Jeg har brug for en praktisk lille liste over ting man skal huske at man skal/kan gøre efter modtagelse af positivt svar på opholdstilladelse.
Jeg har endelig efter 15-16 måneder fået svar og min kone og datter kan opholde sig i første omgang ca 1½ år (pga pas dato for udløb grundet den lange ansøgningsfrist/svartid)
Vi har været på kommunen og udfyldt papir til CPR register, men de virkede uerfarne og måske derfor ubehjælpsomme, kun ved tilfælde fandt jeg ud af at vi også skulle vælge læge mens vi var der. så det papir fik jeg med hjem. Da jeg bagefter spurgte ind til sprogskole var svaret nogenlunde at det havde de ikke noget med at gøre i den afd men de mente jeg skulle forbi jobcenteret, på jobcenteret var den ene person med viden om proceduren ikke på arbejde men de prøvede da at hjælpe os alligevel og et papir blev udfyldt så jeg håber det var det.
Er der nogen der i den forbindelse kan liste en afkrydsningsliste med hvad man skal huske og i hvilken rækkefølge ? jeg er panisk angst for at lave fejl og der er ikke umiddelbart hjælp at hente i det henseende hos vores kommune - svaret er lidt "jamen kan du ikke selv læse det på nettet ?". og tingene skal trækkes ud af dem.
Så jeg er kommet så langt her:
1.) har været på cpr register hos kommunen med papir på opholdstilladelse fra US og pas på kone og datter for tilmelding og udfyldt blanket om indrejse, måtte komme tilbage lidt senere da konens datter også skulle møde op så hende hentede vi i skolen og vendte tilbage og prøvede forfra, selve tilmeldingen kan vist ikke sendes videre før lægevalg er udfyldt også.
2.) Har i samme afdeling fået udleveret papir til brug af valg af læge, men det er ikke færdigudfyldt da lægen skal udfylde en del også.
3.) Har været forbi jobcenteret og udfyldt et sønderkopieret ark om valg af sprogskole og taget kopier af US svar på ophold til jobcenterets brug.
4.) ?
5.) ?
6.) ?
osv ?
Hvis nogen kan færdiggøre listen og evt. oplyse hvis der er noget man skal være særlig opmærksom på så vil det blive værdsat meget.
Mange kærlige hilsner fra Mig og konen
