Spørgsmål til ansøgningsproces

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Lars1978
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.06.2017 20:38:49

Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af Lars1978 » 23.07.2019 15:49:37

Hej

Jeg har været gift med min kone, der er fra Kina, i små to år, og vi har en datter sammen på 1 1/2 år. Vi har primært boet i Kina de sidste par år, men har rejst til Danmark et par gange om året. Begge har vi opholdt os i henholdsvis Kina og Danmark på visum.

Vi har besluttet, at vi næste sommer gerne vil slå os ned i Danmark og altså søge ægtefællesammenføring.

Jeg har umiddelbart ikke nogen problemer med at opfylde de tre krav, der stilles til mig. Min kone er uddannet sygeplejerske, der er en universitetsuddannelse der og har i den forbindelse også haft engelsk der, så hun burde også kunne udfylde 2 ud af 3 krav.

Vi er i Danmark nu og den næste måned, så mit spørgsmål er, om vi bør ansøge nu, mens vi er i Danmark? Jeg kan forstå, at ansøgelsesprocessen er forholdsvis langsom, så det vil måske være en god ide at få det gjort, inden vi rejser tilbage til Kina. Jeg er dog lidt i tvivl, om der er nogle risici eller problemer ved at gøre det, eller om der andet jeg overser

Jeg håber, der er nogle, der kan være behjælpelige med et svar

DortheM
Indlæg: 519
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af DortheM » 23.07.2019 17:46:43

For at få familiesammenføring efter danske regler skal du bo fast i Danmark i en selvstændig bolig, så I kan ikke søge på forhånd.

fra nyidannamrk https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ansøge/ ... t-samlever

"Som ansøgerens ægtefælle/samlever skal du bo fast i Danmark, og du skal råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse (boligkravet).
En selvstændig bolig er en bolig, der har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.
At råde over en selvstændig bolig betyder, at du skal eje, leje eller fremleje din bolig. Eller du skal være andelshaver eller anpartshaver af en bolig.
Boligen skal have en rimelig størrelse. Når familiesammenføringen er gennemført:
må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person.

Hvis du lige er vendt tilbage til Danmark
Hvis du for nylig er vendt tilbage til Danmark efter at have boet i udlandet i en længere periode, kan Udlændingestyrelsen udskyde tidspunktet for, hvornår du skal kunne opfylde boligkravet, til op til 6 måneder efter, at ansøgeren har fået opholdstilladelse. For at få udskudt tidspunktet, er det normalt en betingelse, at der bliver søgt om familiesammenføring senest 1 måned efter, at du er vendt tilbage til Danmark."

Hvis I søger mens I er i Danmark kan din hustru få processuelt ophold mens ansøgningen behandles og vil kunne rejse til Kina med en tilbagerejsetilladelse (en skriftlig tilladelse) til at vende tilbage til Danmark.

Ansøger hun fra Kina kan hun ikke søge visum til Danmark, mens ansøgningen behandles.

Lars1978
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.06.2017 20:38:49

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af Lars1978 » 24.07.2019 07:54:43

Hej Dorthe,

Perfekt, mange tak for svaret!

Jeg har bolig i Danmark, som pt er fremlejet frem til næste sommer, så den del burde ikke være noget problem, og hvis hun kan få processuelt ophold mens ansøgningen behandles, vil vi bare lave ansøgningen, når vi kommer tilbage til Danmark

Lars1978
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.06.2017 20:38:49

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af Lars1978 » 30.01.2020 05:48:17

Hej allesammen

Jeg har lige en opfølgning på denne tråd.

Mine kone og jeg befinder os i udlandet, men har planer om at flytte til Danmark til april/maj. Da hun hverken må studere eller arbejde, mens sagsbehandlingen er i gang, har vi overvejet at indgive ansøgning her fra udlandet. Problemet med det er så, at hun ikke kan få processuel ophold. Som jeg læser det, kan hun dog få et visum (som hun har nu), efter et vis tidspunkt i sagsbehandlingen:
Hvis I afleverer ansøgningen i ansøgerens hjemland, kan ansøgeren ikke få udstedt et visum, før Udlændingestyrelsen er nået så langt i sagsbehandlingen, at de har vurderet, at der hverken er tale om et proforma- eller tvangsægteskab. Herefter kan ansøgeren få udstedt et visum, hvis de normale betingelser ellers er opfyldt
Er der nogen, der ved, hvad
før Udlændingestyrelsen er nået så langt i sagsbehandlingen, at de har vurderet, at der hverken er tale om et proforma- eller tvangsægteskab.
betyder i den sammenhæng rent tidsmæssigt? Vi vil jo helst ikke komme i en situation, hvor jeg ikke kan tage min kone med til Danmark. Hun har i øvrigt et Schengen visum nu. Vil det blive ugyldig i forhold til at rejse ind i Danmark, hvis vi begynder en ansøgning om familiesammenføring?

I forhold til selve ansøgningen, ser det ud til, at mit job er på positivlisten. Hvad betyder det om noget, når ansøgningen gælder min kone, og er der overhovedet noget, vi vil kunne bruge det til i vores situation?

På forhånd mange tak for hjælpen

mh
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af mh » 07.02.2020 06:11:21

Et udstedt visum bortfalder ikke fordi man søger om fs.

Og ja, hvis dit job er på positivlisten kan I bruge de regler for at søge opholdstilladelse til din kone. Du skal bede arbejdsgiver give dig bevis for at din stilling opfylder kriterierne.
mh

Lars1978
Indlæg: 8
Tilmeldt: 18.06.2017 20:38:49

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af Lars1978 » 10.02.2020 05:27:07

Mange tak for svar

Jeg har i mellemtiden prøvet at ringe til US, hvor de fortalte mig, at det ikke har nogen betydning, at mit job er på positivlisten. Jeg har dog større tiltro til den information, jeg får herinde. De par gange, jeg har ringet til dem, virker det til, det er unge studerende, de har sat til at tage telefonen, som ikke er særlig godt inde i reglerne

Lige et par opfølgende spørgsmål

Vil dette også gælde beløbsordnigen? Altså, at jeg vil kunne få min kone med på den ordning som medfølgende familiemedlem. Jeg tænker, at det er nemmere at dokumentere dette

Derudover står der noget om, at man skal have et beløb svarende til 178.752 kr på hjemmesiden som forsørgelse. Er det korrekt forstået, at det vil gælde, hvis jeg bruger positivlisten eller beløbsordningen?

mh
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål til ansøgningsproces

Indlæg af mh » 10.02.2020 09:53:53

Du har nok ret i, at telefonpasserne svarer ud fra deres mavefornemmelse, og ikke fakta.

En dansk statsborger kan godt benytte reglerne for at få fs. Der er ikke andet krav til indtægt end at den skal være sædvanlig for den konkrete stilling.

https://www.nyidanmark.dk/da/Søgeresult ... =searchbtn

Beløbet, du skal have for at kunne benytte beløbsordningen er for 2020 436.000 kr. årligt.
https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-beg ... øbsgrænsen
mh

Besvar