Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Dnulke
Indlæg: 3
Tilmeldt: 21.06.2018 08:14:01

Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af Dnulke » 21.06.2018 08:38:17

Hej ÆUG,

Min kæreste (fra Serbien) og jeg har søgt familiesamføring med fokus på fast samlever som udgangspunkt. I går fik en mail om at vi mangler at indsende oplysninger. Situationen er den at vi skulle give dokumentation for at vi har boet sammen i 1 år og 6 måneder. Da vi ansøgte, så havde vi lige akurat boede sammen i denne periode, da jeg har boet i Beograd med hende i 1 år, da jeg havde praktik/arbejde der, og vi havde boet et halvt år sammen i Danmark da vi ansøgte (vi har boet sammen i 10 måneder i DK nu).

Problemet er at jeg som sådan ikke havde en opholdstilladelse i Serbien da jeg var der i et år. Efter flere forsøg på at få det lavet i deres udlændingestyrelse gav vi op, da vi aldrig fik konkret besked på hvilke dokumenter de vil have og processen gik ekstremt langsomt. Så i sidste ende boede jeg der som "turist" og havde derfor ikke en opholdstilladelse eller andre dokumenter.

Så mit spørgsmål er hvad jeg skal gøre i denne situation. Skal jeg skrive en mail tilbage om at jeg ikke har denne dokumentation for mit ophold i Serbien? Eller skal jeg ikke svare tilbage med oplysninger inden for de 3 uger som er opgivet? I så fald, vil dette betyde at der er stor chance for at vores ansøgning vil blive afvist?

Jeg har også læst at kravet om fast samliv kan til dels blive fragivet. Vi mener selv at dette kunne være tilfældet da vi har været kærester i 5 år, har rejst frem og tilbage til hinanden utallige gange (det har vi givet som dokumentation) og har nu boet sammen i 10 måneder i Danmark. Derudover har min kæreste bestået modul 6 danskprøven og har været i Danmark i 10 måneder med et fast arbejde. Men vil denne information være ligegyldig i forhold til min manglende dokumentation af at jeg har været i Serbien og boet med hende?

På forhånd mange tak!

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af closed1 » 21.06.2018 10:03:55

Hvis du ikke har været meldt udrejst af Danmark , så din folkeregister adresse har været i Danmark , så er der ikke noget at gøre .
Men i kunne jo gifte jer så var det problem væk.

Dnulke
Indlæg: 3
Tilmeldt: 21.06.2018 08:14:01

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af Dnulke » 21.06.2018 10:24:09

Tak for svaret closed1,

Ja, jeg kan godt se at dette er et problem og det er fuldt ud min fejl :( . Men vil du foreslå at svare tilbage og være hudløs ærlig (så processen måske går hurtigere) eller skal jeg prøve at komme med andre argumenter for at de skal acceptere ansøgningen?

Ydermere, hvis nu ansøgningen bliver afslået, vil min kæreste så blive bedt om at rejse tilbage til Serbien? Og hvor hurtigt skal der som regel gå efter der er truffet en afgørelse?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af closed1 » 21.06.2018 10:35:14

Det er nok nemmest at være ærlig , hvis ansøgningen bliver afvist , kan i klage til udlændingenævnet . Det giver opsættende virkning på udrejse datoen. I kan så gifte jer og ansøge på ny. Klagen ville 99% sikkert også blive afvist i udlændingenævnet , men klagen gør at din kæreste ikke skal udrejse og i får tid til at gifte jer og søge på ny,
Man skal klage inden 7 dage efter afslaget, udrejsefrist er på ca 7 dage

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af skaanebo » 21.06.2018 10:45:19

I kan ikke gifte jer i DK, hvis din sambo kun er i DK på processuelt ophold. Processuelt ophold må ikke forveksles med lovligt ophold. Men I kan jo gifte jer i fx Serbien eller i Frankrig eller Sverige, hvor der ikke stilles krav om lovligt hold for at indgå ægteskab.

Og ja, det vil 100 procent blive et afslag. Det er alfa og omega, at man kan godtgøre, at man har haft opholdstilladelse i det land, hvor man påberåber sig at have været sambo. Dog er kravet om samliv somme tider ikke så firkantet som 18 måneder. Der er set eksempler på, at et år er tilstrækkeligt. Men det skal naturligvis kunne dokumenteres.

Dnulke
Indlæg: 3
Tilmeldt: 21.06.2018 08:14:01

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af Dnulke » 21.06.2018 10:57:54

Ok, tak for svaret begge to.

Min kæreste har dog i øjeblikket en arbejdstilladelse der gælder til d. 19. juli 2018. Kan hun risikere at skulle rejse ud inden hendes arbejdstilladelse er færdig eller vil det være en uge efter hendes arbejdstilladelse er færdig?

Og tror I det vil have konsekvenser for mig at sige at jeg ikke havde en opholdstilladelse da jeg var i Serbien (mht bøder eller andet)?

Vi vil godt kunne dokumentere at vi har boet sammen i et år her i Danmark, så måske kunne det være tilstrækkelig nok og nævne det i mit svar tilbage?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af skaanebo » 21.06.2018 11:36:05

Ja, et år i DK vil være nok, hvis hun har haft opholds- og arbejdstilladelse i DK for det år.

Og ellers må I bare se at blive gift, inden hendes opholdstilladelse udløber.
Senest rettet af skaanebo 21.06.2018 12:20:48, rettet i alt 1 gang.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Dokumentation for fast samliv - manglende oplysninger

Indlæg af closed1 » 21.06.2018 12:10:09

Er der nogen problemer i at i gifter jer ? Hvis i gør det så er i sikre på at der ikke er nogen problemer .

Besvar