Hej
Undskyld den lidt hårde tone i emnefeltet, men jeg undres over, at ÆUG ikke synes at komme på banen med de stramninger der nu lægges op til. Netop her havde jeg forventet at ÆUG forsøgte at påvirke beslutningstagerne i den rigtige retning. Heldigvis har jeg fået FS min hustru, men for andre tegner fremtiden noget sortere, omend de mulige kommende regler så måske også rammer os på et enkelt punkt eller to.
Jeg håber således at ÆUG kan få noget fornuft indført i nedenstående punkter:
1) Det er blevet svære/umuligt at opnå visum for borgere i visse lande, f.eks. Filippinere
2) Der er indført et pebret gebyr for også at søge FS
3) Selvom man ikke "medbringer" en videregående uddannelse, kan man sagtens efterfølgende medvirke både aktivt og positivt til det danske samfund. Her er min hustru et godt eksempel - hun følger sin danskundervisning (den i klassen med mindst fravær), ingen hospital ophold eller anden form for byrde for det danske samfund, og så i arbejde stort set fra dag 1 efter Ophold- og Arbejdstilladelse var sikret. Vi havde ikke opnået FS efter de regler der nu lægges op til. Jeg tillader mig at formode, at hun bestemt ikke er et enkeltstående eksempel på en god FS
4) Hvorfor skal der fremover stilles en garanti på hele 100.000 dkr? Der er nok af udgiftet i forvejen når en ny kommer til Danmark, såsom tøj, gebyrer for ansøgning og test, boligindretning osv. Jeg savner en saglig grund for at så stor formue skal bindes flere år frem
5) Der nævnes tilmed risikoen for brugerbetaling af danskundervisning
6) Endelig kan den familiesammenførte ægtefælle miste muligheden for, at være medlem af en A-kasse de første 8 år. Skulle den nye familie have et ønske om at erhverve sig en ny bolig, det enten grundet ønsket om børn, tilbud om at overtage en bolig fra familien, den nuværende bolig trods alt er for trang, eller man flytter grundet arbejdet, så risikere man et afslag på bank/realkreditlån, idet den ene ægtefælle da ikke er sikret ved arbejdsløshed. Det kan ikke være rigtigt, at man skal have været på arbejdsmarkedet i måske 8 år, før familien endelig kan "udvide". Tilmed har familien måske midlertidig mistet 100.000 af sin opsparing til en ny bolig, grundet den mulige kraftige forhøjelse af sikkerheden (pkt. 4)
Hvor er ÆUG
Re: Hvor er ÆUG
Uden at tale for ÆUG på nogen måde så er de jo desværre nok tvunget til at vente (ligesom os andre) på at selve lovforslaget bliver fremstillet. Først da kender vi den præcise tekst i forslaget og det er først da man som forening kan indgive betænkninger/høringssvar.
Det med de 100.000 har ÆUG allerede indsendt et høringsvar på i... december mener jeg det var, da den del separat blev fremstillet.
Det med de 100.000 har ÆUG allerede indsendt et høringsvar på i... december mener jeg det var, da den del separat blev fremstillet.
Re: Hvor er ÆUG
Som supplement til at ÆUG udfører et stykke imponerende arbejde generelt.
Man kunne eventuelt benytte, https://www.borgerforslag.dk/ - Man kunne forestille sig at de ting de har gang i påvirker flere end som så, så måske kunne man indsamle 50k stemmer og hjælpe de kære politikere på vej
Man kunne eventuelt benytte, https://www.borgerforslag.dk/ - Man kunne forestille sig at de ting de har gang i påvirker flere end som så, så måske kunne man indsamle 50k stemmer og hjælpe de kære politikere på vej
