Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Rueger
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.05.2010 19:19:51

Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af Rueger » 04.05.2010 19:40:45

Hej
Jeg har læst lidt her på siden og er rigtig glad for at få kontakt med andre der som jeg selv kæmper, for at få lov til at leve med sin udenlandske ægtefælle.
Jeg håber på at min amerikanske mand får opholdstilladelse i løbet af efteråret. Ansøgningen er ikke indgivet endnu, der er lige et par ting vi skal have på plads først. Men er der nogen herinde der ved noget omkring fritagelse for at stille kaution/bankgarenti. Har læst man kan få det hvis man er forsørger, men det er ikke uddybet. Så hvis der er nogen der ved noget om dette. Ser jeg frem til at høre om det.

Rueger

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 04.05.2010 20:04:08

Reglerne er beskrevet under "jeg vil.... søge om familiesammenføring".

Man kan få dispensation ikke bare fra bankgarantien men fra samtlige krav og regler, hvis det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse.

De mest typiske eksempler er:

1) Den herboende er flygtning og kan ikke sikkert bo i sin ægtefælles hjemland.

2) Den herboende har mindreårige særbørn (børn fra tidligere forhold), som ville miste samværet med den ene af deres forældre, hvis den herboende blev tvunget til at forlade Danmark for at leve sammen med sin ægtefælle i et andet land.

3) Den herboende lider af en kronisk sygdom, som ikke kan behandles i ægtefællens hjemland.

Eksemplerne er ikke udtømmende, men det hele går altså ud på, at der skal være en konkret grund til, at det ville være helt urimeligt at henvise den herboende til at udøve sit familieliv i ægtefællens hjemland. Altså i jeres tilfælde i USA.

Læs gerne tråden "fm" lidt længere nede i forum, hvor vi kommer godt og grundigt rundt i spørgsmålet om dispensation.

Rueger
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.05.2010 19:19:51

Re: Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af Rueger » 05.05.2010 05:10:20

Ja dette har jeg også kunnet læse mig til. Men mit barns far er død, så der er ikke noget samkvem. Vi opfylder betingelserne for f.s. Jeg er 46 og har altid boet i DK. Jeg har bare svært ved at stille garatien, så jeg håber at jeg også kan blive fritaget.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af krikris » 05.05.2010 05:58:32

Måske kan din mand hjælpe lidt med pengene til garanti? Han vil vel også bidrage lidt? :wink:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 05.05.2010 06:38:06

Prøv at læs tråden "sm" længere nede i forum. Der diskuterer vi en fuldstændig identisk situation, d.v.s. et barn, som kun har samkvem med den ene af sine forældre.

Sådanne børn sidestilles naturligvis med fællesbørn, altså børn, som du har med din nye mand, for dit barn vil jo ikke blive berøvet samkvem med nogen far, hvis du tager barnet med dig til USA. Så i den situation kan det jo være fuldstændigt ligegyldigt, om det er jeres fællesbarn eller om det er dit "særbarn".

Men afhængig af barnets alder kan der måske blive tale om, at barnet vurderes at have en så stor selvstændig tilknytning til Danmark, at det vil være urimeligt at henvise barnet til at flytte med dig til USA. Så der er måske alligevel en chance for, at I kan få dispensation, men det er næppe noget, du skal disponere efter. Og at basere en ansøgning alene på "håb", kan jeg ikke umiddelbart anbefale.

Overvej derfor, om ikke du har mulighed for at bo mindst 10 uger i et andet EU-land, så I kan slippe for al det her pjat med garanti og indvandingsprøve og hvad ved jeg, og så din mand bliver meget bedre stillet i Danmark.

Se forum "EU-regler" samt "jeg vil...flytte til Sverige/Schlesvig". Hvis jeg skal sige min helt ærlige mening, så er det totalt hul i hovedet at søge efter de danske regler, hvis den herboende er dansk statsborger og er i arbejde.

Så du bør kun være taknemmelig for, hvis I ikke kan skaffe penge til en bankgaranti og en sådan vil blive krævet, idet det kan give dig det spark bagi, som du har brug for for at gøre det, som du under alle omstændigheder burde gøre, nemlig bevæge dig hen over en landegrænse i EU.

Nu sætter jeg tingenen lidt på spidsen, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen :wink:

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Fritagelse for at stille kaution ved ægtefællesammenføring

Indlæg af krikris » 05.05.2010 07:38:06

Bravo Fundiver!

Besvar