US sagsbehandlingstid efter ændret afgørelse i Udlændingenævnet?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
plandersen
Indlæg: 46
Tilmeldt: 20.01.2015 07:02:21

US sagsbehandlingstid efter ændret afgørelse i Udlændingenævnet?

Indlæg af plandersen » 05.11.2023 20:20:47

Vi har fået medhold i en klage i slutningen af marts, hvor Udlændingenævnet har ændret Udlændingestyrelsens afgørelse.

Det er et helt grotesk forløb med absurde sagsbehandlingstider.

Selve klagen har totalt set taget 899 dage at få behandlet.

I medfør af Udlændingenævnets afgørelse skal vi af Udlændingestyrelsen have frigivet vores sikkerhedsstillelse og tilbagebetalt ansøgningsgebyret. Udlændingenævnet har allerede betalt klagegebyret på 875 kr. tilbage.

Men hvor lang tid skal der gå, før Udlændingestyrelsen reagerer på den afgørelse Udlændingenævnet har foretaget? Der er nu gået over 7 måneder og jeg har rykket adskillige gange for svar. Hver gang jeg ringer, bliver der sagt, at de skriver en besked og rykker det relevante kontor.

Men nu er der altså gået 220 dage og der sker nada.

Har taget kontakt til Folketingets Ombudsmand og de kunne ikke sige konkret, hvad der gælder ifht sagsbehandlingstider, når en myndighed skal reagere på ankeinstansens afgørelse. De opfordrede mig (tilbage i august) til at ringe tilbage, hvis der ikke snart sker noget i sagen. Tænker det snart er ved at være tid til der skal rykkes med lidt hårdere midler.

Hvad er jeres erfaringer med ændring af afgørelser? Hvor lang tid går der går US laver en ny afgørelse?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: US sagsbehandlingstid efter ændret afgørelse i Udlændingenævnet?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.01.2024 14:17:47

At ringe til Udlændingestyrelsen om så noget, er altid som at slå i en dyne. Dem der tager telefon, har ingen kontakt med sagsbehandlerne, så de kan sidde og hælde vand ud af ørene.

I stedet vil jeg anbefale, at du skriver til Udlændingestyrelsen på us@us.dk, hvor du forlanger en forklaring, som skal være på skrift. Hjælper det ikke, må du tage fat i nævnet igen og få dem til at rykke styrelsen i ørene. For I har ventet alt for længe. Normal praksis er, at når nævnet har truffet en ny afgørelse, får styrelsen rettet op på tingene indenfor en måned eller to (vejledende). Ikke hverken halve eller hele år.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar