Forlængelse af opholdstilladelse og boligkrav

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Jørgensen
Indlæg: 10
Tilmeldt: 14.02.2016 19:27:50

Forlængelse af opholdstilladelse og boligkrav

Indlæg af Jørgensen » 06.01.2019 21:31:20

Hej.

Jeg har to spørgsmål. Vi står og skal forlænge min mands opholdstilladelse i denne måned, og i den forbindelse er vi blevet i tvivl om boligkravet.

1. Vi lejer nemlig en 3-værelses lejlighed to personer, og har over 1,5 år tilbage af kontrakten fra vi søger forlængelse, så alt burde være fint. MEN det er en fremlejet andelslejlighed, og derfor er vi i tvivl om vi nu også har forstået boligkravet korrekt.

På Nyidanmark.dk står der:

- Du og din ægtefælle/samlever skal normalt råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse (boligkravet).

- En selvstændig bolig er en bolig, der har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.

- At råde over en selvstændig bolig betyder, at I skal eje, leje eller fremleje jeres bolig. Eller I skal være andelshavere eller anpartshavere af en bolig.

- Hvis I lejer eller fremlejer en bolig, skal varigheden af leje- eller fremlejekontrakten være tidsubegrænset eller være på mindst 1 år og 6 måneder fra den dato, hvor du indgiver ansøgningen om forlængelse.

- Hvis I lejer en andelsbolig, skal lejemålet være tidsubegrænset og i øvrigt ikke stride mod andelsboligforeningens vedtægter.

2. Desuden så har vi fået at vide, at vi ikke kan leje lejligheden i mere end 2 år i alt jf. vedtægterne for andelsforeningen, med mindre at udlejerens datter fx flytter ind i det ene værelse. Den model er både udlejeren og vi åbne overfor, men jeg kan ikke gennemskue om vi i så fald opfylder boligkravet? (3 personer i 3 værelser på i alt 75 m2 med 1 indgangsdør til lejligheden). Kan det opfylde kriteriet for et "bofællesskab" eller i det hele taget kravet om en "selvstændig" bolig jf. US's hjemmeside?

På forhånd tak.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Forlængelse af opholdstilladelse og boligkrav

Indlæg af mh1 » 09.01.2019 04:41:34

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ ... /index.htm

Udlændingestyrelsens praksis er, at der skal min. 4 personer til, for at der kan være tale om et bofællesskab.
mh
Rådgiver for ÆUG

Jørgensen
Indlæg: 10
Tilmeldt: 14.02.2016 19:27:50

Re: Forlængelse af opholdstilladelse og boligkrav

Indlæg af Jørgensen » 15.01.2019 22:17:41

Tak for svar. Jeg vil nu meget gerne finde en anden bolig, der på mere sikker vis lever op til boligkravet, også på lang sigt, og vi har muligvis allerede fundet en. Men hvis vi siger ja til den, så vil vi blive nødt til at søge om forlængelse af opholdstilladelse med vores nuværende bolig, og så skifte adresse omkring 2 måneder inde i ansøgningsprocessen.
Hvad kan det betyde for sagen?

Kigger US kun på om man opfylder boligkravet, idet de træffer afgørelse i sagen, eller kan de finde på at kigge om det/de steder, som man har boet siden man fik opholdstilladelse første gang, lever op til boligkravet?

På forhånd tak.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Forlængelse af opholdstilladelse og boligkrav

Indlæg af mh1 » 16.01.2019 15:10:41

I har skullet opfylde de krav, som gjaldt da din ægtefælle fik sin nuværende opholdstilladelse, det har ikke været sådan at folk skulle flytte midt i det hele, fordi DF fik sat nok et krav ind i loven. Medmindre I undervejs har boet i noget, som ikke opfyldte de krav som gjaldt dengang, er der altså ikke noget problem bagud. Og hvis I kan dokumentere, at I når den nuværende opholdstilladelse udløber er klar til at flytte ind i en bolig, som opfylder de nye krav, burde der heller ikke være problemer fremad.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar