sikkert, da både jeg selv og min kone har gode faste jobs).

Men på mig lugter det lidt af diskrimination. Jeg vil derfor høre, om der er andre, der har oplevet noget tilsvarende med deres banker. For hvis der ikke blot er tale om en enkeltstående sag med en enkelt bankrådgiver, vil jeg gerne gå videre med sagen

Mvh

Kasper

SIHA
AUG Board
Indlæg: 126
Tilmeldt: 11.06.2007 10:42:54
Geografisk sted: København

Indlæg af SIHA » 25.06.2007 20:07:41

Hej Kasper

Jeg tror ikke, du står alene med det problem. Jeg har været kunde i Danske Bank hele mit liv, og har haft både boliglån, pension og opsparing der. Men da det kom til bankgarantien, fik jeg en utrolig fræk behandling. Bankassistenten sagde rent faktisk til mig: "det er jo ikke vores problem, at du vælger at gifte dig med sådan een". Hvad giver du mig????

Jeg blev stiktosset. Mine forældre tog en snak med deres bankrådgiver i Nordea, og vupti, så var der er ingen problemer. Jeg kunne endda få en bankgaranti uden af flytte mine konti - jeg flyttede dem naturligvis med det samme.

Jeg har talt med mange mennesker om dette problem efterhånden. Det ser ud til at ske i alle bankerne - det virker som om, det har mere med bankrådgiveren end selve banken at gøre.

Mvh.

Sidse (medlem af bestyrelsen)

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 25.06.2007 20:20:25

Hej, jeg havde ingen problemer med at få stillet garantien i Nordea. Jeg havde også pengene selv, og fik alternativet mellem at lave en deponeringskonto og en garanti. De har været meget forstående, og endda spurgt til, om ikke det var en lang proces at komme igennem...
Jeg synes det er nogle utrolige historier, man hører. Bankerne tjener jo sådan set på at lave garantien, selvom det måske ikke er alverden, så ja - det lugter lidt af rådgivernes forudindtagethed, når de giver sådanne svar!
Det forekommer mig meget mærkeligt, at hvis man har pengene selv, at banken så kan nægte at lave en deponering? Under alle omstændigheder giver det banken et dårligt ry - ihvertfald her på forum :D

mvntr
Indlæg: 14
Tilmeldt: 09.06.2007 08:58:14
Geografisk sted: Storkøbenhavn - Danmark

Indlæg af mvntr » 25.06.2007 21:05:49

Desværre oplevede jeg også noget i den stil, da jeg skulle stille garanti i.f.m. visum til min mand (dengang kæreste). Jeg havde ellers været glad for hende indtil da, men hun ændrede nærmest tone så snart hun hørte, at han kom fra Tyrkiet :(

Jeg fik også en lang tale om, der mest gik ud på at fortælle mig, hvor besværligt og dyrt det hele ville blive for mig. Det endte heldigvis med, at jeg kunne låne pengene privat.

Delfinus
AUG Board
Indlæg: 51
Tilmeldt: 09.06.2007 00:11:02
Geografisk sted: København

Indlæg af Delfinus » 25.06.2007 22:15:47

SIHA skrev:
Jeg tror ikke, du står alene med det problem. Jeg har været kunde i Danske Bank hele mit liv, og har haft både boliglån, pension og opsparing der. Men da det kom til bankgarantien, fik jeg en utrolig fræk behandling. Bankassistenten sagde rent faktisk til mig: "det er jo ikke vores problem, at du vælger at gifte dig med sådan een". Hvad giver du mig????
Så er det helt sikkert bankrådgiveren den er gal med, for jeg har stillet garantien igennem Danske Bank, uden problemer og jeg er ikke engang kunde i banken længere, fik ordnet det igennem min far. De har sågar en fast pris for denne slags garanti!

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 26.06.2007 00:09:36

Vi havde pengene og havde ikke nogen problemer med at få lavet en garanti i min egen bank Lån & Spar, så længe vi deponerede pengene på en konto. Jeg lavede alligevel en opringning rundt til diverse banker, hvor jeg både var kunde og ikke kunde for at tjekke hvad de kunne tilbyde. De gav mig MEGET forskellige tilbud og vi valgte tilsidst Lån & Spar, hvor der var de laveste udgifter. Det kan derfor bedst betale sig for dig at ringe rundt til de forskellige banker og forhandle dig frem. Senere hen er garantien blevet flyttet til Arbejdernes Landsbank, hvor det kun er nødvendigt at underskrive man vil betale de 56.000 kr. Så kan vi nemlig få frigivet pengene.

vancouverkasper
Indlæg: 5
Tilmeldt: 25.06.2007 17:49:24

Så fik jeg svar fra banken

Indlæg af vancouverkasper » 26.06.2007 08:45:55

Kære alle,

Tak for svarene. Det lyder vist som om jeg har været ret uheldig med min bank. Jeg har i dag fået svar på banken. De sagde, at de pt. ikke havde ressourcerne til at hjælpe mig med at lave en deponeringskonto og først måske ville have tid til at hjælpe mig om en måned. Den linje fastholdt de, selvom jeg gjorde opmærksom på, at myndighederne krævede en garanti inden for 3 uger.

Som I sikkert kan regne ud, er jeg i gang med at skifte bank.

mvh

Kasper

ChrisB
Indlæg: 39
Tilmeldt: 19.06.2007 06:58:22

Indlæg af ChrisB » 26.06.2007 09:01:03

Ja der er vist ikke meget andet at gøre i den sag. Du kan bede om en anden rådgiver, men hvis der er tale om generel praksis i banken så hjælper det nok ikke alverden. Jeg undrer mig tit over den megen modvilje folk oplever fra deres banks side, selv i tilfælde hvor de rent faktisk har pengene og de bare skal deponeres. Men så har man da heldigvis lov til at finde sig et andet pengeinstitut.

Håber du finder en mere samarbejdsvillig bank i en fart :)

Mwaka1
Indlæg: 14
Tilmeldt: 14.06.2007 09:08:28
Geografisk sted: Danmark & Tanzania

Indlæg af Mwaka1 » 26.06.2007 09:26:39

Der er åbenbart stor forskel på bankerne; jeg fik lavet min anfordringsgaranti med det samme i den lokal nordea til trods for at mit indestående er en flittigt brugt kassekredit og et andelsboliglån.
Jeg håber det lykkedes for jer

mmjdk
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20.06.2007 09:20:43

Anfordringsgaranti

Indlæg af mmjdk » 26.06.2007 10:20:48

Hej Kasper,

Jeg har selv Forstædernes Bank og de stillede garantien uden at blinke tilbage i 2005. Så enten har de ændret politik eller også har din rådgiver ikke check på tingene.
Så prøv at gå tilbage til dem og bor lidt mere i sagen.

Hilsen, Michael

vancouverkasper
Indlæg: 5
Tilmeldt: 25.06.2007 17:49:24

Indlæg af vancouverkasper » 26.06.2007 10:55:51

Hej Michael,

Min bankrådgiver sagde, at hun havde vendt sagen med sin chef i afdelingen. Hvis jeg alligevel skal skifte afdeling, kan jeg ligeså godt skifte bank.

Men jeg er da glad for, at der er rådgivere i Forstædernes Bank, der er (var) lidt mere servicemindede.

Kasper

Jeanne
Indlæg: 23
Tilmeldt: 09.06.2007 16:01:33
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Jeanne » 26.06.2007 20:23:21

Vores garanti er lavet i Danske bank. Jeg kender min rådgiver lidt mere end bare rådgiver (hendes børn har været i dagpleje hos min fars kone mens jeg boede derhjemme), så jeg vidste at hun nok skulle lave den, da hun fortalte hvor meget det ville koste at have den blev jeg lidt chokeret for det er nærmest ingenting (dertil skal tilføjes at jeg ikke selv havde pengene, og en rimelig opbrugt kassekredit efter 10 måneder med 2 mennesker for en 30 timers løn), og man har hørt så mange skrækhistorier på det gamle forum om hvor dyrt det er, det fortalte jeg hende naturligvis også, og dertil svarede hun at det var bestemt heller ikke bankernes favorit ting at lave, så det undrede hende ikke hvis der var nogle rådgiverer der gjorde det dyrere end højest nødvendigt. Jeg synes det er så frækt at der ikke er faste rente og gebyrer for sådan noget, det er ikke ligefrem det man har allermest hverken tid eller lyst til at sidde og forhandle.
MVH Jeanne

Naf9
Indlæg: 42
Tilmeldt: 23.06.2007 23:14:56
Geografisk sted: Finland
Kontakt:

Indlæg af Naf9 » 27.06.2007 09:32:48

Hej,

Jeg fik også i sin tid at vide at Forstædernes bank ikke gav garantien. Og det var ikke engang det vi bad om - blot en konto til at opbevare 50.000 kr. til min mand, så han kunne få studie visum. Så temmelig uintelligent bankrådgiver efter min mening: Hun kunne simpelt hen ikke fatte, hvad vi ville. Og efter laaaaang ventetid på svar fra hende kontaktede jeg hende. Og efter at have snakket med kollegaerne havde hun fået at vide at "det er ikke noget vi gør".

Da jeg ville låne 5.000 til at flytte for sagde hun direkte at sålænge min mand var udlænding ville de ikke låne mig penge. - og det er rigtigt, de vil simpelthen ikke have mig som kunde. Vi er begge højtuddannede og jeg har i dag fuldtidsjob, men min konto skal opsiges.

Det er snart tre år siden, jeg snakkede med dem, men jeg er stadig chokeret! Det har været hårde tider, så jeg har ikke haft overskud til at "gøre noget ved det", men det er rent faktisk diskrimination, racisme!

Har sikkert meget at gøre med den enkelte bankrådgiver at gøre, men bankernes "miljø" og "politikker" influerer selvfølgelig meget.

Naf9
Indlæg: 42
Tilmeldt: 23.06.2007 23:14:56
Geografisk sted: Finland
Kontakt:

Indlæg af Naf9 » 27.06.2007 10:28:01

Vil lige tilføje at jeg godt forstår at bankerne er forretninger, der skal tjene penge. Og at der derfor er forskel på dem, jeg synes dog ikke at det giver meget mening for dem at skræmme os, deres kunder, væk ved at nægte at udføre en service vi gerne vil betale for.

Men det jeg egentlig ville sige var: Hvad jeg IKKE forstår er, hvorfor US skal have bankerne - som sagt private næringsdrivende - til at kreditgodkende os. Det er lidt blåøjet af US at stole på dem. Selve bankgarantien burde være styret af US, måske kommunerne - så der var lidt mere lige rettigheder! (alle kan selvfølgelig i praksis få helt lige behandling, men det SKAL dog tilstræbes). Der burde kunne findes en bedre løsning...

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 27.06.2007 10:30:10

Jeg synes personligt ikke, at nogen skal finde sig i dårlig behandling fra en bank. Der er står mange andre forhandlingsvenlige banker på spring for en kunde som dig og det er supernemt at skifte. Som regel gør din nye bank det for dig det hele i løbet af et par dage.

se f.eks. gode råd om banker på

www.penge.dk
www.mybanker.dk

Synes helt sikkert du/I skal skifte bank med det samme i sådan en situation!

Besvar