Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Ajs123
Indlæg: 4
Tilmeldt: 21.06.2022 15:18:38

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Ajs123 » 11.11.2022 12:01:24

Hej,

Betyder praksisændringen også, at Dansk Prøve A1 og A2 kravet ved hhv. 6 og 9 måneder frafalder, såfremt der et et barn der er dansk statsborger?

Tak.
'A.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 12.11.2022 17:06:45

Samlet besvarelse af de seneste indlæg i tråden her:

Udlændingestyrelsen vil - ifølge den kontorchef jeg snakkede med - først bedømme sagerne efter de gammelkendte regler. Kun hvis man ikke lever op til dem, og man har fællesbørn med dansk statsborgerskab, vil man derefter bedømme efter kriterierne i praksisændringen. At man gør det på den måde skyldes, at man betragter den dom, som praksisændringen er baseret på, som en undtagelsesbestemmelse.

I alle de sager, der er afgjort hidtil med et afslag, og som Udlændingestyrelsen nu skal genoptage, vil som udgangspunkt alene blive bedømt i forhold til praksisændringen.

Jeg er langt hen ad vejen enig i de kritiske spørgsmål, som dette medfører. Vi ved jo blandt andet, at EU-retten har forrang, når EU-retten og national lovgivning konflikter med hinanden. Hvorfor har det så ikke forrang her? Og vil det ikke medfører, at folk begynder at snyde? Jo, det vil det givetvis, men vi har også tidligere set, at EU-Domstolen har slået bremsen i, når folk begynder at blive lidt for kreative. Det skete efter Zambrano dommen, at folk begyndte at lade sig skille proforma, for at kunne opnå en rettighed. Med Dereci dommen blev det bremset. Og hvis for mange begynder at snyde igen, vil det samme ske en gang til.

Personer, der allerede HAR en opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, kan IKKE skifte over på kriterierne i praksisændringen. Dermed skal de stadig opfylde alle de sædvanlige krav.

Får man opholdstilladelse på baggrund af praksisændringen, forsvinder SAMTLIGE normale krav indtil barnet eller det yngste fællesbarn bliver 18 år.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 16.11.2022 21:45:28

Nå, venner. Der begynder efterhånden at tegne sig et billede af, hvordan Udlændingestyrelsen administrerer praksisændringen fra 14. Oktober 2022. Ifølge de efterretninger jeg har set og fået, ser det ud til, at blot der er mindreårige fællesbørn med dansk statsborgerskab til stede og barnet/børnene har en relation med begge forældre, er det nok til, at der gives opholdstilladelse efter kriterierne i praksisændringen. Det vil sige, at i de sager kigger man ikke på, om integrationskravene mv. er opfyldt.

Det er et kæmpe fremskridt, hvis det er retningen.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Lars85
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.03.2022 01:59:11

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Lars85 » 17.11.2022 05:10:22

Hej Kim

Hvis det er tilfældet så er vi ihvertfald meget glade.
Vi planlægger at søge indenfor de næste par uger og jeg kan prøve at give en update på processen senere, hvis det kan være til gavn eller besvare spørgsmål andre måtte have.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.11.2022 21:58:33

Ja tak, det vil være guld værd.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 20.11.2022 15:58:33

Nu er det skema, der skal benyttes for at komme under praksisændringen, blevet offentliggjort:

https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans ... QPxPl21td0

Der er følgende at bemærke til det:

- Udlændingestyrelsen er helt gået væk fra, at praksisændringen er en undtagelsesbestemmelse, idet at man med det her skema ikke bliver først checkes i forhold til de "normale" krav.

- Udlændingestyrelsen skriver i linket herover, at dette er et midlertidigt ansøgningsskema, da de arbejder på at lave den endelige version.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 24.11.2022 19:17:19

Fantastisk nyhed om Udlændingestyrelsen.

Et dansk-internationalt par bosatte sig tidligere i år i Norge sammen med deres to mindreårige fællesbørn. Mens de boede dér, fik vi alle kendskab til den nye praksisændring. Parret var lidt spændt på, om de kunne bruge den i stedet for de sædvanlige EU-regler, hvilket jeg bekræftede. På den baggrund sendte de en ansøgning den 6. november, og i dag, den 24. november, fik de den gode nyhed fra Udlændingestyrelsen, at tredjelandsborgeren er tildelt dansk opholdstilladelse på baggrund af praksisændringen af 14. oktober 2022. Altså en sagsbehandlingstid på kun 18 dage. Det er da egentlig super flot.

Familien bor stadig i Norge. De har nu en frist på 180 dage til at komme tilbage til Danmark og blive folkeregistreret. Derefter vil Udlændingestyrelsen sende den fysiske opholdstilladelse.

Det kan således bekræftes, at det er muligt at indgive sin ansøgning fra udlandet og stadig få et positivt svar.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Lars85
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.03.2022 01:59:11

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Lars85 » 29.11.2022 07:59:29

Hej

Vi er ved at gøre klar til at søge om FS efter ny praksis, gennem den ny ansøgningsform. Under dokumentation står følgende: Dokumentation for det kvalificerede afhængighedsforhold, der måtte bestå mellem dig og barnet. Er der nogen herinde der ved hvilken dokumentation det kunne være? Vi har jo fødselsattest der beviset min kone er moren, og vi er registrerede på borger.dk som boende på samme adresse.

Håber der er nogen der kan hjælpe
mvh
Lars

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 10.01.2023 11:58:31

Jeg ringede til Udlændingestyrelsen her til morgen. Jeg har nemlig fået spørgsmålet rigtig mange gange siden praksisændringen i oktober: hvis nu "jeg" får eller har modtaget sociale ydelser efter aktivloven, ryger "min" ægtefælle så hjem?

Svaret er: hvis man har en opholdstilladelse baseret på de "almindelige" regler for familiesammenføring, vil der som udgangspunkt være tale om en inddragelsessag ved Udlændingestyrelsen.

MEN hvis man har fælles, mindreårige børn, der er unionsborgere, og man opfylder betingelserne i praksisændringen fra oktober sidste år, skal man blot i skemaet for forlængelse (FA3 online) skrive, at man dels har modtaget en eller flere ydelser efter aktivloven og at man har det eller de her børn sammen. Selve opholdstilladelsen vil stadig være baseret på det oprindelige grundlag, men praksisændringen gør alligevel, at udlændingen i det tilfælde er beskyttet mod udsendelse.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Memax
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.02.2023 10:07:32

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Memax » 04.02.2023 16:09:03

Hej, jeg har læst at den ny praksis lægger vægt på at forældrene bor sammen fra barnets fødsel. Vil det sige at det er nødvendigt at jeg (dansk statsborger) fraflytter Danmark officielt og bosætter mig i min kones hjemland (Montenegro) indtil vores kommende barn (fødsel sat til ultimo feb 2023) er blevet registeret som dansk statsborger og vi på den baggrund får godkendt familiesammenføring?

Jeg ville ellers have fortrækket af praktiske grunde at bibeholde min danske adresse, selvom jeg både før og efter fødslen primært vil opholde mig hos min kone i Montenegro. Bonus info: jeg har ansøgt om midlertidigt opholdstilladelse i Montenegro så jeg ikke er begrænset til at være i landet 90 dage ud af 180 dage jvf de almindelige visum regler.

Memax
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.02.2023 10:07:32

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Memax » 05.02.2023 09:24:10

Jens P. Kloster skrev:
04.02.2023 18:04:57
Sagt på en anden måde: Hvis barnet som dansker bliver bedt om at bo sammen med sin mor i hendes hjemland, vil barnet jo dermed blive 'udvist' af Danmark - og det er det, der ikke er tilladt!
Hej Jens, tak for din kommentar. Jeg kan godt se logikken i at man ikke kan udvise vores kommende barn, men for at man kan sige at barnet udvises så skal det vel først bo i Danmark.

Helt præcist står det på nyidanmark.dk under "Hvem kan have en afledt opholdsret og få mulighed for opholdstilladelse?":
Du kan kun få opholdstilladelse, fordi du har et barn under 18 år i Danmark, som er dansk statsborger, hvis der består et så kvalificeret afhængighedsforhold mellem dig og barnet, at barnet er tvunget til at forlade Danmark, hvis du nægtes ophold her i landet.
Når det er en dansk kvinde og udenlandsk mand er sagen lige til, da barnet allerede bor i Danmark og manden kan søge mens han er på besøg. I mit tilfælde vil vores barn blive født og have bopæl i Montenegro de første par måneder, så i princippet skal barnet vel først flytte ind hos mig i Danmark før vi kan ansøge om afledt opholdstilladelse for min kone. Jeg kan forstille mig at det ikke er så lige til at adskille min kone og barns officelle bopæl og det er heller ikke optimalt at min kone vil være uden adgang til opfølgende sundhedstjek indtil hendes ansøgning er godkendt.

Jeg er opmærksom på at Kim P. Nyberg har skrevet om et par som bor i Norge og som fik godkendt FS, hvilket gav dem 180 dage til at flytte til Danmark. Spørgsmålet er bare om vi kan gøre det sammen, mens jeg stadig har folkeregisteradresse i Danmark, da det kan tolkes i retning af, at vi ikke bor sammen og der derfor ikke er et afhængighedsforhold mellem mig og vores barn. Derfor overvejer jeg om det er nødvendigt at officielt fraflytte Danmark, så der er ingen tvivl om afhængighedsforholdet.

Jeg vil under alle omstændigheder kontakte US imorgen, men hvis der findes nogen eksempler på, hvordan den nye praksis slår igennem for folk i min situation, så vil jeg meget gerne høre om dem.
Senest rettet af Memax 07.02.2023 11:58:34, rettet i alt 1 gang.

Memax
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.02.2023 10:07:32

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Memax » 07.02.2023 12:02:47

Hej Jens,
Jeg har læst A01 skemaet og det er stort set samme korte beskrivelse som tidligere, så jeg ringede og fik et standard svar om at det er en individuel vurdering af afhængighedsforhold til begge forældre som lægger sig til grund for afgørelserne.

Jeg kunne dog forstå at det ikke gør nogen forskel om jeg officelt har adresse i Danmark eller min kones hjemland, men at det er en god ide at have stempler i pas til at bevise at vi har været sammen.

Da vores barn til enhver tid kan flytte til Danmark, og jeg ikke tror nogen vil sætte spørgsmål tegn til mit barns afhængighedsforhold til sin mor, så føler jeg mig relativ sikker på at hun vil få afledt opholdstilladelse når vi kommer der til.

Søren Andersen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 16.02.2023 16:07:53

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Søren Andersen » 16.02.2023 16:18:17

Kære alle,

Jeg har et spørgsmål. Jeg er fra Dansk. Min Thailandske kone har søgt familiesammenføring. Udlændingestyrelsen har accepteret i anden omgang, og jeg er nu blevet bedt om at stille bankgaranti som sidste del.

Min kone er gravid. Vi bor sammen og hun har termin 5. marts, med vores fælles barn.
Barnet vil blive født i Danmark og dermed blive født som Dansk statsborger, pga. mig.

Deadline for at stille bankgaranti til Udlændingestyrelsen er 9. marts - dvs. med alt sandsynlighed efter at vores barn allerede er født. Jeg vil helst undgå at stille bankgaranti.

To spørgsmål:
1. Hvad vil der ske, hvis vi ikke bankgaranti men i stedet oplyser om, at vi bliver berettiget til familiesammenføring uden om de normale regler ? Alternativt hvis vi venter til barnet bliver født.

2. Hvordan agerer vi bedst ift. Udlændingestyrelsen nu ?

På forhånd tak,
Venlig hilsen Søren

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3100
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 16.02.2023 22:41:37

I agerer bedst ved at give Udlændingestyrelsen de nye oplysninger og henvise til praksisændringen. Få det gjort hurtigst muligt og inden fristen for at stille garantien udløber.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Søren Andersen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 16.02.2023 16:07:53

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Søren Andersen » 17.02.2023 08:21:20

Tak for svar. Jeg er godt klar over at det ender med at jeg må aftale med Udlændingsstyrelsen, men har dårlige erfaringer med at det kan være meget tilfældig hvad den første telefonlinje man kan ringe til siger. Så jeg søger at kende vores retsstilling.

Hvad er min retstilling ift. det ovenfor beskrevne hhv. før og efter barnet er født såfremt vi holder fast på ikke at betale garanti ?

Vh. Søren

Besvar