familiesammenføring med børn

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Annemarie
Indlæg: 9
Tilmeldt: 23.08.2008 16:27:19

familiesammenføring med børn

Indlæg af Annemarie » 12.07.2009 10:08:20

Dette spørgsmål er fra et medlem der ikke kunne logge på forum:

Min kone som er fra Filippinerne kom til Danmark i Juni 2008 – og vi blev gift mens hun var her på turistvisum.

Hun fik opholdstilladelse i okt.2008- gældende fra 30.07 – og startede arbejde samme dag som sticker blev sat i passet.

Hun arbejder ~ 30 tim ugentlig, samtidigt som hun deltager i danskundervisning og er nu i gang med modul 3.



Tiden er nu kommet hvor vi vil til at tage hendes to børn til Danmark for FS – dreng 12½ og pige 3½ år gamle.

Drengen går i en god skole betalt af os, ligesom underhold til den nærmeste familie som passer børnene i dag.

Han er færdig med grundskolen (6.kl) til marts 2010 – og får så sit eksamensbevis som han ser meget frem til.

Derfor er det planen at han først skal komme derefter – dvs. ca. april 2010



Pigen vil vi derimod gerne have til DK så snart som muligt da tanten (konens lillesøster) som er ansvarlig for børnene i dag, planlægger at søge emigration til Canada for arbejde i sundhedsvæsenet dér da hun han en sådan uddannelse.

Bedstemoderen på 65 vil ikke kunne overkomme at passe barnet ”forsvarligt” da hun har begyndende stær på øjnene mm.



Hvad er nu bedst at gøre ?



Søge for begge børn samtidigt, dvs. nu – og så tage den mindste straks OT går igennem, og vente med drengen til april næste år ?

Kan man overhovedet dét ? – altså søge samtidigt og så tage dem individuelt.



Går ud fra at tanten som er ”værge” for børnene i dag (mht. skole, myndigheder osv.) kan indlevere ansøgning(er) og pas / dåbsattest mv. til Norsk ambassade i Manila uden problemer. (familien bor i hus dér)

Skal dokumentationen først påtegnes af det Danske Generalkonsulat i Manila – ligesom det var krav for min kones papirer inden hun kom til DK for at skulle giftes ?



Det er også lidt uklart omkring dokumentation af forældremyndigheden – så vidt jeg kan læse mig til, skal der kun dokumenteres hvis moderen samtidigt søger FS/OT – hvilket jo ikke er tilfældet hér da hendes OT gælder til 30/07/2010.

Er det korrekt at der ikke skal dokumenteres forældremyndighed i så fald.

Børnenes anden forælder (to forskellige personer) er ikke i kontakt med børnene og deres ophold / adresse er ukendt – pigens far er fra USA og bor sandsynligvis dér.



Alle krav vedr. bolig osv. osv. vil vi kunne opfylde uden problemer – ligesom vi begge jo har fast arbejde, og ingen af os har modtaget offentlige ydelser.



Håber på snarligt svar (man bliver jo altid utålmodig når en sådan beslutning er taget)

Polarbjørn
Indlæg: 13
Tilmeldt: 01.07.2007 21:10:47
Geografisk sted: Nibe - DK

Re: familiesammenføring med børn

Indlæg af Polarbjørn » 12.07.2009 19:30:15

Pollrbjørn hér :D
Tak for hjælpen AnneMarie med at få mit spørgsmål på forum.
Som det ses kan jeg nu også logge på igen - super :lol:
Håber på mange brugbare svar . . .

Mvh Emerina og Michael

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: familiesammenføring med børn

Indlæg af mh1 » 12.07.2009 22:10:29

:( Desværre, du skal forberede dig på vanskeligheder, når børnene har været adskilt fra deres mor så 'længe'.. I DK mener man nemlig, at så kan de lige så godt blive væk helt og holdent :shock: Særligt risikerer I afslag for den ældste, man mener nemlig at så 'gamle' børn ikke vil kunne integreres i DK. :evil:

Jeres muligheder for at få børnene familiesammenført er langt bedst, hvis I kan benytte jer af EU-reglerne, dvs. du (I - men det vigtige er at DU som EU-borger flytter), flytter til Sverige eller Tyskland i en periode og får børnene dertil, dernæst flytter tilbage til DK. Det er nemlig ikke kun ægtefælle, men også børn, evt. ægtefællens særbørn, du har krav på at få med dig, når du er 'vandrende arbejdstager'. Det ser jo ud til at I har god tid til at planlægge.

Hvis dette forekommer helt umuligt, ville jeg prøve at få børnene til DK på turistvisum, hvis det lader sig gøre, for dermed vil de få tilknytning og jo mere, jo længere sagsbehandlingen tager, og hvis de allerede taler dansk, bliver det svært at påstå at de ikke er integrerbare 8) . Et meget stort problem her er, at du næppe vil kunne adoptere, hvis fædrene ikke kan kontaktes, for var børnene også var 'dine', kunne der ikke gives afslag.
mh
Rådgiver for ÆUG

BlueEyeZ
Indlæg: 81
Tilmeldt: 12.06.2007 22:57:55

Re: familiesammenføring med børn

Indlæg af BlueEyeZ » 01.10.2009 15:04:50

Jeg står i en lignende situation.

Min kone og jeg er blevet familesammenført.

Hun har 3 børn som bor i Fillipinerne.

De er 11,15 og 16.

Det har taget hundrede år og en krig at få papirer som pas og fødselsattest klar. Næsten 12 måneder, så børnene er blevet "gamle".

Min kone har 100% forældremyndighed over børnene. Faren har ingen ret over børnene.

Nu er mit spørgsmål/problem følgende:

Umiddelbart skal børn være UNDER 15 år for at blive familesammenført ???

Hvad gør jeg for at få børnene til DK eller i det mindste de to yngste hvis det endelig skulle komme dertil?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: familiesammenføring med børn

Indlæg af fundiver199 » 01.10.2009 15:45:53

Ja det er desværre ikke så nemt. De to af børnene er således allerede "for gamle", så det vil højest kunne lade sig gøre at få den yngste på 11 år hertil. Hvis de to andre også skal med, så er jeres eneste mulighed at benytte jer af EU-reglerne, som mh skriver.

Så I må altså tage stilling til, om I kan og vil bosætte jer mindst 10 uger i et andet EU-land end Danmark, f.eks. i Sverige, eller om I vil lade de to ældste børn blive på Filippinerne.

Selv for den 11-årige kan man ikke garantere et positivt udfald af en ansøgning efter danske regler, da myndighederne muligvis kunne finde på at vurdere, at når de to ældre søskende stadig bor på Filippinerne, så kan den yngste også lige så godt blive der.

Og i virkeligheden vil det vel også være lidt synd at skille dem ad, da de vel er vokset op sammen.

BlueEyeZ
Indlæg: 81
Tilmeldt: 12.06.2007 22:57:55

Re: familiesammenføring med børn

Indlæg af BlueEyeZ » 03.10.2009 13:56:15

vil bosætte jer mindst 10 uger i et andet EU-land
Er det nok at bosætte sig? Altså at beholde sit arbejde i DK?

Eller skal man også arbejde i det andet EU-land?

Jeg kender et par som bor i Sverige, som vi kunne "leje" et værelse af, men det kræver vel stadigt ansøgning om opholdstilladelse i Sverige? Eller kan man bo der uden opholdstilladelse når det kun er 10 uger?

EDIT:

Har nu læst viewtopic.php?f=15&t=3725

Besvar