Bosiddende i Thailand, men vil hjem til DK med thai-kone og barn

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Onkel Karsten
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26.09.2020 17:25:22

Bosiddende i Thailand, men vil hjem til DK med thai-kone og barn

Indlæg af Onkel Karsten » 26.09.2020 18:12:27

Min nevø blev født i DK af en dansk mor og en thailandsk far. Senere gik han i folkeskole i Thailand, tog studentereksamen i Danmark og opholdt sig her en længere årrække både før og efter. Desuden havde han månedlange ophold i DK gennem børnehavealderen og ugelange, mens han frekventerede den thailandske folkeskole. Han har talt flydende dansk hele sit liv og gled da også direkte ind i sin danske klasse (uden om modtageklasserne). Nogle år efter studentereksamen fik han lyst til at gense Thailand (bl.a. for at lede efter sin bortkomne far) og tog samtidig en universitetsuddannelse i Computer Science i Bangkok. På dette studium mødte han en thaikvinde, som har afsluttet samme studium. Han er 34, hun 28. De er i dag gift. For et år siden blev de forældre til en pige, som netop har fået dansk pas. Hans nærmeste familie er i DK og er: hans mor, hans bror, hans søster, onkel og tante, fætre og kusiner (alle danske statsborgere, og bortset fra hans to søskende, som er halvt danske/halvt thai, med fuldstændig danske rødder). Hans thai-far har været sporløst forsvundet i Thailand i omkring 15 år. Ingen aner, hvor han befinder sig, og om han overhovedet er i live. Nu taler min nevø og konen om at slå sig ned i DK.

Hvordan griber de nemmest(!) dette an? (Ved godt, det nok ikke er helt nemt). Jeg er også klar over, at det er en længere proces, men kan man finde en slags "strømlinet køreplan" et sted? Skal de bare rejse til DK på et turistvisum og starte alt ævlet herhjemmefra? Eller kan de starte det i Thailand?

Min nevø havde egen lejlighed, da han boede i Danmark, og har været opskrevet i boligselskaber siden sin fødsel. Årlige kontingenter hertil er betalt, mens han har været i Thailand, da hans plan var at vende retur til DK, og betyder, at han med 34 års anciennitet nærmest får anvist en lejlighed, så snart han er landet i Kastrup. Jeg kan forstå, at en lejlighed og en økonomisk garanti er blandt de væsentlige krav for at få konen med, men hvad mere?

Min nevø taler og skriver flydende thai ud over flydende dansk, konen taler naturligvis thai, men mestrer også engelsk i skrift og tale. De kommunikerer således fortræffeligt sammen.

(Min nevø er p.t. under hårdt arbejdspres i Thailand, så jeg har lige aflastet ham ved at lave denne indledende "fægtning" for ham, men evt. videre korrespondance på tråden får han selv lov at takle).

Tak for svar/venlig hilsen
Onkel Karsten

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bosiddende i Thailand, men vil hjem til DK med thai-kone og barn

Indlæg af skaanebo » 26.09.2020 19:23:21

Prøv at google eller søge på "Coming Home"-reglen, der handler om at en dansk statsborger bosat i udlandet ønsker at tage sin udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark

Onkel Karsten
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26.09.2020 17:25:22

Re: Bosiddende i Thailand, men vil hjem til DK med thai-kone og barn

Indlæg af Onkel Karsten » 30.09.2020 17:59:07

Tak, skaanebo. Ser først dit input nu. Troede, der gik mail i indboks, når der var svar, men det er åbenbart ikke tilfældet.

Venlig hilsen
Karsten

Besvar