Familiesammenføring fra Thailand og evt dispensation

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
denhaabefulde
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14.02.2024 16:59:17

Familiesammenføring fra Thailand og evt dispensation

Indlæg af denhaabefulde » 14.02.2024 17:33:44

Hej Alle.

Tak for dette dejlige forum/fællesskab.
Det er rart at kunne 'møde' ligesindede.
Og så godt at læse andre menneskers erfaringer, og ikke mindst tak til alle dem der kommer med gode råd!

Jeg har brugt utallige timer på at læse her, på nyidanmark og på facebook.

Men har alligevel nogle spørgsmål.

Sagen kort;

Jeg (en mand fra Danmark) har mødt en mand fra Thailand, jeg gerne vil giftes med og leve sammen med i Danmark.


Mine spørgsmål er disse:

Kan man opnå dispensation for nogle af kravene samt bankgarantien, hvis den herboende er syg med paranoid skizofreni?

Er der nogle der ved om den thailandske uddannelse "Por Wor Chor" kan sidestilles med en erhvervsuddannelse og kan "give point" ift. integrationskravet?

Kan man "efterindsende" bevis for engelsk på B1 niveau, eller alternativ dansk A1?

Kan det give nogen form for dispensation, at vi er homoseksuelle og ikke vil kunne leve som gift par i Thailand?


Sætter pris på alle svar!



Længere beskrivelse;

Han har været i danmark 2 gange, og jeg har været ude og besøge ham i Thailand 3 gange.
Alle visum ansøgninger er gået fint.
Nu har han fået visum til Danmark i 3 måneder til efteråret, og vi planlægger at blive gift og søge om familiesammenføring.
Dertil har jeg nogle spørgsmål.

Her er vores status i forhold til de 6 integrationskrav:

Mine;
1) Danskkundskaber
- Opfylder dette, da jeg har 9. klasse, HF med gode nok karakterer

2) Uddannelsesniveau
- Opfylder dette, da jeg har bestået 2 år på en Bachelor i Danmark

3) Erhvervserfaring
- Mener ikke jeg opfylder dette. Jeg har 4 år i fleksjob, men mangler dokumentation for det sidste år fra min ungdom. Prøver at skaffe dette, men er ikke engang sikker på jeg arbejdede et helt år i samlet fuldtid (over 30 timer pr. uge).

Hans;
1) Dansk eller engelsk på et vist niveau
- Opfylder nok ikke dette, da han ikke har fået taget en IELTS eller tilsvarende med en B1 karakter. Vi håber at kunne opnå enten en engelsk B1 'karakter' eller en dansk 1, efter han er i landet. Om vi når det inden vi skal sende familiesammenføringsansøgningen ind, bliver nok svært at nå.

2) Uddannelsesniveau
- Den håber jeg vi opfylder. Min kæreste har en såkaldt "Por Wor Chor", som efter alt hvad jeg kan læse mig frem til, er at sidestille med en dansk erhvervsskole, hvor den skulle opfylde kravet. Er dog i gang med at få oversat ekamensbeviset til engelsk, så jeg kan få vurderet uddannelsen af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

3) Erhvervserfaring
- Den håber jeg også vi opfylder, da min kæreste har arbejdet mere end 30 timer om ugen, 3½ ud af de seneste 5 år.
Vi har dog kun en erklæring fra arbejdsgiver. Ingen lønsedler eller skattepapirer. Vi har dog indbetaling til den thailandske SSO, som er en social sikkerhedskonto, som arbejdsgivere indbetaler til. Så den vedlægger vi også.

Så alt i alt mener jeg der er god chance for at vi opnår 4 point. Men chancen afhænger nok lidt af, hvilken synsvinkel man anlægger. Kan se Kim P. Nyberg skriver at medarbejdererklæringer ikke kan bruges. Men kan se at mange får dem godkendt også.

Andre oplysninger;
Jeg er diagnosticeret med paranoid skizofreni, men er helt stabil i medicinsk behandling.

mhg
Indlæg: 292
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring fra Thailand og evt dispensation

Indlæg af mhg » 18.02.2024 18:41:36

? Kan man opnå dispensation for nogle af kravene samt bankgarantien, hvis den herboende er syg med paranoid skizofreni?

Det kan ÆUG ikke svare på, da det vurderes individuelt. Reglen for det er:
“Udlændingestyrelsen kan fravige en eller flere betingelser for ægtefællesammenføring, hvis du er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap, og det vil være humanitært uforsvarligt at henvise dig til at tage ophold i ansøgerens hjemland, hvor der ikke kan tilbydes pasnings- og behandlingsmuligheder.
Hvis du er alvorligt syg eller handicappet, bør du ved ansøgningen om familiesammenføring vedlægge en udtalelse fra en læge, hvoraf det fremgår, hvilken diagnose du har, og hvilken behandling/medicin du modtager.
Udlændingestyrelsen vil herefter tage stilling til, om du kan modtage tilsvarende behandling/pasning i dit eget eller i ansøgerens hjemland. Der vil i denne forbindelse normalt ikke kunne lægges vægt på, om behandlingsstandarden i det andet land er ringere end i Danmark, og om behandlingen i det andet land er forbundet med økonomiske omkostninger.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at du godt kan bo i dit eget eller ansøgerens hjemland med din sygdom/handicap, fraviges betingelserne for ægtefællesammenføring ikke. I skal derfor opfylde alle betingelserne.”

? Er der nogle der ved om den thailandske uddannelse "Por Wor Chor" kan sidestilles med en erhvervsuddannelse og kan "give point" ift. integrationskravet?

Uddannelsen er bl.a. adgangsgivende til universitetsstudier i Sverige, så det vil jeg gå ud fra.

? Kan man "efterindsende" bevis for engelsk på B1 niveau, eller alternativ dansk A1?

Ja/nej - hvis man ikke opfylder kravene på ansøgningstidspunktet, bør man ikke søge, da det er let for en sagsbehandler at give afslag pga. manglende opfyldelse. Og så må man prøve forfra - spild af tid og penge.

? Kan det give nogen form for dispensation, at vi er homoseksuelle og ikke vil kunne leve som gift par i Thailand?

Næppe, i og med at det ikke er ulovligt at leve som homosexuelt par, og der ikke er systematisk forfølgelse af homosexuelle. Desuden er lovforslag for homoseksuelle ægteskaber under behandling.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar